Kom og følg mig
Du er lærer i Jesu Kristi kirke


»Du er lærer i Jesu Kristi kirke«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020

»Du er lærer i Jesu Kristi kirke«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020

Billede
Jesus underviser folk

Du er lærer i Jesu Kristi kirke

Du er blevet kaldet af Gud til at undervise hans børn på Frelserens måde. Du blev indsat i denne kaldelse ved hans hellige præstedømmemyndighed. Selv om du ikke er en erfaren lærer, vil vor himmelske Fader, når du lever værdigt, beder dagligt og studerer skrifterne, give dig Helligåndens indflydelse og kraft for at hjælpe dig til at få succes (se 2 Ne 33:1).

De mennesker, du er blevet betroet i din varetægt, er vor himmelske Faders børn, og han ved, hvad de har brug for, og hvordan man bedst når dem. Gud vil vejlede dig gennem Helligånden, når du forbereder dig og du underviser. Han vil åbenbare for dig, hvad du skal sige og gøre (se 2 Ne 32:5).

Det afgørende formål med evangelisk undervisning og læring er at ændre mennesker. Dit mål som lærer er at hjælpe dem, du underviser, til at gøre alt, hvad de kan, for at blive mere omvendt til Jesu Kristi evangelium – en indsats der rækker langt udover klassetiden. Indbyd dem, du underviser, til aktivt at deltage i at lære Jesu Kristi principper og lærdomme og handle på det, som de lærer. Tilskynd dem til at gøre deres personlige studium og familiestudium uden for klassen til deres primære kilde for evangelisk læring. Når de handler i tro ved at studere personligt og som familie, vil de invitere Ånden ind i deres liv, og det er Ånden, der tilvejebringer sand omvendelse. Alt, du foretager dig som lærer, bør lede mod dette hellige mål.

Undervis kun i læren i Jesu Kristi gengivne evangelium, således som den findes i skrifterne og de sidste dages hellige profeters ord. Ren lære – evig, uforanderlig sandhed lært os af Gud og hans tjenere – indbyder Ånden og har kraften til at ændre mennesker.

Kaldet til at undervise er et betroet helligt hverv, og det er almindeligt til tider at føle sig overvældet. Men husk, at din himmelske Fader har kaldet dig, og han vil aldrig svigte dig. Dette er Herrens værk, og når du tjener af hele dit »hjerte, kraft, sind og styrke« (L&P 4:2), vil han øge dine evner, gaver og talenter, og din tjeneste vil være til velsignelse for dem, du underviser.