Seminar
Evangelisk mesterlære: Matthæus 5:14-16


Evangelisk mesterlære: Matthæus 5:14-16

»Således skal jeres lys skinne for mennesker«

Billede
en ung kvinde står i sollys

Frelseren lærte sine disciple om at være et eksempel for andre ved at følge ham. Denne lektion kan hjælpe jer med at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab til at være et eksempel for andre og komme tættere på Frelseren.

Lær udenad og forklar

Læs Matthæus 5:14-16.

Tegn en illustration af nøglesætningen »Således skal jeres lys skinne for mennesker« og henvisningen Matthæus 5:14-16. Når I tegner, så tænk på, hvordan I kan inkludere henvisningen, så I kan huske den.

Mens I ser på illustrationen, så gentag henvisningen og nøglesætningen flere gange. Kig derefter væk, og prøv at gentage henvisningen og sætningen fra hukommelsen.

Overvej at dele jeres illustration med et familiemedlem eller en ven og forklare sandheden fra skriftstedet.

Øv anvendelse

I denne øvelse i anvendelse bruger I principperne for at opnå åndelig kundskab til at afgøre, hvordan man kan være et eksempel for andre og opfordre dem til at komme tættere på Frelseren.

Gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022.

1. Opsummer i jeres studiebog i to eller tre sætninger hvert af principperne for at opnå åndelig kundskab.

Læs det følgende scenarie og tænk over, hvordan I kunne reagere, hvis I var i Rauls situation.

Raul, en nyordineret præst, er sammen med en gruppe venner, da et par af dem begynder at fortælle sjofle vittigheder og tale uhøfligt om nogen, Raul kender. Raul føler sig ubehageligt til mode og ved at det, de gør, er forkert. Mens han spekulerer på, hvad han skal gøre, vender hans ven Jesse, som er medlem af en anden kirke, og som Raul virkelig beundrer, sig mod Raul og siger: »Halløj, hvorfor ser du så alvorlig ud?«

Overvej hvert af principperne for at opnå åndelig kundskab for at få hjælp med at finde et svar.

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

Vælg en af personerne i scenariet (Jesse eller den person, der bliver latterliggjort).

2. Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvad tror I, at Herren føler over for den person, I valgte?

  • Hvordan kan det at se disse personer, som Herren ser dem, påvirke, hvordan Raul reagerer på Jesses spørgsmål?

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

3. Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvordan kan det være nyttigt for Raul at huske og anvende principperne i Matthæus 5:14-16?

  • Hvilke andre guddommeligt anviste kilder tror I, kunne hjælpe Raul?

Handl i tro

4. Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvorfor kan det være svært for Raul at handle i tro i denne situation?

  • Hvad anbefaler I, at Raul kan gøre for at handle i tro?

Tænk på en situation, der ligner Rauls, som I står over for nu eller måske vil stå over for i fremtiden.

  • Hvordan kan det, I lærte i dag, hjælpe jer med at være et eksempel for andre?