Seminar
Matthæus 14:13-21; Johannes 6:5-14


Matthæus 14:13-21; Johannes 6:5-14

Jesus bespiser de 5.000

Billede
Jesús bendice los panes y los peces para dar de comer a las personas que se congregaron para oír Sus enseñanzas.

Da Jesus Kristus fik at vide, at Johannes Døber var blevet halshugget, rejste han sammen med sine apostle til et ensomt sted. De blev fulgt af en skare. Selvom Frelseren led, havde han medfølelse med folkemængden og underviste og bespiste dem – 5.000 mænd foruden kvinder og børn. Denne lektion kan hjælpe dig med at være mere medfølende og uselvisk som Jesus Kristus. Det kan også hjælpe dig med at få større tillid til, at dine ydmyge ofre vil være nok på grund af Jesus Kristus.

Hvilket råd ville I give?

Læs følgende to scenarier og vælg det, du gerne vil fokusere på, mens du studerer denne lektion. Tænk over, hvad du kan sige for at hjælpe Mathias eller Sofie.

  1. Din ven Mathias stod sin fætter, som for nylig døde uventet, meget nær. Hver gang du har prøvet at besøge ham, har Mathias fortalt dig, at han ønsker at være alene. Efter at du har gjort mange forsøg, lader han dig omsider komme ind. Da han begynder at åbne sig, siger han: »Det har været virkelig svært for mig. Hvordan kan jeg komme igennem det?«

  2. Din ven Sofie er netop blevet kaldet til at være klassepræsident i Unge Kvinder. Hun har allerede meget travlt, og hun føler, at andre unge kvinder i hendes klasse er mere udadvendte og kunne udføre opgaven bedre. Sofie deler sine bekymringer med dig og siger: »Jeg er ikke sikker på, at jeg kan gennemføre det.«

Søg gennem hele denne lektion efter sandheder, der kan hjælpe nogle, der har det som Mathias eller Sofie. Og endnu vigtigere: Bed i dit hjerte om, at vor himmelske Fader vil vise dig, hvordan disse sandheder kan hjælpe dig og dem, du elsker.Beretningen om Jesus, der bespiser de 5.000, indeholder principper, der kan hjælpe os i den slags situationer. Studér det afsnit, der vedrører det scenario, du valgte. Når du har studeret det, kommer du til at dele det, du har lært.

Scenarie 1: Mathias – Hvad kan hjælpe mig med at komme igennem vanskelige perioder? ( Matt 14:13-23)

I Matthæus 14:1-12 erfarer vi, at Johannes Døber blev halshugget på Herodes’ befaling. Forestil dig de følelser, Jesus måske har haft, da han hørte, at hans ven og fætter var blevet slået ihjel.

Undersøg, hvad Frelseren gjorde i Matthæus 14:13-23 , idet du søger efter og markerer tegn på dette princip: Vi kan følge Jesu Kristi eksempel ved at vise medfølelse og tjene andre, selvom vi oplever vanskeligheder.

  • Hvad fandt du i disse vers, der understøtter dette princip?

  • Hvad gjorde Jesus, selv efter han fik at vide, at Johannes Døber var blevet slået ihjel?

  • Hvordan kan Herrens eksempel på uselvisk tjeneste hjælpe nogen, der kæmper med problemer?

Ældste David A. A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om, hvordan vi kan udvikle en kristuslignende karakter:

Billede
Elder David A. Bednar, Quorum of the Twelve Apostles official portrait. 2020.

Karakter afsløres for eksempel i evnen til at mærke andres lidelse, når vi selv lider, i evnen til at opdage andres sult, når vi er sultne, og i evnen til at række ud og vise barmhjertighed for andres åndelige smerte, når vi selv er midt i åndelige nød. Således udvises karakter ved at se og række udad, når den naturlige og instinktive reaktion ellers er at være selvoptaget og se indad. …

Det er muligt for os dødelige i retfærdighed at stræbe efter at modtage de åndelige gaver, der er forbundet med evnen til at række ud og respondere passende over for andre mennesker, der oplever den selvsamme udfordring eller modgang, som umiddelbart og stærkt også presser os.

Vi kan ikke bare opnå sådan en evne gennem ren viljekraft eller beslutsomhed. Vi er derimod afhængige af og i behov for »den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde« ( 2 Ne 2:8).

(David A. Bednar, citeret i Sarah Jane Weavers, »Elder Bednar Addresses ›the Character of Christ‹ during 2019 Mission Leadership Seminar«, Church News, 9. juli, 2019)

Mens du forbereder dig på at dele det, du har lært, så tænk over nogle oplevelser, du har haft, når du har tjent andre.

  • Hvorfor tror du, at kristuslignende tjeneste kan hjælpe os midt i vores egne udfordringer?

Scenarie 2: Sofie – Vil min indsats være nok til at udføre, hvad Herren har bedt mig om? ( Joh 6:5-14)

Da Jesus og hans disciple så en skare nærme sig, frygtede disciplene for, at de ikke havde mad nok til at brødføde alle.

Studér beretningen om Jesus, der bespiser de 5.000 i Johannes 6:5-14 , og søg efter og markér evidens for dette princip: Når vi tilbyder Frelseren alt, hvad vi har, kan han mangfoldige vores indsats for at opnå sine hensigter.

  • Hvad fandt du i disse vers, der understøtter dette princip?

  • Hvad tror du, at disciplene eller den unge dreng følte, da de så på, hvad de havde at tilbyde, i forhold til hvad der var brug for?

Læs følgende udtalelse af søster Michelle D. Craig, førsterådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab:

Billede
Sister Michelle D. Craig, first counselor, Young Women general presidency. Official Portrait as of October 2018.

Har I nogen sinde følt, at jeres talenter og gaver var for små til den opgave, der lå foran jer? Det har jeg. Men I og jeg kan give, hvad vi har, til Kristus, og han vil mangedoble vores indsats. Det, I har at byde ind med, er mere end rigeligt, selv med jeres menneskelige skrøbeligheder og svagheder, hvis I stoler på Guds nåde.

(Michelle D. Craig, »Guddommelig utilfredshed«, Liahona, nov. 2018, s. 54)

  • Hvad er forskellige måder, hvorpå vi kan »give, hvad vi har, til Kristus«?

  • Hvad lærte du af denne beretning om Jesus, der bespiste de 5.000, der kan hjælpe en person, der er bekymret for, at det, de kan give, ikke er nok?

Mens du forbereder dig på at dele det, du har lært, så tænk på eksempler fra dit eget eller andres liv, hvor Frelseren har mangedoblet en persons indsats for at fuldføre sit arbejde.Tænk over, hvordan du kan bruge eksemplet med Jesus, der bespiste de 5.000, til at hjælpe din ven med udfordringen i det scenarie, du valgte.

1. Skriv et brev til din ven (Mathias eller Sofie) i din studiebog, der indeholder følgende dele:

  • Fortæl det, du ønsker, at de skal vide og forstå om Jesus Kristus.

  • Forklar, hvad de kan gøre for at følge Herrens eksempel og få adgang til hans kraft.

  • Medtag mindst én sætning fra skrifterne eller det citat, du studerede.

  • Del en personlig oplevelse eller et vidnesbyrd for at understøtte det, du skriver om.

Valgfrit: Vil du lære mere?

Hvor mange mennesker bespiste Jesus?

Den græske tekst for Markus 6:44 gør det klart, at vendingen »fem tusind mænd« betyder fem tusind mænd. Matthæus 14:21 gør dette helt klart ved at tilføje udsagnet »foruden kvinder og børn«.

(New Testament Student Manual, 2014, s. 115)

Ved en særlig lejlighed bespiste Jesus en skare på 4.000 mænd tillige med kvinder og børn. (Se Matt 15:32-38 ; Mark 8:1-9 .)

Hvordan styrker det mig at hjælpe andre?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab sagde:

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Vi må være opmærksomme på andres trængsler og prøve at hjælpe dem. Det vil specielt være svært, når vi selv bliver hårdt prøvet. Men vi vil opdage, at når vi løfter hinandens byrder, bare en lille smule, bliver vores ryg stærkere og vi fornemmer et lys i mørket.

(Henry B. Eyring, »Prøvet, påvist og poleret«, Liahona,nov. 2020, s. 98)

Kan Jesus virkelig mangedoble min indsats?

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland. Photographed January 2018.

Vær ikke bekymrede for, hvorvidt Kristus løber tør for ressourcer til at hjælpe jer. Hans nåde er tilstrækkelig. Det er den åndelige, evige lære, der er forbundet med bespisningen af de 5.000.

(Jeffrey R. Holland, Trusting Jesus, 2003, s. 73)