Seminar og institut
Lektion 19: Opbyg et liv og hjem omkring Kristus


Lektion 19

Opbyg et liv og hjem omkring Kristus

Indledning

Profeten Helaman underviste sine sønner i, at hvis de ville bygge deres grundvold på Jesus Kristus, ville Satan ikke have magt til at tilintetgøre dem (se Hel 5:12). I denne lektion vil de studerende drøfte, hvordan de stifter en familie på Jesu Kristi grundvold. Når medlemmer af familien fokuserer på Jesu Kristi læresætninger, kan de reparere og styrke forhold og finde større glæde.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Johannes 15:1-5, 10-11; Helaman 5:12

Opbyg et liv og hjem omkring Kristus

Indled klassen med at tegne et enkelt hus eller en anden bygning på tavlen. Drøft følgende spørgsmål med de studerende:

  • Hvilken værdi har et fundament for et hjem eller en anden struktur?

  • Hvorfor udgør nogle byggematerialer et stærkere fundament end andre?

Mind de studerende om, at alle familier oplever problemer i nogen grad, og Satan søger at tilintetgøre alle familier. Fra Mormons Bog lærer vi en sikker måde at minimere Satans indflydelse på vores familie.

Bed de studerende læse Helaman 5:12 og se, hvad det belærer om en grundvold.

  • Hvad tror I, det betyder, at vi skal bygge vores grundvold på Jesus Kristus?

  • Hvad kan en familie gøre for at bygge en grundvold på Jesus Kristus? (Mulige svar omfatter følgende: Studium og efterlevelse af Jesu Kristi evangelium, at forsøge at følge Jesu Kristi eksempel, at adlyde Guds bud og at trække på Kristi forsonings kraft).

  • Hvordan kan løfterne i Helaman 5:12 anvendes på familier, der søger at bygge deres grundvold på Jesu Kristi klippe? (Svarene bør vise en forståelse for følgende princip: Når familier bygger deres grundvold på Jesus Kristus, vil Satan ikke have magt til at tilintetgøre dem).

Forklar, at Frelseren kort før sin død fortalte en lignelse, som kan hjælpe familier til at forstå, hvordan de kan bygge deres grundvold på ham. Bed flere studerende læse Johannes 15:1-5, 10-11 højt. Bed klassen om at følge med og overveje, hvordan Frelserens metafor i disse vers kan anvendes på familier, som stræber efter at bygge deres grundvold på Jesus Kristus.

  • Hvis Jesus Kristus er vinen, og vi er grenene, hvad kan frugten så repræsentere? (Frugten kan repræsentere Jesu Kristi disciples gode gerninger).

Hjælp de studerende med at se, at Frelseren brugte ordene »bliv« eller »bliver« adskillige gange i Johannes 15:4-10. Forklar, at ordet bliv i denne forbindelse betyder at forblive i og »bliv – men bliv for evigt«, som hentyder til, at vi bør forblive fast og permanent i Jesus Kristus og hans kirke (Jeffrey R. Holland, »Bliv i mig«, Liahona, maj 2004, s. 32). Du kan kort forklare de studerende, at genkendelsen af ord, der gentages, er en skriftstudiemetode, som de kan bruge i deres personlige studium. Gentagelsen af ord i skriften betyder ofte, at forfatteren fremhæver en vigtig idé.

  • Hvad er velsignelserne ifølge vers 5 og 11 ved at blive i Frelseren? (Hvis vi bliver i Frelseren, kan vi frembringe mange frugter og modtage en fylde af glæde).

  • Hvilke velsignelser tror I, der vil komme til familier, når familiemedlemmer stræber efter at blive i Frelseren?

Læs følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Richard G. Scott

»Uanset dine omstændigheder kan du centrere dit hjem og liv omkring Herren Jesus Kristus, idet han er den sande kilde til fred i dette liv« (»Et fredfyldt hjem«, Liahona, maj 2013, s. 29).

  • Hvordan vil I beskrive et hjem, der er centreret omkring Jesus Kristus? Hvilke karakteregenskaber vil et hjem, der er centreret omkring Jesus Kristus, indeholde?

Opfordr de studerende til at grunde over, hvad de i højere grad kan gøre for at blive i Frelseren og på den måde invitere mere af Frelserens indflydelse ind i deres hjem. Opfordr dem til at tænke på ændringer, som de kan foretage i deres forhold til medlemmer af familien.

Helaman 14:30-31; 3 Nefi 11:29-30

Kontrol af vore følelser ved retskaffen brug af vores handlefrihed

Gå til den næste del af lektionen ved at minde om, at alle familier oplever udfordringer. Selv når familiemedlemmer forsøger at gøre Jesus Kristus til livets midtpunkt, kan de møde omstændigheder, som udfordrer deres retskafne ønsker. Skriv følgende på tavlen:

»Du gjorde mig vred!«

»Du fik mig til at miste besindelsen!«

Bed de studerende grunde over, om disse udtalelser bunder i sandheden.

Bed en studerende læse Helaman 14:30-31 højt. Bed klassen overveje, hvordan disse vers relaterer til udtalelserne på tavlen.

  • Hvilken vigtig sandhed findes der i disse vers, som kan anvendes på vores forhold til andre? (Fremhæv følgende sandhed: Da vor himmelske Fader har givet os handlefrihed, kan vi vælge, om vi vil blive vrede. Forklar, at ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds har sagt: »At blive vred er et bevidst valg, en beslutning; derfor kan vi træffe det valg ikke at blive vred. Vi vælger!« (»Handlefrihed og vrede«, Stjernen, juli 1998, s. 84)).

  • Hvilke problemer kommer der ved at tro, at andres handlinger eller ord kan »gøre« os vrede?

Bed de studerende læse 3 Nefi 11:29-30 for sig selv. Påpeg Frelserens belæring om, at vrede »skal afskaffes« (3 Ne 11:30). Mind de studerende om, at hård tale og andre ugudelige handlinger, såsom følelsesmæssig og fysisk vold, aldrig kan retfærdiggøres.

Bed de studerende om at tænke på ting, som de kan gøre for at hjælpe dem med at huske, at de ikke skal blive vrede. Bed dem om at dele deres tanker. Bed de studerende forpligte sig til at bruge deres handlefrihed på en retskaffen måde ved at vælge ikke at blive vrede, især i familien.

3 Nefi 12:22-24; Moroni 7:45, 48; Lære og Pagter 64:9-11; 88:119, 123-125

Omvendelse og tilgivelse kan hele ødelagte familieforhold

Skriv følgende princip på tavlen:

»Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme.«

Fortæl de studerende, at denne vending kommer fra »Familien: En proklamation til verden« (Liahona, nov. 2010, s. 129).

Som en hjælp til, at de studerende kan finde nogle af Jesu Kristi læresætninger, der giver større glæde i familien, skal du bede de studerende læse Lære og Pagter 88:119, 123-125 for sig selv. Foreslå, at de markerer eller fremhæver vigtige læresætninger. Bed derpå de studerende om at drøfte, hvordan familien kan blive styrket gennem efterlevelse af læresætningerne fra disse vers.

Mind de studerende om de problemer og udfordringer, som ofte rammer familien, når Jesu Kristi læresætninger negligeres. Vis følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab, og bed en af de studerende om at læse den højt:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Der har eksisteret anspændte og ødelagte forhold, lige så længe som menneskene har været til … Jeg forestiller mig, at ethvert menneske på jorden på en eller anden måde er blevet påvirket af stridens, foragtens og hævnens nedbrydende ånd. Der findes måske oven i købet gange, hvor vi genkender denne ånd i os selv« (»De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 70).

  • Hvilke af Herren Jesu Kristi belæringer kan hjælpe med at hele anspændte eller selv ødelagte forhold mellem familiemedlemmer?

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen. Forklar, at disse vers hver især indeholder sandheder fra Frelseren, der kan styrke familierelationer.

3 Nefi 12:22-24

Moroni 7:45, 48

Lære og Pagter 64:9-11

Bed de studerende om at læse disse vers, og drøft derpå følgende:

  • Hvilke belæringer fra disse vers kan hjælpe med at hele familierelationer, der er ødelagt af strid, manglende uvenlighed eller andre handlinger?

  • Hvordan har I oplevet tilgivelse forbedre familierelationer?

  • Hvorfor er det nogle gange sværere at tilgive familiemedlemmer, som sårer os, end andre folk?

Vis følgende udtalelser af præsident Dieter F. Uchtdorf og præsident Howard W. Hunter (1907-1995), og bed en studerende om at læse dem højt:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Ingen af os er uden synd. Hver enkelt af os begår fejl, inklusive dig og mig. Vi er alle blevet såret. Vi har alle såret andre.

Det er gennem vor Frelsers offer, at vi kan modtage ophøjelse og evigt liv. Når vi accepterer hans anvisninger og overvinder vores stolthed ved at blødgøre vores hjerte, så kan vi bringe forsoning og tilgivelse ind i vores familie og i vores personlige liv« (Dieter F. Uchtdorf, »Én nøgle til en lykkelig familie«, Liahona, okt. 2012, s. 6).

Billede
Præsident Howard W. Hunter

»Det, Jesus lægger sine hænder på, vil leve. Hvis Jesus lægger sine hænder på et ægteskab, lever det. Hvis han får lov til at lægge sin hænder på familien, lever den« (Kirkens præsidenters lærdomme: Howard W. Hunter, 2015, s. 146).

  • Hvordan kan efterfølgelse af de drøftede principper fra i dag give Frelseren mulighed for at lægge hans hænder på en familie?

Bed de studerende overveje, hvordan principperne med omvendelse og tilgivelse kan hjælpe med at reparere eller styrke deres egne familierelationer. Opfordr dem til at handle med det samme for at anvende disse principper i deres familierelationer.

De studerendes læsemateriale