Kom og følg mig
Hvad er frelsesplanen?


Hvad er frelsesplanen?

Vor himmelske Fader forberedte en plan for at gøre det muligt for os at blive som han. Denne plan omfatter skabelsen, faldet, Jesu Kristi forsoning samt alle evangeliets love, ordinancer og lærdomme. Denne plan gør det muligt for os at blive fuldkommengjort gennem forsoningen, modtage en fylde af glæde og leve for evigt i Guds nærhed.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har kundskaben om vor himmelske Faders plan påvirket dine valg og dit syn på tilværelsen? Hvilke dele af frelsesplanen vil du gerne lære mere om?

Hvordan kan en forståelse af frelsesplanen hjælpe de unge piger til at træffe vigtige beslutninger?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad kan hjælpe de unge piger til at forstå frelsesplanen?

1 Kor 15:20-22 (Alle mennesker skal dø)

Hebr 12:9 (Gud er Fader til vores ånd)

Åb 20:12-13; 2 Ne 9:10-11; Alma 5:15-21 (Alle mennesker skal opstå og stå foran Gud for at blive dømt)

2 Ne 2:22-25 (Adams fald forårsagede, at menneskene blev dødelige)

Alma 34:32-33 (Dette liv er tiden for omvendelse)

Alma 40:11-14 (Menneskets tilstand efter døden)

Alma 42:5-15 (Alma belærer sin søn Corianton om frelsesplanen)

L&P 76:30-113 (Beskrivelse af herlighedsrigerne)

Thomas S. Monson, »Livets løb«, Liahona, maj 2012, s. 90-93

»Frelsesplanen«, Tro mod sandheden, 2005, s. 54-56

Video:

Video: ; se også Lære og Pagter og Kirkens historie dvd-præsentationer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren stillede spørgsmål, der førte til dybsindige tanker hos dem, han underviste. Han var oprigtigt interesseret i deres svar. Hvordan kan du benytte dig af spørgsmål for at hjælpe de unge piger til at tænke dybsindige tanker om evangeliske sandheder?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om de oplevelser, de har haft, ved at anvende det, de lærte i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg et af disse forslag, eller udtænk selv nogle for at præsentere denne uges lektion:

  • Skriv følgende på tavlen: »Hvad er frelsesplanen?« Bed de unge piger om at komme med forslag til, hvordan de kan besvare dette spørgsmål. Bed dem om at fortsætte med at tænke på deres svar, efterhånden som de lærer om frelsesplanen i dagens lektion.

  • Medbring tre billeder eller genstande, der repræsenterer skabelsen, faldet og forsoningen (for eksempel ler til skabelsen, et æble til faldet og et nadverbæger til forsoningen). Bed de unge piger om at fortælle, hvad de ved om disse begivenheder, og hvorfor de er vigtige.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at lære om frelsesplanen. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed et par dage i forvejen nogle af de unge piger om at forberede sig til at undervise klassen i en del af frelsesplanen (såsom det førjordiske liv, jordelivet, åndeverden og så videre) ud fra Forkynd mit evangelium eller Tro mod sandheden. Tegn en oversigt over frelsesplanen på tavlen (se for eksempel Forkynd mit evangelium,s. 54), og bed de unge piger om at undervise i deres tildelte emne. Spørg de unge piger, hvordan det påvirker deres liv, at de kender frelsesplanen.

  • Tildel hver af de unge piger et eller flere af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Bed dem om at læse deres skriftsteder for at finde ud af, hvilken del af frelsesplanen, skriftstederne henviser til. Bed hver enkelt om at fortælle, hvad hun har lært af sine skriftsteder. Hvordan kan kundskab om planen påvirke den måde, vi ser os selv, andre og verden omkring os på?

  • Læs sammen i klassen Alma 12:30 og Alma 42:13-15. Bed de unge piger om at være opmærksomme på vendinger, der bliver brugt til at beskrive frelsesplanen. Hvad lærer disse vendinger os om planen? Vis videoenog bed de unge piger om at være opmærksomme på, hvordan en viden om frelsesplanen velsignede ældste Russel M. Nelson. Bed de unge piger om at fortælle, hvordan denne viden har været til velsignelse for dem.

  • Bed de unge piger om at læse Alma 42:5-15, og finde de begreber, som Alma bruger til at beskrive Guds plan for sine børn. Når de finder et begreb, så bed dem om at skrive det på tavlen. Hvad lærer disse begreber os om vor himmelske Faders plan?

  • Sørg for, at alle i klassen har et eksemplar af Tro mod sandheden og giv hver unge pige et tal mellem et og tre. Bed dem, der har fået nummer et, om at lære alt, hvad de kan om det førjordiske liv fra Tro mod sandheden, s. 54-55. Bed dem, der har fået nummer to, om at lære om det jordiske liv (s. 55), og bed dem, der har fået nummer 3, om at lære om livet efter døden (s. 55-56). Lad dem arbejde i grupper med dem, der har samme nummer som dem, og bed dem om at forberede et kort referat af, hvad de har lært, og præsentere det for resten af klassen. Bed de unge piger om at forestille sig, hvordan deres tilværelse ville have været, hvis de ikke havde haft denne viden om frelsesplanen.

  • Bed de unge piger om at benytte præsident Thomas S. Monsons tale »Livets løb« og de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg, for at besvare et af disse spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvor går vi hen efter dette liv? Bed dem om at fortælle om deres svar på samme måde, som hvis de talte med en ven, der har en anden tro. Hvorfor er det vigtigt at kende svarene på disse spørgsmål?

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Har de en større forståelse af frelsesplanen? Hvilke følelser eller indtryk har de? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel -

  • fortælle om deres taknemlighed for frelsesplanen.

  • undervise en ven eller et familiemedlem om noget, de har lært om frelsesplanen. I deres undervisning kan de benytte den oversigt eller figur, som de har lavet over frelsesplanen.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.