2010-2019
Kvinders moralske styrke
Oktober 2013


Kvinders moralske styrke

I er disponeret for at gøre godt og være gode, og når I følger Helligånden, vil jeres moralske myndighed og påvirkning vokse.

I umindelige tider har samfundet sat deres lid til kvinders moralske styrke. Selvom kvinders moralske grundvold ikke er den eneste positive indflydelse i samfundet, har den vist sig at være til enestående gavn for det fælles bedste. Måske fordi kvinders bidrag har været så vidt udbredt, bliver det tit undervurderet. Jeg vil gerne takke for den indflydelse, som gode kvinder har, identificere nogle af de filosofier og tendenser, som truer kvinders styrke og anseelse samt opfordre kvinderne til at styrke deres medfødte moralske styrke.

Kvinder bringer en vis dyd med sig ind i verden, en guddommelig gave, som gør dem gode til at indgyde kvaliteter som tro, mod, empati og til at forbedre forhold og kulturer. Da Paulus priste den »oprigtige tro«, som han fandt i Timotheus, bemærkede han, at denne tro havde »din mormor Lois og din mor Eunike [allerede]«.1

For mange år siden, da jeg boede i Mexico, så jeg selv, hvad Paulus mente. Jeg kan huske en bestemt ung mor, en af de mange kvinder i Kirken i Mexico, hvis tro på Gud begunstigede deres liv så naturligt, at de ikke syntes at være opmærksom på det. Denne elskelige kvinde udstrålede en moralsk myndighed, der kom af godhed, som påvirkede alt omkring hende til det gode. Sammen med sin mand ofrede hun flere fornøjelser og ejendele til fordel for noget, de prioriterede højere, tilsyneladende uden at tænke over det. Hendes evne til at løfte, tilpasse og imødekomme sine børns behov var næsten overmenneskelig. Der var mange krav til hende, og hendes opgaver var ofte ensformige og trivielle, men under det hele var der en smuk sindsro, en fornemmelse af at være en del af Guds værk. Ligesom med Frelseren blev hun forædlet ved at velsigne andre ved tjeneste og offer. Hun var indbegrebet af kærlighed.

Jeg har i høj grad været velsignet af kvinders moralske indflydelse, især fra min mor og min hustru. En anden kvinde, som jeg er taknemlig for, er Anna Daines. Anna og hendes mand Henry og deres fire børn var blandt Kirkens pionerer i New Jersey i USA. Begyndende i 1930’erne, da Henry tog sin doktorgrad ved Rutgers University, arbejdede han og Anna utrætteligt med skoler og borgerorganisationer i Metuchen, hvor de boede, for at overvinde de dybt forankrede fordomme mod mormonerne og gøre lokalsamfundet til et bedre sted for alle forældre at opdrage deres børn.

Anna meldte sig fx som frivillig til KFUM i Metuchen og gjorde sig selv uundværlig. I løbet af et år blev hun udpeget som præsident for mødrenes organisation og blev derefter »bedt om at stille op til en af de tre poster for kvinder i KFUM’s bestyrelse. Hun vandt uden modstand, og hun blev en del af den bestyrelse, som kun nogle få år forinden havde nægtet de hellige at mødes i deres bygning.«2

Min familie flyttede til New Brunswick Menighed, da jeg var teenager. Søster Daines tog sig af mig og udtrykte ofte sin tillid til mine evner og mit potentiale, hvilket inspirerede mig til at stræbe højt – højere end jeg ellers ville have gjort uden hendes opmuntring. Engang undgik jeg på grund af en betænksom og betimelig advarsel fra hende en situation, som helt sikkert ville have ledt til fortrydelse. Selv om Anna Daines ikke længere er her, så føles og afspejles hendes indflydelse stadig i hendes efterkommeres og utallige andres liv, også i mit.

Min mormor Adena Warnick Swenson lærte mig at være samvittighedsfuld, når jeg tjente i præstedømmet. Hun tilskyndte mig til at lære nadverbønnerne for brød og vand udenad og forklarede, at på denne måde kunne jeg sige dem med større forståelse og følelse. Når jeg så, hvordan hun støttede min morfar, som var stavspatriark, fremkaldte det en ydmyghed for hellige ting i mig. Mormor Swenson lærte aldrig at køre bil, men hun vidste, hvordan hun skulle hjælpe drenge til at blive mænd af præstedømmet.

En kvindes moralske indflydelse er intet sted mere kraftfuld eller udøves mere gunstigt end i hjemmet. Der findes ingen bedre omgivelser til at opfostre den nye generation end den traditionelle familie, hvor en far og en mor i harmoni arbejder på at sørge for, undervise og opdrage deres børn. Hvor dette ideal ikke eksisterer, stræber folk efter at kopiere dets fordele på bedste måde i deres særlige omstændigheder.

I alle tilfælde kan en mor udøve en indflydelse, der er uden sidestykke sammenlignet med nogen anden person i noget andet forhold. Ved hendes eksempel og undervisning lærer hendes sønner at respektere kvindeligheden og indarbejde disciplin og høje moralske standarder i deres eget liv. Hendes døtre lærer at styrke deres egen dyd og gang på gang forsvare det, der er rigtigt, uanset hvor upopulært det måtte være. En mors kærlighed og høje forventninger gør, at hendes børn opfører sig ansvarligt uden undskyldninger, at de er alvorlige med hensyn til uddannelse og personlig udvikling, og at de vedvarende bidrager til, at alle omkring dem har det godt. Ældste Neal A. Maxwell sagde engang: »Når menneskehedens virkelige historie engang til fulde afsløres, vil der så lyde ekko af geværild eller inspirerende vuggesang? De store våbenstilstande, der er skabt af militærpersoner, eller de fredsskabende kvinder i hjemmene og i lokalsamfundet? Vil det, der skete i vugger og køkkener, vise sig af større betydning end det, der skete i de lovgivende forsamlinger?«3

Allerhelligst er kvindens rolle i skabelsen af liv. Vi ved, at vores fysiske legemer har en guddommelig oprindelse,4 og at vi skal gennemgå både en fysisk fødsel og en åndelig genfødsel for at nå de højeste riger i Guds celestiale rige.5 Kvinder spiller derfor (nogle gange med risiko for deres eget liv) en afgørende rolle i Guds gerning og herlighed med at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket«.6 Som bedstemødre, mødre og rollemodeller har kvinder stået som vogtere ved livets kilde og har undervist hver generation om vigtigheden af seksuel renhed – om kyskhed før ægteskabet og troskab i ægteskabet. På denne måde har de haft en god indflydelse på samfundet, de har fået det bedste frem i mænd og de har bevaret sunde omgivelser, hvor man kan opdrage trygge og sunde børn.

Søstre, jeg vil ikke over-komplimentere jer, som vi måske gør nogle gange på mors dag, hvilket får jer til at krumme tæer. I behøver ikke at være perfekte,7 det hævder jeg ikke, at I er (med en mulig undtagelse, som for øjeblikket sidder lige i nærheden). Det, som jeg gerne vil sige, er, at hvad enten I er enlige eller gifte, hvad enten I har født børn eller ej, hvad enten I er gamle, unge eller midt i mellem, er jeres moralske myndighed afgørende, og vi er måske begyndt at tage det eller jer for givet. Der er bestemt tendenser og kræfter i gang, som vil svække og endda fjerne jeres indflydelse til skade for enkeltpersoner, familier og samfundet i almindelighed. Lad mig advare om tre skadelige ting.

En ødelæggende filosofi, der underminerer kvinders moralske indflydelse, er devalueringen af ægteskab og af moderskab og det at være hjemmegående. Nogle ser på det at være hjemmegående med fuldstændig foragt og hævder, at det nedværdiger kvinder, og at de ubarmhjertige krav, når man opdrager børn, er en form for udnyttelse.8 De latterliggør dem, som vælger at se moderskabet som en karriere. Det er ikke retfærdigt eller i orden. Vi nedtoner ikke værdien af det, kvinder og mænd opnår i deres værdige bestræbelser eller karriere – vi nyder alle godt af disse præstationer – men vi anerkender stadig, at der ikke er noget højere gode end moderskab og faderskab i ægteskabet. Der er ikke nogen bedre karriere, og hverken penge, magt eller offentlig anerkendelse overgår den ultimative belønning, som familien er. Hvad en kvinde end måtte opnå, opnår hun aldrig større moralsk indflydelse end her.

Holdninger angående menneskets seksualitet truer kvinders moralske myndighed på flere fronter. Abort på grund af personlig eller social bekvemmelighed rammer midt i kvindens mest hellige kræfter og ødelægger hendes moralske myndighed. Det samme gælder seksuel umoral og afslørende tøj, som ikke kun fornedrer kvinder, men som styrker løgnen om, at det er kvindens seksualitet, der definerer hendes værd.

Der har i lang tid været en kulturel dobbeltstandard, der forventer, at kvinder skal være seksuelt forsigtige, mens mændenes umoral bliver undskyldt. Uretfærdigheden ved sådan en dobbeltstandard er tydelig, og den er med rette blevet kritiseret og afvist. I den afvisning ville man have håbet, at mænd ville hæve sig til den højst tænkelige standard, men det modsatte er sket – kvinder og piger bliver nu opfordret til at være promiskuøse, ligesom dobbeltstandarden forventer, at mænd er. Hvor kvinders højere standard engang krævede forpligtelse og ansvar fra mændene, har vi nu seksuelle forhold uden samvittighed, faderløse familier og stigende fattigdom. Ligestilling med hensyn til promiskuitet frarøver simpelthen kvinderne deres moralske indflydelse og fornedrer samfundet.9 I denne hule handel er det mændene, der er »frie«, og kvinderne og børnene, der lider mest.

Et tredje område, der giver anledning til bekymring, kommer fra dem, der i lighedens navn ønsker at udslette alle forskellene mellem det maskuline og det feminine. Det sker ofte ved, at man prøver at få kvinder til at tilegne sig flere maskuline egenskaber – være mere aggressive, hårde og konfronterende. Det er nu normalt i film og videospil at se kvinder i meget voldelige roller, som efterlader døde kroppe og ødelæggelse i deres kølvand. Det er ødelæggende for sjælen at se mænd i sådanne roller, og det bliver ikke mindre ødelæggende, når det er kvinder, der udøver og er mål for volden.

Tidligere hovedpræsident for Unge Piger Margaret D. Nadauld har sagt: »Verden har kvinder nok, som er hårde; vi har brug for kvinder, som er blide. Der er kvinder nok, som er grove; vi har brug for kvinder, som er venlige. Der er kvinder nok, som er uhøflige; vi har brug for kvinder, som er dannede. Vi har kvinder nok, som er berømte og rige; vi har brug for flere kvinder, som har tro. Vi har grådighed nok; vi har brug for mere godhed. Vi har forfængelighed nok; vi har brug for mere dyd. Vi har popularitet nok; vi har brug for mere renhed.«10 Når man udvisker forskellene mellem det feminine og maskuline, mister vi kvinder og mænds særskilte, komplimenterende gaver, som sammen danner et stort hele.

Min bøn til kvinder og piger i dag er, at I beskytter og nærer den moralske kraft, som I har inden i jer. Bevar den medfødte dyd og de enestående gaver, som I bringer med ind i verden. I er disponeret for at gøre godt og være gode, og når I følger Helligånden, vil jeres moralske myndighed og påvirkning vokse. Til de unge piger siger jeg: Mist ikke den moralske kraft, endnu før I har modtaget den fuldt ud. Vær især opmærksomme på, at jeres sprog er rent, ikke groft, at I er sømmelige, ikke forfængelige i jeres påklædning, og at jeres opførsel er ren, ikke promiskuøs. I kan ikke løfte andre op til dyd med den ene hånd, mens I handler umoralsk med den anden.

Søstre, I alle jeres forhold er det jeres forhold til Gud, jeres himmelske Fader, kilden til jeres moralske kraft, som I altid skal sætte først i jeres liv. Husk på, at Jesu kraft kom gennem hans målbevidste hengivenhed over for Herrens vilje. Han afveg aldrig fra det, som behagede hans Fader.11 Stræb efter at følge Faderen og Sønnen, og så vil jeres indflydelse aldrig forsvinde.

Og vær ikke bange for at bruge den indflydelse uden frygt eller undskyldninger. »[Vær] altid … rede til forsvar over for [alle mænd, kvinder og børn], der kræver jer til regnskab for det håb, I har.«12 »Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!«13 »[Opdrag] jeres børn i lys og sandhed.«14 »[Lær dem] at bede og at vandre retskaffent for Herren.«15

Lad ingen bevidst misforstå disse formaninger til kvinder. Ved at prise og opmuntre kvinders moralske kraft siger jeg ikke, at mænd og drenge på nogen måde er fritaget fra deres pligt til at stå for sandhed og ret, at deres ansvar for at tjene, ofre og betjene på nogen måde er mindre end kvinders eller kan blive overladt til kvinder. Brødre, lad os stå sammen med kvinderne, tage del i deres byrder og styrke den moralske myndighed i ægteskabet.

Kære søstre, vi stoler på den moralske kraft, som I bringer til verden, til ægteskabet, til familien, til Kirken. Vi stoler på de velsignelser, I nedkalder fra himlen ved jeres bønner og tro. Vi beder for jeres sikkerhed, velfærd og lykke og for at jeres indflydelse må blive opretholdt. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. 2 Tim 1:5.

  2. Orson Scott Card, »Neighborliness: Daines Style«, Ensign, apr. 1977, s. 19.

  3. Se Neal A. Maxwell, »Guds kvinder«, Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 16.

  4. Se Moses 2:27.

  5. Se Moses 6:57–60.

  6. Moses 1:39.

  7. »For hundrede år siden fandt psykoanalytikeren John Bowlby ud af, at båndet, der skabes gennem de utallige omsorgsfulde interaktioner mellem en mor og hendes barn, er den vigtigste grundvold for den sociale og følelsesmæssige udvikling … og kvindeforskeren Sara Ruddick fandt ud af, at en mors ›opmærksomme kærlighed‹ er kernen i virkningsfuld forældreomsorg. Mødre udvikler gennem ›kærlig tålmodighed‹ en særlig viden om deres børn – en viden, der giver dem en unik indsigt i, hvad der i sandhed er ›det bedste‹ for hvert barn« (Jenet Jacob Erickson, »Love, Not Perfection, Root of Good Mothering«, Deseret News, 12. maj 2013, s. G3).

  8. Det er sandt, at mange kvinder i mange generationer er blevet udnyttet eller belemret med uretfærdige byrder både i familien og i arbejdslivet, men uselviskhed og offervilje bør ikke og skal ikke misbruges eller udnyttes. Ældste Bruce C. Hafen har sagt: »Hvis det at være ›uselvisk‹ betyder, at en kvinde skal opgive sin egen indre identitet og personlige vækst, så er forståelsen af uselviskhed forkert … Men kvindefrigørelsesmodellen i vore dage strækker sig alt for langt den anden vej og sætter kvinder i bås som værende fuldstændig uafhængige af deres familie. Et mere fornuftigt syn er, at ægtemænd og hustruer er indbyrdes afhængige af hinanden … Den kritik, som har flyttet mødre fra afhængighed til uafhængighed, har sprunget den frugtbare middelvej over, nemlig indbyrdes afhængighed. De, der har flyttet mødre fra uselviskhed til selviskhed, sprang den frugtbare middelvej over, som består af selvvalgt tjeneste, der bidrager til en kvindes personlige udvikling. På grund af disse udskejelser har debatter om værdien af moderskabet ironisk nok forårsaget, at samfundet har ladet ikke blot mødre, men kvinder generelt, ude af betragtning« (»Motherhood and the Moral Influence of Women«, bemærkninger ved World Congress of Families II, Geneve, Plenary Session IV, 16. nov. 1999, http://worldcongress.org/wcf2_spkrs/wcf2_hafen.htm).

  9. En mor skrev i en leder i Wall Street Journal: »Med undtagelse af nogle mormoner, evangeliske kristne og ortodokse jøder, så ved mange af os ikke, hvordan vi skal undervise vore egne sønner og døtre i ikke at tilbyde sin krop så villigt … Der er stadig i min egen kreds af veninder et stærkt ønske om at ændre noget. Der er ikke en af dem, som ikke føler et vedvarende ubehag angående sin egen seksuelle fortid. Og ikke en eneste kvinde, som jeg nogensinde har talt med om emnet, har sagt, at hun ønskede, at hun havde ›eksperimenteret‹ noget mere« (Jennifer Moses, »Why Do We Let Them Dress Like That?«, Wall Street Journal, 19. mar. 2011, s. C3).

  10. Margaret D. Nadauld, »Glæden ved at være kvinde«, Liahona, jan. 2001, s. 18.

  11. Se Joh 8:29.

  12. 1 Pet 3:15.

  13. 2 Tim 4:2.

  14. L&P 93:40.

  15. L&P 68:28.