Seminar
Johannes’ Åbenbaring 12


Johannes’ Åbenbaring 12

»Krig i himlen«

Billede
illustration of the earth from space

Hvor kom du fra, inden du blev født på jorden? Hvordan kan det påvirke dit liv, at du ved det? Da Johannes beskrev sit syn om, »hvad der siden skal ske« ( Åb 4:1) i forhold til de sidste dage og Jesu Kristi andet komme, fortalte han også i detaljer om vores førjordiske liv, herunder en »krig i himlen« ( Åb 12:7) og Satans modstand mod Jesu Kristi følgere i jordelivet. Hensigten med denne lektion er at give dig et større motivation til at følge Jesus Kristus, fordi du forstår dit førjordiske valg om at følge Frelseren og afvise Satan.

Giv eleverne tid til at grunde. Giv eleverne mulighed for at tænke over, hvad de ved og tror på, og hvordan de har det med det, de lærer. At gøre dette øger sandsynlighed for, at de kan blive undervist af Ånden. Det kan hjælpe dem til at se deres nuværende åndelige fremgang, og hvad de kan have brug for at gøre for at ændre sig og udvikle sig.

Elevforberedelse: Bed nogle få dage før denne lektion eleverne om at lægge mærke til måder, hvorpå de ser Satan kæmpe mod Jesus Kristus og hans følgere. Tilskynd dem til at forberede sig på at komme med specifikke eksempler på det, de har bemærket.

Mulige læringsaktiviteter

Hvilken forskel ville det gøre?

I et verdensomspændende foredrag for unge delte søster Wendy W. Nelson, præsident Russell M. Nelsons hustru, følgende udtalelse. Prøv at forestille jer, hvad hun opfordrer jer til at visualisere og føle. I kan se »Zions ungdom« (1:01:34), der findes på ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan, fra tidskode 20:52–21:37, eller læse følgende udtalelse.

Overvej at dele de følgende afsnit, et ad gangen, og lade eleverne drøfte søster Nelsons udtalelse. De kan tænke over, hvordan vores førjordiske liv kan have set ud, og hvordan det ville føles at opleve det, som søster Nelson taler om.

Billede
Portrait of Wendy Watson Nelson, wife of President Russell M. Nelson. December 2016.

Hvor ville jeg ønske, at I kunne se en 10-minutters video om jeres førjordiske liv på YouTube.

Profeten Joseph Smith sagde, at hvis I kunne se ind i himlen i fem minutter, så ville I vide mere om et emne, end hvis I havde studeret det hele jeres liv. Så forestil jer lige, hvis I kunne se 10 minutter af jeres førjordiske liv!

Selvfølgelig ved vi, at Herren klogt har trukket et slør over de minder. Men forestil jer blot et øjeblik den påvirkning, det ville have på jeres liv lige nu, hvis I fik lov til at se 10 minutter af jeres førjordiske liv.

(Wendy W. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, tillæg til Liahona, s. 4-5, ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan)

  • Hvis du kunne se dig selv i det førjordiske liv, hvilke specifikke ting ville du så håbe på at se, lære, føle eller forstå ved at have den oplevelse?

  • Hvilken forskel tror du, det ville gøre i dit liv?

I Johannes’ Åbenbaring 12 skrev Johannes om den førjordiske krig i himlen. Mens du studerer, så se efter detaljer om dit førjordiske forhold til Jesus Kristus. Tænk over, hvordan en forståelse af dette forhold kan påvirke din evne til at følge ham og overvinde Satan i dit liv nu.

Den førjordiske krig i himlen

Følgende indhold er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå symbolerne og billedsproget i Johannes’ syn, så de kan forstå krigen i himlen senere i lektionen. Tilrettelæg den tid, som eleverne bruger på disse vers, så der er tilstrækkelig tid til aktiviteterne senere i lektionen.

Som en hjælp til at forberede dig på at studere Johannes’ lærdomme om krigen i himlen kan det være nyttigt for dig at studere Johannes’ Åbenbaring 12:1-5 og derefter se på billedet nedenfor, der skildrer nogle af symbolerne i disse vers. Brug følgende oversigt for at øge din forståelse af, hvad disse symboler repræsenterer.

Billede
Book of Revelation Transparencies

Overvej at vise eleverne følgende oplysninger.

Symbol

Hvad repræsenterer det?

En kvinde ( Åb 12:1)

»Guds kirke« (se JSO, Åb 12:7 , i Guide til skrifterne).

Kvindens barn ( Åb 12:2)

»Guds og hans Kristi rige« (se JSO, Åb 12:7 , i Guide til skrifterne).

En drage ( Åb 12:3)

Satan (se JSO, Åb 12:8 , i Guide til skrifterne).

Lær om krigen i himlen ved at lave et skema som det følgende i din studiebog. Se også JSO, Åb 12:7-11 , Guide til skrifterne). Bemærk, at »Mikael og hans engle« ( Åb 12:7) er Adam og andre retskafne åndelige børn af Gud.

Overvej at lave følgende oversigt på tavlen, som eleverne kan tegne i deres studiebog. Udover at udfylde oversigten i deres studiebog kan eleverne skrive svar, der ikke er for personlige, på små stykker papir og sætte dem op på tavlen ved siden af det rigtige spørgsmål.

Krigen i himlen

Joseph Smith Oversættelse, Åb 12:7-11 (i Guide til skrifterne)

Jeg lærte, at Satan …

Jeg lærte, at Jesus Kristus …

Jeg lærte, at jeg …

Tænk over, hvad du har læst, og hvad du har skrevet i dit diagram.

  • Hvad springer dig i øjnene? Hvilke spørgsmål har du?

  • Hvad hjælper vers 11 dig til at forstå om, hvem du var i det førjordiske liv? Hvilken rolle havde Frelseren i forbindelse med at hjælpe dig til at overvinde Satan?

I forbindelse med, at præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab underviste om det førjordiske liv og vore handlinger der, fremhævede han følgende:

Billede
Official Portrait of President Dallin H. Oaks taken March 2018.

I rådet i himlen blev alle Guds åndelige børn præsenteret for Faderens plan, heriblandt dens jordiske konsekvenser og prøvelser, dens himmelske hjælp og dens herlige skæbne. Han så enden fra begyndelsen. Alle de utallige mennesker, som er blevet født på denne jord, valgte Faderens plan og kæmpede for den i den himmelske strid, der fulgte.

(Dallin H. Oaks, »Den store plan«, Liahona, maj 2020, s. 93)

  • Hvad lærer du, der kan opbygge din tro på Jesus Kristus og hjælpe dig til at følge ham?

En sandhed, du måske lærer af dit studium, er, at du overvandt Satan i det førjordiske liv gennem Jesu Kristi forsoning og ved at forblive tro mod dit vidnesbyrd.

  • Hvordan kan en forståelse af denne sandhed påvirke den måde, I ser jer selv og andre på?

  • Hvad hjælper denne sandhed jer til at forstå om Frelserens kraft og hans forsoning?

Husk, at Satan og hans tilhængere efter hans oprør blev »styrtet til jorden« ( Åb 12:9). Læs Johannes’ Åbenbaring 12:12, 17 og se efter, hvem Satan drog i krig mod, da han blev kastet ud af himlen. Overvej at føje din indsigt til det skema, du har oprettet.

Før du stiller det næste spørgsmål, så mind eleverne om tilskyndelsen fra aktiviteten i elevforberedelsen.

  • Hvordan ser du den krig, Satan indledte mod Kristi følgere, fortsætte i dag?

  • Hvordan kan det at kende de sandheder, du lærte om den førjordiske krig i himlen, hjælpe dig i denne krig mod Satan i dag?

Gennemgå det, du har skrevet i din studiebog, og overvej i stilhed at grunde og bede til Gud om din personlige tro på din førjordiske eksistens og realiteten af krigen mellem Satan og dem, der følger Jesus Kristus. Overvej, hvordan det, du har lært i dag, kan give dig en bedre forståelse af din førjordiske tillid og tilknytningsforhold til Jesus Kristus. Hvordan kan du stole mere på og knytte dig til ham her på jorden? Notér dine tanker og indtryk i din studiebog.

Kommentar og baggrundsinformation

Supplerende læringsaktiviteter

Alternative måder at begynde lektionen på

Som et alternativ til det, der foreslås i begyndelsen af lektionen, kan eleverne måske have gavn af at tale om deres oplevelser med at leve i en tid, hvor krige raser over hele verden. De kan tale om nogle af de mest omfattende eller nuværende krige og følgerne af disse krige, før de drøfter åndelige kampe eller krige og konsekvenser af dem. Derudover kan eleverne blive bedt om kort at gennemgå, skitsere eller fortælle, hvad de ved om frelsesplanen og derpå tænke over det førjordiske liv. De kan tale om, hvad de ved, tror på eller gerne vil vide om denne del af planen.

Kvinden i ørkenen

Mind eleverne om, at den »kvinde«, der nævnes i Johannes’ Åbenbaring 12 , repræsenterer »Guds kirke« ( JSO, Åb 12:7 , i Guide til skrifterne). Når I har læst om krigen i himlen i Johannes’ Åbenbaring 12:7-11 , kan det være gavnligt at læse Johannes’ Åbenbaring 12:8-17 og se efter, hvad Satan ønsker at gøre mod Frelserens kirke. Hjælp eleverne til at forstå Johannes’ symbolske lærdomme i disse vers ved at overveje at stille spørgsmål som følgende: »Hvad tror I, at kvinden, der flygtede ud i ørkenen efter at være blevet forfulgt af dragen, kan repræsentere?« (Se Åb 12:13-14 ; se også L&P 86:1-3).