Seminar
Matthæus 9:36-38; 10


Matthæus 9:36-38; 10

Jesus Kristus kaldte og oplærte de tolv apostle

Billede
Christ has his hands placed on Peter’s head, the rest of the Twelve are standing with heads bowed in prayer on either side. Outtakes include Jesus instructing the Twelve with one of the disciples kneeling in front of him with Christ’s hand on his shoulder, Jesus ordaining John with the others on either side, close up profile shots of Jesus with some of the apostles in the background, Jesus ordaining other apostles and, close up of Jesus with his hands on Peter’s head.

Jesus Kristus kaldte og oplærte de tolv apostle og sendte dem ud for at prædike, tjene og helbrede de syge. Denne lektion vil hjælpe dig med at forstå apostlenes kald og rolle som repræsentanter for og vidner om Jesus Kristus.

Dine følelser i forhold til og forståelse af Jesu Kristi apostle

Tænk over, hvordan du vil besvare følgende spørgsmål til en tempelanbefaling:

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Opretholder du medlemmerne af Det Første Præsidentskab og de Tolv Apostles Kvorum som profeter, seere og åbenbarere?

(Russell M. Nelson, »Afsluttende bemærkninger«, Liahona, nov. 2019, s. 121).

  • Hvad vil det sige at opretholde medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum?

Vi tænker ofte på det at opretholde Kirkens ledere som den fysiske handling at række vores hånd op. Men opretholdelse er mere end blot at give et ydre tegn. Opretholdelse omfatter at støtte, opmuntre, stole på og følge dem, vi opretholder, fordi vi tror, at de er kaldet af Gud.

  • Hvorfor tror du, at et af kravene for at komme i templet er relateret til vores støtte til og følelser i forhold til Frelserens apostle?

Brug følgende skala til at evaluere dine personlige følelser og holdninger i forhold til Jesu Kristi apostle. Du vil ikke blive bedt om at dele dine svar med andre.

(A) Helt enig (B) Enig (C) Neutral (D) Uenig

  1. Jeg tror, at Jesu Kristi apostle er meget vigtige.

  2. Jeg vil gerne høre, hvad Frelserens apostle har at sige, og jeg er opmærksom, når jeg har mulighed for at lytte til dem.

  3. Jeg kan fortælle om en eller to ting, som Jesu Kristi apostle har sagt for nylig.

Brug et øjeblik på at tænke over og nedskrive ethvert spørgsmål, du har om Jesu Kristi apostle. Mens du studerer, så reflekter over disse spørgsmål og søg svar fra Helligånden.

Jesu Kristi apostle i fordums tid

Læs Matthæus 9:36-38 , og se efter et problem i disse vers, som Frelseren identificerede.

  • Hvad var problemet, og hvad sagde Frelseren, at der var brug for?

Jesus Kristus kaldte apostle til at hjælpe med at tjene mennesker. Forklar, at ordet apostel kommer fra et græsk ord, der betyder »udsending«. I begyndelsen blev apostlene kun sendt ud blandt Israels hus. Senere befalede den opstandne Frelser, at de også forkyndte evangeliet blandt ikke-jøderne eller dem, som ikke var af Israels hus. I dag har de til opgave at forkynde for hele verden (se ApG 10).

Læs Frelserens kald og vejledning til de tolv apostle i Matthæus 10:1-8 og Lære og Pagter 107:23 . Besvar derefter følgende spørgsmål.

1. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvad befalede Herren sine apostle at gøre?

  • Hvilke ligheder lagde du mærke til mellem de ting, som Jesus gjorde, og det, som han befalede sine apostle at gøre?

  • Hvilke sandheder kan du lære af disse vers om, hvad Jesus Kristus kalder apostlene til at gøre?

Jesu Kristi apostle i vor tid

En sandhed, vi lærer af Matthæus 10:1-8 og Lære og Pagter 107:23 , er, at Herren kalder apostle til at være særlige vidner om Kristi navn i hele verden og til at deltage i hans værk. Dette gælder både for Frelserens apostle i fordums tid og for dem, han kalder som apostle i dag.

Læs Matthæus 10:40 , og se efter Frelserens råd til dem, der modtager hans apostle.

  • Hvorfor er det at acceptere Frelserens apostle ligesom at acceptere Frelseren?

Se videoen »Præsident Nelson: Guds profet« fra tidskode 0:00 til 5:41. Denne video illustrerer, hvordan præsident Russell M. Nelson højner rollen som »udsending« til at repræsentere og bringe folk til Frelseren.

  • Hvordan ser du apostle i dag tjene andre på samme måde som Jesus Kristus?

Eftersom Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum repræsenterer Frelseren og er særlige vidner om ham, er det at studere deres lærdomme ligesom at studere Frelserens lærdomme og en måde at lære om Frelseren på (se L&P 1:38). Brug en af følgende ressourcer (findes på ChurchofJesusChrist.org) til at studere nutidige apostles lærdomme og se efter, hvad du kan lære om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

» Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd «

Nylige generalkonferencetaler

2. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvad fandt du i dit studium, der giver dig en større forståelse af og kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvornår har du følt og anerkendt, at Herrens apostel repræsenterede Jesus Kristus?

  • Hvordan kan det, du har lært i dag, påvirke, hvordan du opretholder og lytter til Frelserens nutidige apostle?

Spørgsmål til overvejelse

Tænk over, hvordan du kan anvende det, du har studeret i dag, idet du bønsomt søger vejledning fra vor himmelske Fader og er opmærksom på enhver tilskyndelse fra Helligånden. Tænk over følgende spørgsmål, og overvej i din studiebog at nedskrive de indtryk, du modtager, og hvordan du kan handle på dem.

  • Hvordan går det for dig og din familie med at modtage og følge rådene fra Frelserens nutidige apostle?

  • Hvordan er du kommet Jesus Kristus nærmere på grund af Frelserens apostles råd og lærdomme?

  • Hvordan kan det velsigne dig at have en specifik plan for bedre at kende og adlyde Frelserens apostle?

  • Blev dine spørgsmål om Frelserens apostle besvaret i dag? Hvad lærte du? Hvilke spørgsmål har du stadig, og hvordan kan du finde svar på dem?

  • Hvem blandt familie, venner og andre, du omgås eller kan påvirke, kunne have gavn af at lære om og tale om dine oplevelser i dag? Hvordan kan du dele det med dem?

Valgfrit: Vil du lære mere?

Matthæus 10:14 . Hvad betyder det at »ryst[e] støvet af jeres fødder«?

Ældste James E. Talmage gav denne indsigt i Frelserens råd om at ryste støvet af sine fødder:

Billede
Portrait of James E. Talmage.

Rent ceremonielt blev det at ryste støvet af sine fødder som et vidnesbyrd imod en anden af jøderne opfattet som et symbol på et kammeratskabs ophør samt afsværgelse af alt ansvar for de følger, der måtte komme. Det blev en ordinance for anklage og vidnesbyrd gennem Herrens instruktioner til sine disciple, som det er citeret i [ Matthæus 10:14 ]. Under den nuværende uddeling har Herren på lignende vis befalet sine bemyndigede tjenere at vidne således imod dem, der forsætligt og ondskabsfuldt modsætter sig sandheden, når den præsenteres af dem, der har myndighed dertil.

(se James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 364-365, se også L&P 24:15 75:18-22; 84:92-96).

Det er ikke en nuværende praksis for vores missionærer, og det bliver det heller ikke, medmindre Kirkens ledere kommer med yderligere vejledning.

Hvorfor har vi brug for Jesu Kristi apostle på jorden i dag?

Hvor kan jeg lære mere om Jesu Kristi nutidige apostle, og hvordan de tjener ligesom Frelseren?

Følgende ressourcer (alle findes på ChurchofJesusChrist.org) kan hjælpe dig til at lære mere om Jesu Kristi nutidige apostle.

» Genoprettelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden «

Neil L. Andersen, »Guds profet«, Liahona, maj 2018, s. 24-27

Yderligere nylige generalkonferencetaler

»Meet Today’s Prophets and Apostles«

»Elder Bednar Speaks on Apostles’ Role«

»Elder Bednar in England« (fra tidskode 4:06 til 4:47)