Stå som et vidne

Nu, hvor jeg står på denne forhøjning, ser jeg unge pigers ansigter fra hele verden for mig. Hvor jeg elsker jer! Jeg holder især meget af sammen med jer at love, at vi vil »stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder.«¹ Hvordan kan vi gøre det? Mens jeg taler, beder jeg om, at Ånden vil vejlede os og vidne for os hver især om, hvordan vi kan stå som Guds vidner.

Da vore børn var på mission, lærte de, at når vi står som vidner for Jesus Kristus, vil Helligånden bekræfte det vidnesbyrd. En af vore døtre havde en enestående undersøger, der hed JieLei. Denne unge kvinde adlød hver eneste ny befaling, hun blev undervist i, uanset hvor vanskelig den var. Hun var studerende og kæmpede for at få det til at slå til økonomisk, men hun begyndte at betale sin tiende, da hun lærte om denne lov. Hendes deltidsjob krævede, at hun arbejdede om søndagen, men hun havde mod til at bede sin arbejdsgiver om at få flyttet sin vagt til en anden dag, så hun kunne deltage i nadvermødet.

På trods af sin flid havde JieLei stadig ikke et fast vidnesbyrd om Mormons Bog. Vores datter og hendes makker vidste, at hun havde brug for et vidnesbyrd fra Ånden, der kunne bekræfte dens sandhed, så de forberedte en lektion til hende om Helligånden. Da de forberedte sig, føltes det på en eller anden måde ikke helt rigtigt. Da de bad om det, følte de sig tilskyndet til at gå i en anden retning, til i stedet at give en lektion om Jesus Kristus.

Da de mødtes som aftalt, begyndte disse missionærer at undervise JieLei om Jesus Kristus. Tårerne begyndte at strømme ned ad hendes kinder. Hun blev ved med at spørge: »Hvad er det, jeg føler?« Så bar de vidnesbyrd for hende om, at det var Ånden. Nøjagtigt det, de havde ønsket skulle ske, skete. Da var det, vores datter huskede, at en af de betydningsfulde roller, Helligånden har, er at vidne om Kristus. Jesus selv sagde: »Talsmanden, Helligånden … skal … vidne om mig.«² Vores datter blev klar over, at da hun stod som et vidne for Jesus Kristus, bekræftede Helligånden det. Vi kan også stå som et vidne, når »vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus« og ser hen til ham som kilden til »forladelse for [vore] synder«.³

Den retfærdige kong Benjamin i Mormons Bog samlede sit folk og bad dem komme til templet, så han kunne tale om Kristus og prædike om Kristus. Han underviste sit folk i Herrens godhed, magt, visdom, tålmodighed og – frem for alt – forsoningen. Da han stod som et vidne, bar Ånden vidnesbyrd for dem om, at Jesus Kristus er Frelseren, ligesom den gjorde for JieLei. Kong Benjamin formanede dernæst sit folk til at være standhaftige i deres tro på Kristus. Hele folket råbte:

»Vi tror alle de ord, som du har talt til os … som følge af [Herrens] Ånd, som har bevirket en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte, så at vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt …

Og vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om … at være lydige mod hans befalinger i alt.«⁴

Kong Benjamins folk indgik en pagt om at adlyde Guds befalinger, ligesom vi hver især har gjort.

Når I holder den pagt, står I som vidner blandt jeres jævnaldrende. For nylig tænkte mine egne børn og deres ægtefæller tilbage på de år, hvor de stod op for sande værdier trods pres fra deres jævnaldrende. Én ville ikke deltage i en cheerleader-konkurrence om søndagen, og en anden fortalte sin arbejdsgiver, at han ikke kunne arbejde på sabbatsdagen. Én nægtede at se en pornografisk film hjemme hos en ven, da han kun var 11 år gammel, og én nægtede at se i pornografiske blade sammen med sine klassekammerater. Begge blev boykottet socialt i et stykke tid derefter. En anden nægtede at ligge under for dårligt, groft og vulgært sprog på sin arbejdsplads. Én nægtede at indtage spiritus, som hans ven havde stjålet fra sine forældres aflåste skab. En anden, som var det eneste sidste dages hellige medlem i sin klasse, rejste sig for at fremlægge noget i sin engelskklasse og endte med at besvare spørgsmål om Mormons Bog. Vore gifte børn fortsætter med at få børn på trods af verdens kritik.

På de tidspunkter kunne de have følt sig alene, men fordi de stod som vidner, følte de Helligåndens følgeskab og opbyggende nærvær. De blev også styrket gennem de velsignelser, der kommer af lydighed mod Guds befalinger. Herren har lovet os: » Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.«⁵

Mine børn blev virkelig støttet af hans hånd, da de vidnede om Gud ved at være standhaftige i at holde hans befalinger. Jeg er blevet velsignet og styrket af deres gode eksempler.

Når I står som vidner i jeres hjem, styrker I jeres familie. Alt for ofte tænker vi, at sætningen i Unge Pigers tema »til at styrke hjem og familie«⁶ kun gælder unge pigers fremtidige ansvar som hustruer og mødre, men det gælder også deres ansvar her og nu som døtre og søstre i deres hjem.

Min egen mor hjalp med at styrke sit hjem og sin familie, da hun var ung. Hun var det ældste barn i en mindre aktiv familie, men var født med troens gave. Hun tog selv til Primary og GUF. Hun gjorde sig endda værdig til et tempelægteskab, før hendes forældre var det. Hun blev en repræsentant for retskaffenhed, et standhaftigt vidne, hvis gode eksempel hjalp med til at styrke hendes forældre og søskende. I unge piger kan også stå som Guds vidner ved at nære troens, kærlighedens, fredens og vidnesbyrdets ånd i jeres hjem nu og forberede jer til at gøre det samme, når I stifter jeres eget fremtidige hjem. Jeg er et resultat af en retskaffen ung pige, som stod »[standhaftig] og [urokkelig], altid [rig] på gode gerninger.«⁷

Vi vidner også om Jesus Kristus, når vi fryder os i ham. Da kong Benjamins folk lærte mere om Jesus, sagde de: »Det, som vor konge har talt til os … har bragt os til denne store kundskab, hvorved vi fryder os med så overordentlig stor glæde.«⁸ Når vi fryder os i vor Frelser, husker vi ham og hans store velsignelser til os. Vi står som vidner, når vi udtrykker taknemlighed og udstråler glæde. Som de unge piger sang ved indledningen til dette møde: »Lader dig få mer, end du selv kan forstå, bedre end hjertet begærer?«⁹

For nylig lærte jeg to tapre unge piger at kende, som, da de efterlevede befalingerne og udstrålede glæden ved evangeliet, stod som Guds vidner. Her er historien, som den blev fortalt af en seniormissionær på MTC.

Hun fortalte, at for år tilbage stod hun en dag hjemme og strøg, så en sæbeopera i fjernsynet og røg en cigaret, da det bankede på døren. Da hun åbnede den, stod der to mænd i hvide skjorter og slips, og en af dem præsenterede sig som hendes biskop. Han sagde, at da han bad, havde han følt sig inspireret til at bede hende om at undervise de unge piger. Hun fortalte ham, at hun var blevet døbt som 10-årig, men aldrig havde været aktiv. Han viste hende ufortrødent undervisningshæftet og forklarede, hvor de mødtes hver onsdag aften. Så sagde hun med eftertryk: »Jeg kan ikke undervise 16-årige piger. Jeg er inaktiv, og desuden ryger jeg.« Så sagde han: »Du er ikke inaktiv mere, og du har til næste onsdag til at holde op med at ryge.« Så gik han.

Hun sagde: »Jeg kan huske, at jeg skreg ud i luften i vrede, men jeg kunne ikke modstå trangen til at læse hæftet. Faktisk var jeg så nysgerrig, at jeg læste det fra ende til anden, og så lærte den relevante lektion udenad ord for ord.

Om onsdagen ville jeg stadig ikke af sted, men alligevel indfandt jeg mig i Kirken, skræmt fra vid og sans. Jeg havde aldrig før været bange for noget. Jeg var vokset op i et slumkvarter, havde engang været anholdt, og jeg havde reddet min far fra detentionen. Og lige pludselig var jeg der til GUF og blev præsenteret som den nye vejleder for laurbærpigerne. Jeg sad over for to laurbærpiger og underviste ved at citere lektionen ord for ord, selv der hvor der stod: ›Spørg pigerne: …‹ Jeg skyndte mig hjem efter klassetiden og græd hele vejen hjem.

Et par dage senere bankede det igen på døren, og jeg tænkte: ›Godt. Det er biskoppen, der er kommet for at hente sit hæfte.‹ Jeg åbnede døren, og der stod de to søde laurbærpiger, den ene med blomster og den anden med småkager. De inviterede mig til at tage i kirke med dem om søndagen, hvilket jeg gjorde. Jeg kunne godt lide pigerne. De begyndte at lære mig mere om Kirken, menigheden og klassen. De lærte mig at sy, læse skrifterne og smile.

Sammen begyndte vi at undervise de andre piger i klassen, der ikke kom. Vi underviste dem, hvor som helst vi kunne finde dem – i biler, på bowlingbaner og på verandaer. I løbet af et halvt år kom de 14 af dem, og efter et år var alle 16 piger på listen aktive. Vi lo og græd sammen. Vi lærte at bede, studere evangeliet og tjene andre.«¹⁰

Disse to tapre unge piger stod som vidner for sandhed og retskaffenhed, for godhed og glæden ved evangeliet.

Da jeg blev kaldet til at være Unge Pigers hovedpræsident, fik jeg en velsignelse ved min indsættelse om, at min tro på Jesus Kristus ville blive styrket gennem min tjeneste. Jeg har været omgivet af tapre kvinder: Mine rådgivere og min bestyrelse, andre organisationspræsidentskaber samt mine prægtige forgængere, de tidligere hovedpræsidenter for Unge Piger. De har stået som vidner for Jesus Kristus gennem deres eksemplariske liv og uselviske tjeneste.

Styrket af disse kvinder, mine familiemedlemmer samt standhaftige og urokkelige unge piger og ledere verden over føler jeg mig omgivet af »så stor en sky af vidner.« Det har hjulpet mig til at » holde ud i det løb, der ligger foran [mig], idet [jeg] ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.«¹¹

Løftet om større tro på Jesus Kristus i min velsignelse er blevet opfyldt, eftersom jeg har haft mulighed for at stå som vidne for ham hver dag og hvor som helst. Jeg har talt om ham, prædiket om ham og frydet mig over ham. Når jeg har følt, at mine ord var utilstrækkelige, er de blevet bekræftet af hans Ånd. Når jeg har været bange eller følt mig utilstrækkelig, er jeg blevet styrket og holdt oppe af hans almægtige hånd. Jeg ved, at han vil velsigne os hver især, når vi står som vidner. Han vil »ej forlade [os] i mørkeste nat.«¹²

At vi må stræbe fremad med standhaftig tro på Kristus og stå som vidner om ham til alle tider, i alle ting og på alle steder er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.