Kom og følg mig
Hvorfor er tempelægteskab vigtigt?


Hvorfor er tempelægteskab vigtigt?

En mand og en kvinde kan i vor himmelske Faders plan for lykke blive beseglet til hinanden for tid og al evighed. De, der er beseglet i templet, har en forsikring om, at deres ægteskab vil vare for evigt, hvis de er tro mod deres pagter. De ved, at intet, ikke engang døden, kan adskille dem permanent.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvorfor er et tempelægteskab vigtigt for dig? Hvilke velsignelser får du og din familie på grund af denne ordinance?

Hvilke retskafne eksempler på tempelægteskab har de unge mænd? Hvordan kan du skabe et større ønske hos dem om at blive gift i templet?

Vær i dit studium af disse skriftsteder og andre hjælpekilder opmærksom på, hvad der vil hjælpe de unge mænd til at føle, hvor vigtigt det er at blive gift i Herrens tempel.

L&P 49:16-17 (Ægteskab hjælper til at opfylde hensigten med skabelsen)

L&P 131:1-4; 132:15-21 (Ophøjelse kræver et celestialt ægteskab)

»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

L. Tom Perry, »Hvorfor ægteskab og familie betyder noget – overalt i verden«, Liahona, maj 2015, s. 39-42

David A. Bednar, »Ægteskabet er afgørende i hans evige plan«, Liahona, juni 2006, s. 50-55

Richard G. Scott, »Velsignelserne ved evigt ægteskab«, Liahona, maj 2011, s. 94-97

»Ægteskab«, Tro mod sandheden, 2005, s. 174-177

Undervisning på Frelserens måde

I løbet af sin jordiske tjenestegerning stillede Frelseren spørgsmål, der førte til dybsindige tanker og følelser hos sine disciple. Han var oprigtigt interesseret i deres svar og glædede sig over deres udtryk for tro. Prøv at finde på spørgsmål, der hos de unge mænd vil føre til dybsindige tanker og følelser om templets ordinancer og især tempelægteskab. Lyt opmærksomt til deres svar, og svar med mildhed, som Ånden tilskynder dig.

Billede

Video:

Se mere

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge mænd om hver især at tænke på et spørgsmål, der blev besvaret af sidste uges lektion, og bed derpå de unge mænd om at stille deres spørgsmål til de andre kvorumsmedlemmer. Afsæt et par minutter til besvarelse af spørgsmålene.

  • Bed de unge mænd om at lave en liste over vigtige beslutninger i deres liv. Bed dem om at finde de beslutninger, som de tror, vil have den største indvirkning på deres evige skæbne, og forklare, hvorfor de valgte dem. Vis om muligt et billede af dig og din hustru taget den dag, I blev beseglet i templet. Fortæl, hvad du føler for din hustru og jeres tempelbeseglings evige betydning.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne med at forstå vigtigheden af et tempelægteskab. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Medbring to eller tre forskellige genstande (eller billeder af genstande), der illustrerer forskellige grader af kvalitet (for eksempel en plastikske og en metalske). Bed de unge mænd om at drøfte, hvorfor den mere holdbare genstand er bedre end genstanden, der ikke er så holdbar. Hvordan relaterer det til et ægteskab? Bed de unge mænd om at læse, se eller lytte til dele af ældste L. Tom Perrys tale «Hvorfor ægteskab og familie betyder noget – overalt i verden«. Spørg dem, hvorfor de vil have et tempelægteskab.

  • Bed et kvorumsmedlem om at undervise i en del af denne lektion. Dette kan han gøre som led i sin plan i Pligt mod Gud om at lære og undervise om evige familier (se »Forstå læresætningen«, s. 18, 42 eller 66).

  • I talen »Ægteskab er afgørende i hans evige plan« nævner Ældste David A. Bednar to årsager til, at et ægteskab er så afgørende, og tre vejledende principper om læren om evigt ægteskab. Giv hver af kvorumsmedlemmerne en af årsagerne eller principperne, og bed dem derpå gengive til en anden i kvorummet, hvad det, de læste, lærte dem om ægteskab. Hvilke oplevelser kan de fortælle andre om, der illustrerer vigtigheden af det, som ældste Bednar lærer os?

  • Læs sammen i kvorummet Lære og Pagter 131:1-4 og »Den nye og evige ægteskabspagt« i Tro mod sandheden (s. 174-175) og se efter svarene på spørgsmålet: »Hvorfor er et tempelægteskab vigtigt?« Hjælp om nødvendigt de unge mænd med ukendte ord eller udtryk. Bed kvorumsmedlemmerne om at nævne nogle ting, der måske kunne afholde unge mænd fra at gifte sig i templet. Hvad kan de gøre nu for at sikre sig, at de gifter sig i templet?

  • Giv hver af de unge mænd en kopi af ældste Richard G. Scotts tale »Velsignelserne ved evigt ægteskab«. Hvad følte ældste Scott for sin evige partner? Hvad ved hans forhold til hans hustru gør indtryk på de unge mænd? Bed dem om at overveje, hvad det vil kræve at få et forhold som ældste og søster Scotts.

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de vigtigheden af et tempelægteskab? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Historier kan vække elevernes interesse. Vi kan ofte undervise mere effektivt i et princip, når vi først fortæller en historie for at illustrere det. Dette hjælper eleverne med at forstå princippet udtrykt i hverdagssituationer« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 93).

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Bære sit vidnesbyrd om vigtigheden af tempelægteskab og hans ønske om at gifte sig i templet.

  • Udfordre kvorumsmedlemmerne til at forpligte sig til en dag at gifte sig i templet.