Kom og følg mig
Hvad er livets formål?


Hvad er livets formål?

I dette liv får vi et fysisk legeme og bliver prøvet for at se, om vi vil følge Guds befalinger. Det er meningen, at vore oplevelser her på jorden skal hjælpe os til at blive mere som vor himmelske Fader.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du fundet glæde i dette liv? Hvilke oplevelser har hjulpet dig til at udvikle dig åndeligt?

Hvad gør de unge mænd for at blive mere som vor himmelske Fader?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du dig tilskyndet til at fortælle kvorummet om?

2 Ne 2:25 (Vi er skabt for at nyde glæde)

Alma 12:24; 34:32; 42:4 (Dette liv er tiden for at blive prøvet og berede sig til at møde Gud)

3 Ne 12:3-12 (Frelseren nævner adskillige guddommelige egenskaber)

3 Ne 12:48 (Vor himmelske Fader ønsker, at vi bliver fuldkomne, ligesom han er fuldkommen)

»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

Thomas S. Monson, »Ført sikkert hjem«, Liahona, nov. 2014, s. 67-69

Gary E. Stevenson, »Jeres fire minutter«, Liahona, maj 2014, s. 84-86

»Frelsesplanen«, Tro mod sandheden, 2005, s. 54-56

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren bad sine disciple om at vidne. Han spurgte fx sine disciple: »Hvem siger I, at jeg er?« (Matt 16:15). Når du stiller inspirerede spørgsmål til de unge mænd, kan deres svar være en mulighed for at bære vidnesbyrd.

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kan forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv, for at gennemgå læresætningen fra sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de lærte i sidste uges lektion. Hvordan har lektionen påvirket deres tilværelse? Hvad har de gjort anderledes på grund af det, de lærte? Hvilke velsignelser har dette resulteret i?

  • Vis en snor, der har en knude på midten. Forklar, hvordan knuden kan symbolisere dette liv. Snoren på den ene side af knuden symboliserer det førjordiske liv, og snoren på den anden side symboliserer livet efter døden. Snoren kan bruges som et visuelt hjælpemiddel, der kan henvises til i løbet af kvorumsmødet.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at lære om formålet med livet. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Bed de unge mænd om at søge i skriftstederne fra dette oplæg og fortælle, hvad de lærer om formålet med livet her på jorden (de kan også læse i Tro mod sandheden, s. 55). Hvordan kan en viden om dette formål påvirke de valg, de træffer?

  • Få de unge mænd til at læse saligprisningerne i 3 Nefi 12:3-12 og finde egenskaber, som vor himmelske Fader ønsker, at vi skal udvikle i livet her på jorden. Bed dem om at tænke på mennesker i skrifterne eller i deres egen tilværelse, der tjener som eksempel på disse principper. Hvordan hjælper Frelserens belæringer i 3 Nefi 12 os til at forstå vores formål som Guds sønner?

  • Giv hvert medlem af kvorummet en kopi at enten »Familien: En proklamation til verden« eller præsident Thomas S. Monsons tale »Ført sikkert hjem«. Bed kvorummets medlemmer, mens de læser, om at markere ord og vendinger, der lærer dem om deres formål i livet som Guds sønner. Få de unge mænd til at fortælle, hvad de markerer, og forklare, hvorfor det har betydning for dem.

  • Få halvdelen af klassen til at læse om Noelle Pikus-Pace i biskop Gary E. Stevensons tale »Jeres fire minutter«, og bed den anden halvdel om at læse om Torah Bright fra samme tale. Bed dem om at fortælle hinanden, hvad de lærer af disse skriftsteder. Giv de unge mænd nogle minutter til at gennemgå resten af biskop Stevensons tale og overveje, hvordan det går dem med deres »fire minutter« – hvilke afgørende ordinancer eller milesten ligger forude og hvad gør de for at forberede sig? Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de har skrevet.

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Har de en større forståelse for formålet med livet? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Brug øjenkontakt som en måde til at inddrage eleverne i lektionerne. Når du underviser og holder øjenkontakt, er din opmærksomhed rettet mod dem, som du underviser, og ikke mod materialet til lektionen. Når du holder øjenkontakt, mens du lytter til deres kommentarer og spørgsmål, hjælper det dem med at vide, at du er interesseret i det, som de har at sige« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 71).

Videoer:

Se mere

Opfordring til handling

Det medlem af kvorumspræsidentskabet, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Bære sit vidnesbyrd om det, der blev undervist i.

  • Opfordre kvorumsmedlemmerne til at handle ifølge tilskyndelser, de måtte have modtaget i løbet af kvorumsmødet.