Kom og følg mig
Hvordan kan jeg kende min himmelske Fader?


Pligt mod Gud

Hvordan kan jeg kende min himmelske Fader?

Vor himmelske Fader elsker os og ønsker, at vi kommer ham nær. Han har givet os mulighed for at bede til ham og har lovet at høre og besvare vore bønner. Vi kan også lære ham at kende, når vi studerer skrifterne og de sidste dages hellige profeters ord, og når vi stræber efter at blive mere som ham ved at følge hans vilje.

Billede

Forbered dig åndeligt

Tænk over dit forhold til din Fader i himlen. Hvornår har du følt dig tættest på ham? Hvad gjorde du, der muliggjorde, at du følte dig nærmere ham?

Nævn nogle ting, som de unge mænd kan gøre for at komme Gud nærmere. Hvor godt gør de disse ting? Hvad kunne du gøre for at hjælpe dem til at få større tro og vidnesbyrd om Gud?

Når du studerer skrifterne og andre hjælpekilder om at lære vor himmelske Fader at kende, så led efter ting, der kan hjælpe de unge mænd til at føle, at deres himmelske Fader elsker dem og ønsker, at de kommer ham nærmere.

Joh 17:3 (At kende vor himmelske Fader og Jesus Kristus fører til evigt liv)

1 Joh 2:3-5 (Vi kender Gud, hvis vi holder hans bud)

1 Joh 4:7-8 (Ved at elske andre lærer vi Gud at kende)

2 Ne 32:9; En 1:1-7; Alma 34:17-28; 37:37 (Bøn kan hjælpe os til at komme vor himmelske Fader nærmere)

Mosi 4:9-12 (Kong Benjamin beskriver, hvordan vi opnår større kundskab om Gud)

Mosi 5:13 (Ved at tjene Gud lærer vi ham bedre at kende)

Alma 30:44 (Alt viser, at der er en Gud)

L&P 88:63 (Hvis vi kommer Gud nærmere, vil han komme nærmere til os)

M. Russell Ballard, »Fædre og sønner: Et bemærkelsesværdigt forhold«, Liahona, nov. 2009, s. 47-50

Udførelse af min Pligt mod Gud, 2010, s. 14-15, 38-39, 62-63

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren elskede sine disciple og bad for dem og tjente dem konstant. Han fandt muligheder for at være sammen med dem og udtrykke sin kærlighed. Han vidste, hvad deres interesser, håb og ønsker var, og hvad der foregik i deres tilværelse. Hold øje med muligheder for at give udtryk for din kærlighed til de unge mænd og hjælpe dem til at føle og vide, hvor meget deres himmelske Fader også elsker dem.

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig til et præsidentskabsmøde ved at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv for at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed hver ung mand om at bidrage med et ord for at skabe en sætning, der sammenfatter sidste uges lektion. Skriv deres sætning på tavlen.

  • Bed med biskoppens tilladelse en far til et af kvorumsmedlemmerne om at fortælle om sine følelser ved at være far. Han kunne tale om sine følelser for sin søn, hvad han håber, at sønnen opnår i livet, og hvordan han håber at kunne hjælpe ham med at opnå succes. Bed de unge mænd om at sammenligne det, som denne far sagde, med deres himmelske Faders følelser for dem.

Lær sammen

Formålet med denne lektion er at hjælpe hver ung mand til at etablere en vane med personlig bøn og personligt skriftstudium. Giv de unge mænd tid i løbet af kvorumsmødet til at nedskrive deres plan i deres Pligt mod Gud-hæfter. Lad dem fortælle hinanden om deres plan og bed dem ved et kommende kvorumsmøde om at fortælle, hvordan personlig bøn og personligt skriftstudium styrker deres forhold til Gud.

  • De unge mænd har måske som en del af deres plan i Pligt mod Gud lagt planer om personligt skriftstudium. Denne lektion kunne være et godt tidspunkt til at få de unge mænd til at fortælle, hvad de har gjort for at følge deres plan, og hvad de lærer af deres skriftstudium (se Pligt mod Gud, s. 14-15, 38-39, 62-63). De kunne også om nødvendigt revidere deres plan. Bed de unge mænd om at fortælle om, hvordan deres vaner med bøn og skriftstudium har hjulpet dem til at forbedre deres forhold til deres himmelske Fader.

  • Bed de unge mænd om at tænke på en person, de kender rigtig godt. Hvad har de gjort for at lære den person at kende? Spørg dem, hvad de tror forskellen er på at kende vor himmelske Fader og at kende til ham. Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen og bed de unge mænd om at slå dem op og finde ud af, hvordan vi kan lære vor himmelske Fader bedre at kende: 1 Joh 2:3-5; 4:7-8; Mosi 4:9-12; 5:13; Alma 30:44. Bed de unge mænd fortælle, hvad de har lært, og hvordan de har følt sig nærmere vor himmelske Fader ved at følge rådet i disse skriftsteder.

  • Vis videoenog få de unge mænd til at se efter, hvordan de beskrevne oplevelser i videoen hjalp de unge mænd og andre til at lære vor himmelske Fader bedre at kende. Bed de unge mænd om at fortælle om deres tanker om, hvordan opfyldelsen af deres pligt mod Gud hjælper dem til at styrke deres forhold til ham.

  • Bed de unge mænd om at læse ældste M. Russell Ballards tre forslag til sønner i sin tale »Fædre og sønner: Et bemærkelsesværdigt forhold«, Liahona, nov. 2009, s. 47-50 (eller vis videoen »«). Hvordan har det hjulpet dem til at føle sig tættere på deres far, når de har gjort en af disse ting? Bed dem om at fortælle om, hvordan de kan anvende ældste Ballards råd i forbindelse med deres forhold til deres himmelske Fader.

  • Drøft, hvordan de unge mænd kommunikerer med andre i dag. Hvordan kommunikerer vi med vor himmelske Fader? Hvordan kommunikerer han med os? Hvad kan vi gøre for at forbedre vores kommunikation med ham? Bed hver ung mand om at læse ét af følgende skriftsteder om bøn: 2 Ne 32:9; En 1:1-7; Alma 34:17-28; 37:37. Bed kvorumsmedlemmerne om at fortælle, hvad de har lært. Hvad er sammenhængen mellem bøn og at lære vor himmelske Fader at kende? Bed de unge mænd om at åbne deres Pligt mod Gud-hæfter og slå op på s. 15 (diakoner), s. 39 (lærere) eller s. 63 (præster) og planlægge at forbedre deres daglige bønner.

Bed de unge mænd om at fortælle om det, de har lært i dag. Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Forstår de, hvordan de kan lære vor himmelske Fader at kende? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

At tilskynde de unge mænd til at grundlægge en vane med regelmæssig bøn og skriftstudium kan være en af de bedste måder at hjælpe dem til at styrke deres forhold til vor himmelske Fader.

Opfordring til handling

Det medlem af kvorumspræsidentskabet, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Fortælle om sine planer for at forbedre sine personlige bønner.

  • Tilskynde de unge mænd til at realisere de planer, som de har lagt i dag, og være forberedt til ved et kommende kvorumsmøde at fortælle, hvordan det har forbedret deres forhold til vor himmelske Fader.