Seminar
2 Korinther 13


2 Korinther 13

»Ransag jer selv, om I er i troen!«

Billede
A woman is standing looking at her refection in the widow of a building. You can see a city street in the background.

Ledere i Guds rige har ofte været udsat for kritik. På Det Nye Testamentes tid var nogle af Kirkens medlemmer i Korinth blevet kritiske over for Paulus. Han svarede ved at opfordre dem til at undersøge deres eget forhold til Kristus. Denne lektion kan hjælpe dig med at overvinde fristelsen til at kritisere andre, herunder kirkeledere, ved at undersøge din trofasthed mod Herren.

Tilskynd til dagligt skriftstudium Tilskynd til dagligt skriftstudium ved regelmæssigt at give eleverne mulighed for at dele med de andre, hvad de har lært og følt i forbindelse med deres personlige studium af skriften.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at definere forskellen på at have ærlige spørgsmål eller bekymringer om noget, som en kirkeleder underviste i eller sagde, og at kritisere den person.

Mulige læringsaktiviteter

Ærlige spørgsmål eller kritik?

Drøft følgende spørgsmål med klassen. Hvis elevforberedelsen blev brugt, kan du overveje at bede eleverne om at dele deres tanker.

  • Hvilke eksempler er der på, hvordan folk i dag kan være kritiske over for Kirkens ledere?

  • Hvad er forskellen på at have ærlige spørgsmål eller bekymringer om noget, som en kirkeleder underviste i eller sagde, og at kritisere den person?

Hjælp eleverne til at forstå denne forskel. Følgende kan være en hjælp.

At kritisere nogen betyder generelt at dømme dem negativt og påpege deres mangler eller fejltrin. I skrifterne omtales kritik ofte som ond tale eller at murre mod nogen.

Det er muligt at genkende fejl eller svagheder hos andre uden at være kritiske. Vi er kritiske, når vi taler eller skriver om andre på en fordømmende eller negativ måde.

  • Hvorfor er det vigtigt at overvinde fristelsen til at kritisere andre, herunder kirkeledere?

Når du studerer 2 Korinther 13 , så se efter, hvordan vi kan undgå at være kritiske, især overfor dem, som Herren har kaldet til at lede sin kirke.

Kritik, ond tale og murren

Det lader til, at nogle af de hellige i Korinth offentligt var kritiske over for Paulus (se 2 Kor 10:10 ; 12:10-15). I 2 Korinther 13:1-2 kaldte Paulus dem til omvendelse i stærke vendinger.

Læs 2 Korinther 13:3 og se efter, hvad nogle kirkemedlemmer i Korinth søgte bevis for hos Paulus. Disse personers krav om at se bevis på, at Paulus virkelig talte på Kristi vegne, kan være et yderligere tegn på, at folk offentligt kritiserede ham. Læs følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab og se efter, hvordan kritik af vores ledere kan påvirke os.

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Præsident George Q. Cannon kom med en advarsel, som jeg videregiver til jer som min egen. Jeg tror, at han talte sandt: »… Intet menneske … kan tale ondt om Herrens salvede og finde fejl ved Guds myndighed på jorden uden at pådrage sig hans mishag. Helligånden vil trække sig tilbage fra en sådan mand, og han vil gå ind i mørket. Når nu dette er tilfældet, kan I så ikke se, hvor vigtigt det er, at vi er forsigtige?«

(Henry B. Eyring, »Kraften ved at opretholde med tro«, Liahona, maj 2019, s. 59)

Reflektér over følgende beretninger fra skriften, og hvordan de illustrerer forskellen på at udøve tro og at være kritisk:

Johannes 6:60, 66-69 . Sammenlign Peters reaktion på Frelserens lærdomme med mange andre disciples reaktion.

4 Mosebog 14:2, 6-9, 35-38 . Sammenlign Josvas og Kalebs ord og handlinger med ordene og handlingerne fra dem, der fik israelitterne til at murre mod Moses og Herren.

1 Nefi 2:12-13, 16, 19-21 . Sammenlign Nefis handlinger med Lamans og Lemuels.

Udover det, eleverne studerer i 2 Korinther, kan de også studere en eller flere af disse beretninger. De kan derefter fortælle, hvad de har lært om konsekvenserne ved at kritisere Herren eller hans tjenere. Brug noget tid på at studere baggrunden for disse beretninger, når du forbereder dig på at undervise i denne lektion, for at være klar til at besvare spørgsmål, som eleverne kan have.

Eleverne kan drøfte følgende spørgsmål parvis eller i små grupper.

  • Hvad lærer denne beretning os om forskellen på at være kritisk i modsætning til at udøve tro, samt om konsekvenserne af hver enkelt?

  • Hvorfor tror du, at Ånden trækker sig tilbage, når folk »taler ondt om« eller »finder fejl« hos dem, som Herren har kaldet til at lede sin kirke?

  • Hvordan kan vi handle i tro, hvis vi har spørgsmål om eller ikke er enige i, hvad en kirkeleder har sagt?

Undgå at være kritisk

Læs 2 Korinther 13:5-6 og se efter det råd, som Paulus gav til de hellige i Korinth, der var i tvivl om, hvorvidt Herren talte gennem ham.

Færdiggør ud fra det, som Paulus belærte om, følgende udtalelse: Frem for at kritisere Kirkens ledere bør vi …

Giv eleverne mulighed for at bruge deres egne ord til at finde en sandhed som følgende:

Frem for at kritisere Kirkens ledere bør vi undersøge vores trofasthed mod Herren.

Præsident Eyring sagde følgende om vores holdning til dem, som Herren kalder til at tjene. Se efter, hvordan hans ord underbygger det, som Paulus belærte om i 2 Korinther 13:3, 5 :

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Det kræver tro at tro på, at [Jesus Kristus] fuldstændigt kender de folk, han kalder, både deres evner og deres potentiale, og han derved ikke laver nogle fejltagelser i sine kald.

Det får måske nogen af jer tilhørere til at smile eller ryste på hovedet – både dem, der synes deres eget kald til at tjene var en fejl, såvel som dem, der tænker på nogen, de kender, der synes at være dårligt egnet til deres plads i Herrens rige. Mit råd til begge grupper er at udskyde sådanne bedømmelser, indtil I bedre kan se, hvad Herren ser. Den bedømmelse, I skal foretage jer i stedet, er, at I har evnen til at modtage åbenbaring og frygtløst handle på den.

(Henry B. Eyring, »Herren leder sin kirke«, Liahona, nov. 2017, s. 82)

  • Hvordan kan præsident Eyrings råd hjælpe os, hvis vi bliver fristet til at dømme eller kritisere Herrens valgte ledere?

  • Hvordan hjælper det at undersøge vores trofasthed mod Jesus Kristus, os til ikke at tale ondt om eller dømme andre?

Ransag jer selv

Når vi bliver interviewet til en tempelanbefaling, bliver vi spurgt, om vi opretholder Kirkens ledere. Præsident Eyring foreslog nogle spørgsmål, der kan hjælpe os til at forberede os på at besvare dette. Søg Helligåndens inspiration, mens du overvejer disse spørgsmål.

Overvej at vise følgende udtalelse og bede eleverne om at tænke over deres svar eller skrive dem i deres studiebog.

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

I er måske blevet spurgt, eller så vil I blive det, om I opretholder jeres biskop, stavspræsident, generalautoriteterne og Kirkens øverste ledere …

I kan forberede jer ved at stille jer selv spørgsmål som de følgende:

1. Har jeg tænkt på eller talt om menneskelige svagheder hos de folk, som jeg har lovet at opretholde?

2. Har jeg set efter bevis på, at Herren leder dem?

3. Har jeg samvittighedsfuldt og loyalt fulgt deres lederskab?

4. Har jeg talt om det bevis, jeg kan se på, at de er Guds tjenere?

5. Beder jeg regelmæssigt for dem ved navn og med kærlighed?

Disse spørgsmål vil for de fleste af os føre til noget ubehag og et behov for at omvende os.

(Henry B. Eyring, »Kraften ved at opretholde med tro«, Liahona, maj 2019, s. 59)

Hvis disse spørgsmål »fører til noget ubehag«, så bed og skriv det ned, du kan gøre for at omvende dig og ændre dig.

Bær vidnesbyrd om Frelseren, hans udvalgte ledere og den åndelige sikkerhed, der kommer af at ransage os selv frem for at kritisere andre.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad er faren ved at være kritisk over for de personer, Herren kalder?

Profeten Joseph Smith (1805-1844) sagde:

Billede
Half-length frontal portrait of the Prophet Joseph Smith, Jr. Joseph’s head is turned to the side in a three-quarter view, right hand on hip and his left hand holds sheets of papers. He is depicted wearing a dark brown suit and a white shirt and tie.

Hvis et menneske rejser sig for at fordømme andre og finder fejl ved Kirken og siger, at den er helt ved siden af, mens han selv er retfærdig, skal I vide med sikkerhed, at et sådant menneske er godt på vej til frafald. Og dersom vedkommende ikke omvender sig, vil han falde fra, så sikkert som Gud lever.

(Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 318).

Er det i orden at have spørgsmål?

Præsident Dieter F. Uchtdorf, daværende medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Er det i orden at have spørgsmål om Kirken eller dens lære? Mine kære unge venner, vi er et spørgelystent folk … for vi ved, at spørgsmål fører til sandhed …

Nogle føler sig flove eller uværdige, fordi de har tankefulde spørgsmål angående evangeliet, men de behøver ikke føle sådan. Det er ikke et tegn på svaghed at stille spørgsmål, det er en forløber for udvikling …

Frygt ikke, stil spørgsmål. Vær nysgerrige, men tvivl ikke! Hold altid fast ved troen og ved det lys, I allerede har modtaget. Eftersom vi ikke kan se fuldkomment i jordelivet, vil alt ikke give mening lige nu.

(Dieter F. Uchtdorf, »The Reflection in the Water« [CES foredrag for unge voksne, 1. nov. 2009], broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)

Er profeter ufejlbarlige?

Sheri Dew, tidligere andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

Billede
Portrait of Sheri L. Dew, 2001.

Nogle mennesker er optaget af spørgsmålet: Er profeter, seere og åbenbarere ufejlbarlige? Men det er det forkerte spørgsmål. Det er bedre at spørge: Hvem præcis er profeter? Det er de ordinerede bærere af præstedømmets nøgler, der bemyndiger, at Herrens kraft bliver fordelt over hele jorden. De er måske ikke fuldkomne. Men de er de mest fuldkomment inspirerede ledere på jorden, og deres eneste motiv er fuldkomment rent – at hjælpe os med at finde hjem ved at lede os mod Jesus Kristus.

(Sheri Dew, »Prophets« [foredrag på BYU–Pathway Worldwide, 13. juli 2021], s. 2, byupathway.org/speeches)

Supplerende læringsaktiviteter

2 Korinther 13:5 . »Ransag jer selv, om I er i troen!«

Overvej at bruge dette under overskriften »Undgå at være kritisk« i lektionen.

Både Ezra Booth og Edward Partridge var blandt de ældster, der rejste til Missouri med profeten Joseph Smith i sommeren 1831. Bed eleverne om at læse »Facing Disappointment – We Always Have a Choice« af Matthew C. Godfrey, som findes på ChurchofJesusChrist.org. Bed eleverne om at sammenligne Ezras og Edwards reaktioner, da de oplevede skuffelse.

Hjælp eleverne til at finde frem til, hvordan Edward ransagede sig selv, fandt plads til forbedringer og omvendte sig, hvorimod Ezra fortsatte med at kritisere profeten og mistede sin tro.