At få et vidnesbyrd om Gud Faderen, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden

Jeg har ligesom jer påskønnet at deltage i den højtidelige forsamling. Men jeg tænkte, at jeg kunne komme med et doktrinært punkt og en hjælp. Da vi løftede vores hånd til den højtidelige forsamling, så var det ikke kun en afstemning, men vi gav af os selv en personlig forpligtelse, ja, en pagt, om at støtte og opretholde lovene, ordinancerne, befalingerne og Guds profet, præsident Thomas S. Monson. Jeg værdsatte dybt at deltage sammen med jer og løfte min højre arm til en ret vinkel.

Brødre og søstre, i de sidste par måneder har jeg haft en oplevelse, som har gjort mig ydmyg og givet mig mulighed for at tænke over livets gave med taknemlighed. Gennem denne oplevelse har jeg hele tiden overvejet mit vidnesbyrd om Gud, vor evige Fader, og hans ældste Søn, vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus, og hvordan jeg fik mit vidnesbyrd om Faderen og Sønnen.

Mennesker over alt i verden af enhver tro og overbevisning søger og kæmper med at vide: »Hvem er Gud?« Hvad er hans forhold til Jesus Kristus? Og hvad er vores forhold til dem?

Jeg ved med sikkerhed, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus lever. Forsoningen er virkelig. Gud Faderen og Jesus Kristus er særskilte, adskilte og udødelige væsener. De kender os som enkeltpersoner, og de hører og besvarer vore oprigtige bønner. Frelseren vidnede til indbyggerne i den nye verden: »Jeg aflægger vidnesbyrd om Faderen, og Faderen aflægger vidnesbyrd om mig, og Helligånden aflægger vidnesbyrd om Faderen og mig.«¹ Helligånden har båret vidnesbyrd for mig om, at dette er sandt.

Jeg begyndte at få mit vidnesbyrd i min ungdom, da jeg tænkte over de tretten profetiske udtalelser kaldet Trosartiklerne, som Joseph Smith skrev. Det var i Primary, vi lærte dem udenad. De beskriver den grundlæggende tro i Jesu Kristi gengivne evangelium. Den første af disse udtalelser lyder: »Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden.«²

Joseph Smith kendte de tre medlemmer af Guddommens natur ved personlig erfaring. Som 14-årig ønskede han at vide, hvilken af de mange kristne kirker han skulle tilslutte sig. I Bibelen i Jakobs Brev i Det Nye Testamente læste han: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«³ Han knælede lydigt i bøn og fik besøg af Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Han beskrev dem som »to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem [Gud Faderen] talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!«⁴

Siden min barndom har Joseph Smiths oplevelse været en vejledning for mig – og kan være det for os alle. Den unge profet lærte sandheden at kende om vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, fordi han søgte at kende sin himmelske Faders vilje gennem skrifterne, og så adlød han trofast.

Denne fremgangsmåde blev fastsat og fuldendt illustreret af Frelseren, som det står optegnet i Bibelen. Da Jesus var 12 år gammel, fandt hans mor, Maria, og hans jordiske far, Josef, ham i gang med at undervise i templet. Jesus spurgte dem: »Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?«⁵ Men Jesus talte ikke om Josef. Han talte om sin bogstavelige og evige Fader i himlen.

Måden, hvorpå Gud Faderen præsenterede sin Søn ved adskillige lejligheder, er betydningsfuld: »Da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet … og der lød en røst fra himlene: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.«⁶ Og igen på Forklarelsens Bjerg: »Og der lød en røst fra skyen: ›Det er min udvalgte søn. Hør ham!‹«⁷

Da Jesus viste sig på det amerikanske fastland, blev han præsenteret på samme måde af sin Fader: »Se, min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag, i hvem jeg har herliggjort mit navn – hør ham.«⁸ Og næsten to årtusinde senere blev de samme ord talt til den unge Joseph Smith: »Det er min elskede Søn. Hør ham!«⁹

Det er især vigtigt, at hver gang vor himmelske Fader ønskede at præsentere sin Søn for os, befalede han os at lytte – at »høre« Jesu ord.

Hvem er denne Jesus? Han deltog sammen med sin Fader i skabelsen af verden og var ansvarlig under Faderens vejledning for at skabe alt på jordens overflade. »Og utallige verdener har jeg skabt; og også dem har jeg skabt i min egen hensigt; og ved Sønnen, som er min Enbårne.«¹⁰ Jesus Kristus er Faderens Enbårne i kødet. Han er vor Formidler hos Faderen. Han er Frelseren, som gav sit liv for os og fremfører vores sag for Faderen. Derfor beder vi til vor himmelske Fader i hans Søns navn, Jesus Kristus. Jesus, Sønnen, er ikke det samme væsen som sin Fader, men han er som sin Fader. Han er også et herliggjort væsen med magt og myndighed.

Det er meget oplysende og rørende for mig at tænke på, hvordan Jesus taler med sin Fader. I sin storslåede ypperstepræstelige bøn, som står i Johannesevangeliet i Bibelen, er det umiskendeligt klart, at Jesus anerkender, at han er Sønnen. Lyt til hans ord, idet han meddeler den lydige fuldførelse af sin jordiske mission til sin Fader i himlen.

»Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre …

For de ord, du gav mig, har jeg givet [disciplene] … og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig …

Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden …

Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.«¹¹

Gennem hele Frelserens tjenestegerning blev disciplene virkelig ét, men ikke i deres fysiske legemer. De blev ét i hensigt og kærlighed. Det er den enhed, som Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, talte om i skrifterne. De er også særskilte væsener, men de er forenede i hensigt, i deres kærlighed for os og i det arbejde, som de gør på vores vegne.

Frelseren bad også:

»Fader, herliggør mig … med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

… for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

… for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.«¹²

Jesus ønskede inderligt, at vi skulle kende Faderen, lige som han gjorde. Han bad:

»Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig;

og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«¹³

Jesus viste sin store kærlighed for dem, som vælger at følge ham, idet han bad for deres beskyttelse: »Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.«¹⁴ Han bad for os, brødre og søstre.

Og så beder vor Frelser omsorgsfuldt om, at de – de betyder os – må være hos ham igen: »Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig.«¹⁵

Som forberedelse på sonofret bad Jesus til sin Fader i Getsemane have, idet han påtog sig hele menneskehedens synder, sorger og lidelser. I de timer, han var alene, gjorde han det igen klart, at han ikke udførte sit eget værk. Han bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«¹⁶ I dette afgørende øjeblik for ham og for os alle talte han ikke til sig selv eller stolede på sin egen styrke. Han påkaldte sin Fader, den almægtige Gud, om at hjælpe ham og lade ham gøre sin Faders vilje, og hans Fader sendte en engel »fra himlen … og styrkede ham.«¹⁷ Jeg holder så meget af den kærlighed, som Faderen har til sin Søn og til os alle.

Fra før verdens grundlæggelse til det sidste øjeblik på korset havde Frelseren ladet sin Faders vilje ske. Han fuldførte det, som han var blevet sendt for at gøre. Derfor undrer vi os ikke over, hvem han talte med på korset. Han sagde: »›Det er fuldbragt,«¹⁸ og »råbte med høj røst … ›Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.‹ Da han havde sagt det, udåndede han.«¹⁹ Vi ved, at han bad til sin himmelske Fader.

Jeg vidner om, at vor Frelser lever. Han er Faderens Enbårne Søn, og han vil komme igen på denne jord for at regere. Han er Jesus Kristus, den Hellige i Israel, »fuld af nåde og barmhjertighed og sandhed … det er ham, der kommer for at borttage verdens synder, ja, de synder, der er begået af enhver, som standhaftigt tror på hans navn.«²⁰ Han er Guds bogstavelige Søn, som rejste sig fra døden på den tredje dag og bragte opstandelsens realitet til alle, som kommer til jorden. Jeg vidner også om, at Gud vor evige Fader lever og elsker os alle, for vi er hans børn. Så stor er hans kærlighed, at han sendte sin Enbårne Søn til verden, at »enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«²¹

Som Herren Jesu Kristi apostel vidner jeg om sandheden af det, som står i skrifterne, og at det, som er blevet fortalt til mig, kan blive fortalt til jer ved Helligånden. Det vil blive åbenbaret i henhold til jeres lydighed og ønsker. Frelseren lærte os denne store sandhed under sin jordiske mission, og den gælder os alle: »Hvad I end beder Faderen om i mit navn, som er ret, i tro på at I skal få det, se, det skal gives jer.«²² Jeg bærer vidnesbyrd om, at jeg ved dette, og jeg ved helt sikkert, at det, som jeg har talt om, er sandt. At I må søge efter den samme vished er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.