Kom og følg mig
Hvordan modtager jeg personlig åbenbaring?


Hvordan modtager jeg personlig åbenbaring?

Vi er hver især berettiget til personlig åbenbaring til at vejlede os i vores egen tilværelse. For at modtage personlig åbenbaring må vi forberede os ved at leve værdigt og studere og grunde over skrifterne. Når vi søger og beder, så vil Gud åbenbare sin vilje til os gennem Helligånden.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan ved du, hvornår du har modtaget personlig åbenbaring? Hvordan har det været en velsignelse for dig, at du har lært at genkende personlig åbenbaring?

Hvorfor er det vigtigt for de unge mænd at forstå, hvordan man modtager personlig åbenbaring? Hvordan kan personlig åbenbaring hjælpe bærere af Det Aronske Præstedømme til at udføre deres præstedømmepligter? Hvordan vil du hjælpe dem til at lære at mærke personlig åbenbaring?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder, mens du forbereder dig. Hvad føler du dig inspireret til at videregive til de unge mænd?

1 Kongebog 19:9-12; Helaman 5:30; Lære og Pagter 6:14-16, 23; 8:2-3; 11:12-14 (Hvordan Ånden taler til os)

Johannes 14:26-27 (Helligånden kan hjælpe os til at erindre ting og føle fred)

Eter 2-3; Lære og Pagter 9:7-9 (For at modtage personlig åbenbaring er vi nødt til at studere og gennemtænke det i vores eget sind)

Ronald A. Rasband, »Guds gode Helligånd«, Liahona, maj 2017, s. 93-96

Henry B. Eyring, »Fortsat åbenbaring«, Liahona, nov. 2014, s. 70-73

Richard G. Scott, »Sådan opnår man åbenbaring og inspiration i sit personlige liv«, Liahona, maj 2012, s. 45-47

»Lær at fornemme Åndens tilskyndelser«, Forkynd mit evangelium, 2007, s. 96-97

»Åbenbaring«, Tro mod sandheden, 2005, s. 179-183

Videoer:, »«

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren opfordrede dem, der fulgte ham, til at handle i tro og efterleve de sandheder, han belærte om. Han fokuserede på at hjælpe sine tilhængere til at efterleve evangeliet af hele deres hjerte ved at give dem storslåede oplevelser at lære af. Hvordan kan du lære de unge mænd at handle i tro og efterleve de sandheder, de lærer?

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge mænd til at anvende det, de har lært i denne lektion.

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Hvordan har sidste uges lektion påvirket de unge mænds tilværelse? Hvad har de gjort anderledes på grund af det, de lærte? Hvilke velsignelser har dette resulteret i?

  • Skriv på tavlen: »Jeg ved, at jeg modtager personlig åbenbaring, når __________.« Spørg de unge mænd, hvordan de vil afslutte denne sætning. Bed dem om at tænke over denne udtalelse lektionen igennem og være opmærksom på yderligere svar.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvordan de kan modtage personlig åbenbaring. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Tegn fire kolonner på tavlen med de fire punkter fra ældste Ronald A. Rasbands tale »Guds gode Helligånd« som overskrift. Gennemgå hvert afsnit sammen og bed de unge mænd om i kolonnen at skrive, hvad ældste Rasband foreslår, at de kan gøre for at modtage personlig åbenbaring. Er der nogen i jeres menighed, der er ambulanceredder, brandmand eller politibetjent? Hvis ja, bed vedkommende om at tale til kvorummet om, hvad det vil sige at være den første på stedet ved en ulykke eller naturkatastrofe. Hvordan forbereder han eller hun sig på at reagere i disse situationer? Bed kvorummets medlemmer om at drøfte, hvad de lærer af denne drøftelse om åndeligt set at være den første på stedet.

  • Læs sammen i klassen de første tre afsnit af præsident Henry B. Eyrings tale »Fortsat åbenbaring«. Bed de unge mænd om at nævne et par situationer, hvor de eller nogen, de kender, har brug for personlig åbenbaring. Bed de unge mænd om at læse eller se dele af præsident Eyrings tale og fortælle om, hvad de lærer. Bed dem om at overveje, hvad de vil gøre for at søge personlig åbenbaring.

  • Skriv de skriftstedshenvisninger, der er foreslået i dette oplæg, på tavlen. Tildel et til hver af de unge mænd, og bed finde ud af, hvad det lærer os om, hvordan Helligånden kommunikerer med os. Lad de unge mænd skrive det, de har fundet frem til, på tavlen ud for hver skriftstedshenvisning. Inviter de unge mænd til at fortælle om nogle oplevelser, de har haft, hvor Helligånden har talt til dem på en af disse måder. Har de nogensinde søgt efter eller modtaget personlig åbenbaring til at vejlede dem i at udføre deres præstedømmepligter? Du kan også fortælle om en oplevelse, du har haft.

  • Tag en kopi af oversigten på side 96-97 i Forkynd mit evangelium til hver af de unge mænd. Bed de unge mænd om at gennemgå oversigten og dens beskrivelse af, hvordan Helligånden kommunikerer med os. Bed dem om at skrive om et tidspunkt, hvor de har mærket nogle af de følelser, tanker eller tilskyndelser, der er beskrevet i oversigten. Lad nogle få unge mænd fortælle resten af kvorummet, hvad de skrev. Du kunne også bede de unge mænd om at vælge en af studieaktiviteterne på s. 100-102 i Forkynd mit evangelium og udføre den enten parvis, i små grupper eller på egen hånd.

  • Vis videoen, og bed de unge mænd om at være opmærksom på ting, som de unge i denne video gjorde for at forberede sig til at modtage personlig åbenbaring. På hvilke andre måder kan vi forberede os? (se 3 Nefi 17:2-3; Lære og Pagter 9:7-8). Tilskynd kvorumsmedlemmerne til at tage imod den udfordring, som de unge i videoen modtog, og bed dem om at fortælle om deres oplevelser ved et kommende kvorumsmøde.

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Har de en bedre forståelse af, hvordan de kan modtage personlig åbenbaring? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Den største fristelse for den lærer, der kæmper for at fastholde en klasses opmærksomhed, er at bruge en sensationel historie. Der er en lang række af disse, som er af tvivlsom herkomst, der konstant er i omløb i Kirken … Disse er ikke undervisningsredskaber: Stabilitet og vidnesbyrd er ikke bygget på sensationelle historier« (Joseph F. McConkie i Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 53).

Video:

Se mere

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Fortælle om oplevelser, han har haft, når han har søgt efter og modtaget personlig åbenbaring.

  • Bede kvorumsmedlemmerne om at være opmærksom på, hvordan de kan forbedre deres præstedømmetjeneste gennem personlig åbenbaring.