Kom og følg mig
Hvorfor var en gengivelse nødvendig?


Hvorfor var en gengivelse nødvendig?

Jesus Kristus oprettede i løbet af sin jordiske tjenestegerning sin kirke med præstedømmemyndighed. Den blev ledt af profeter og apostle, der underviste i den sande lære og modtog åbenbaring, der blev nedskrevet som skrifter. Med apostlenes død blev præstedømmemyndigheden taget fra jorden, åbenbaring ophørte, og vigtige lærdomme forsvandt eller blev forvanskede. Ved profeten Joseph Smith blev den kirke, som Jesus Kristus grundlagde, genoprettet.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilke følgevirkninger af frafaldet har du set i verden? Hvordan har gengivelsen af evangeliet været til velsignelse for din familie?

Hvad har de unge piger brug for at vide om frafaldet og genoprettelsen? Hvordan kan en forståelse af frafaldet og genoprettelsen hjælpe dem?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder, mens du forbereder dig.

Am 8:11-12; 2 Thess 2:3; 1 Ne 13:24-29; JS-H 1:5-6 (Kirken gik tabt på grund af frafald)

Es 29:13-14; ApG 3:20-21 (Frafaldet og genoprettelsen blev forudsagt i fortiden)

L&P 1:17-23, 30 (Jesus Kristus genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph Smith)

»Frafald«, »Evangeliets gengivelse«, Tro mod sandheden, 2004, s. 26-30, 48-49

D. Todd Christofferson, »Hvorfor Kirken« Liahona, nov. 2015, s. 108-111

Robert D. Hales, »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹« Liahona, nov. 2005, s. 88-92

Videoer:,

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren stillede spørgsmål, der førte til dybsindige tanker og følelser hos hans tilhængere. De vidste, at han elskede dem, og de følte sig trygge ved at fortælle om deres tanker og inderste følelser. Når du lytter oprigtigt og er interesseret i de unge pigers svar og indsigt, kan du hjælpe dem til at føle Frelserens kærlighed.

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Skriv følgende definitioner på tavlen: »At vende sig bort fra evangeliets sande principper« og »At bringe noget tilbage til dets tidligere tilstand«. Forbered fire sedler med følgende ord eller skriftstedshenvisninger: F rafald, Genoprettelse, Esajas 29:13 og Esajas 29:14. Giv hver af de unge piger en seddel, og bed dem om at finde den definition på tavlen, der passer til.

  • Bed de unge piger om hver især at skrive et svar på spørgsmålet: »Hvorfor var en genoprettelse nødvendig?« Indsaml deres svar, og drøft dem i klassen.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå, hvorfor det var nødvendigt med en gengivelse af evangeliet. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at kigge i ældste D. Todd Christoffersons tale »Hvorfor Kirken« og se efter indsigter om genoprettelsen og Kirkens rolle i de sidste dage. Du kan også på forhånd bede flere af de unge piger om at forberede sig på at fortælle, hvorfor de er taknemlige for den genoprettede kirke. Med tilladelse fra biskoppen kan du også invitere et nyligt døbt medlem ind i jeres klasse, så vedkommende kan bære sit vidnesbyrd om Kirken og det gengivne evangelium

  • Skriv ordene Frafald og Evangeliets gengivelse på tavlen. Spørg de unge piger, hvad disse ord betyder (se Tro mod sandheden, s. 26-3048-49). Skriv skriftstederne omtalt i dette oplæg eller andre, du finder, på tavlen. Bed de unge piger om at læse dem alle sammen og finde ud af, om det hører til Frafald eller Evangeliets gengivelse. Spørg de unge piger om, hvordan deres tilværelse ville have været anderledes, hvis evangeliet aldrig var blevet gengivet.

  • Del klassen i to, og bed den ene gruppe om at undervise om frafaldet, og den anden gruppe om at undervise om genoprettelsen. Giv dem tid til at forberede sig, og lad dem bruge Tro mod sandheden og de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Du kan eventuelt uddele disse opgaver et par dage i forvejen.

  • Vis billeder af begivenheder, der fandt sted under genoprettelsen (se for eksempel hæftet Evangelisk kunst , nr. 90-95). Bed de unge piger om at læse »Evangeliets gengivelse: Genoprettelsens begivenheder«, fra Tro mod sandheden (s. 27-29), og få billederne til at passe sammen med begivenhederne. Bed dem hver især om at fortælle om en begivenhed, og hvad der blev gengivet. Hvordan er vi velsignet på grund af gengivelsen af disse ting?

  • Giv hver af de unge piger navnet på en af de personer, der er omtalt i ældste Robert D. Hales tale »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹« (såsom William Tyndale, Johann Gutenberg og Martin Luther). Bed de unge piger om at læse eller se talen og finde ud af, hvad vedkommende gjorde for at forberede verden til genoprettelsen. Bed dem fortælle, hvad de fandt frem til. Hvordan har de ofre, som disse mennesker har ydet, påvirket de unge pigers liv i dag?

  • Læs Joseph Smith-Historie 1:5-6 sammen i klassen. Bed de unge piger om at nævne nogle falske eller mangelfulde lærdomme, som folk tror på i vor tid (for eksempel at Gud ikke har en krop, at spædbørn skal døbes, at vi ikke har behov for profeter i vor tid og så videre). Bed dem om at fortælle, hvordan genoprettelsens sandheder kan hjælpe til at overvinde forvirringen.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de behovet for gengivelsen af evangeliet? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Du kan vise, at du lytter ved at vise interesse. Du kan se på den, der taler, i stedet for at se på stoffet til din lektion eller andre ting i lokalet. Du kan motivere den, der taler, til at gøre sine kommentarer færdig uden afbrydelser. Du kan undgå at bryde for tidligt ind i samtaler med råd eller meninger« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 66).

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Lave en liste med de velsignelser, de har modtaget, fordi evangeliet blev gengivet, og vise deres familie deres liste.

  • Skrive i deres dagbog, hvad de vil gøre for nu og fremover at hjælpe deres familie til at modtage det gengivne evangeliums velsignelser.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.