Disciplens vej

Det er passende, at vi i løbet af ugen fra palmesøndag til påskemorgen vender vore tanker mod Jesus Kristus, kilden til lys, liv og kærlighed. Folkeskaren i Jerusalem betragtede ham måske som en stor konge, der ville befri dem fra politisk undertrykkelse. Men i virkeligheden gav han os meget mere end det. Han gav os sit evangelium, en uvurderlig perle, den store nøgle til kundskab, der, når den forstås og anvendes, åbner op for et liv med lykke, fred og tilfredshed.

Evangeliet er den gode nyhed om Kristus. Det er åbenbaringen om, at Guds Søn kom til jorden, levede et fuldkomment liv, sonede for vore synder og overvandt døden. Det er frelsens vej, håbets og glædens vej og forvisningen om, at Gud har en plan med forløsning og lykke for sine børn.

Evangeliet er disciplens vej. Når vi følger den vej, kan vi opleve selvsikkerhed og glæde – selv i tider med fare, sorg og usikkerhed.

Vi lever i en tid, hvor mange bekymrer sig over deres levebrød. De er bekymret for fremtiden og tvivler på deres evne til at klare de udfordringer, de står overfor. Mange har oplevet personlig ulykke og sorg. De hungrer efter en mening og et formål med livet.

Fordi der er så stor interesse omkring disse spørgsmål, undser verden sig ikke for at tilbyde utallige nye svar på hvert eneste problem, vi møder. Mennesker løber fra den ene nye ide til den næste og håber at finde noget, der kan besvare deres sjæls brændende spørgsmål. De deltager i kurser og køber bøger, cd’er og andre produkter. De bliver fanget i begejstringen over at søge efter noget nyt. Men uundgåeligt falmer hver ny teoris flamme, for blot at blive erstattet af en anden »ny og forbedret« løsning, der lover at gøre det, som andre tidligere ikke kunne.

Det er ikke, fordi disse verdslige muligheder ikke indeholder elementer af sandhed – mange af dem gør. Alligevel lever ingen af dem op til den varige forandring, som vi søger i vores liv. Når begejstringen fortager sig, er der stadig en hulhed, når vi søger efter den næste nye ide, der åbner for hemmeligheden bag lykke.

Som modsætning hertil har Jesu Kristi evangelium svarene på alle vore problemer. Evangeliet er ikke en hemmelighed. Det er ikke kompliceret eller skjult. Det kan åbne døren til sand lykke. Det er ikke en persons teori eller forslag. Det kommer slet ikke fra mennesker. Det udspringer fra det rene og evige vand fra Skaberen af universet, som kender sandheder, som vi slet ikke kan begynde at fatte. Og med den viden har han givet os evangeliet – en guddommelig gave, den ultimative opskrift på lykke og succes.

Når vi hører de himmelske sandheder i Jesu Kristi evangelium, begynder håb og tro at blomstre i vores indre.⁵ Jo mere vi fylder vores hjerte og sind med budskabet om den opstandne Kristus, jo større bliver vores ønske om at følge ham og leve efter hans lærdomme. Dette får så vores tro til at vokse og tillader, at Kristi lys oplyser vores hjerte. Når det sker, erkender vi ufuldkommenhederne i vores liv, og vi ønsker at blive renset for syndens deprimerende byrder. Vi higer efter at blive fri for skyld, og det inspirerer os til at omvende os.

Tro og omvendelse fører til dåbens rensende vand, hvor vi indgår pagt om at påtage os Jesu Kristi navn og vandre i hans spor.

For at fastholde os i ønsket om at leve et rent og helligt liv, bliver vi skænket ildens dåb – den ubeskrivelige Helligåndsgave, en himmelsk Talsmand, som ledsager og vejleder os, når vi vandrer på retskaffenhedens vej.

Jo mere vi bliver fyldt med Guds Ånd, desto mere giver vi af os selv til andre. Vi bliver fredsstiftere i vores hjem og i familien, vi hjælper vore medmennesker overalt, og vi rækker barmhjertigt ud med venlighed, tilgivelse, velvillighed og langmodig tålmodighed.

Det er de første trin langs den sande vej til liv og tilfredshed. Dette er den fredfyldte vej for Jesu Kristi disciple.

Alligevel er det ikke en hurtig løsning eller hastig kur.

En af mine venner skrev for nylig og betroede mig, at han havde svært ved at fastholde sit vidnesbyrd stærkt og levende. Han bad om råd.

Jeg skrev tilbage og foreslog kærligt nogle få, specifikke ting, som han kunne gøre, der kunne rette hans liv lidt mere ind efter det gengivne evangeliums lærdomme. Til min forbavselse hørte jeg fra ham kun en uge efter. Hovedindholdet af hans brev var: »Jeg forsøgte det, du foreslog. Det virkede ikke. Hvad kan du ellers tilbyde?«

Brødre og søstre, vi må blive på vejen. Vi opnår ikke evigt liv ved at løbe 100 m – det er et udholdenhedsløb. Vi må igen og igen anvende de guddommelige, evangeliske principper. Dag efter dag må vi gøre dem til en del af vores daglige liv.

Alt for ofte betragter vi evangeliet som en landmand, der sår et frø i jorden om morgenen og forventer at spise frugten om eftermiddagen. Da Alma sammenlignede Guds ord med et frø, forklarede han, at frøet langsomt vokser til et frugtbærende træ som resultat af vores »tro og [vores] flid og tålmodighed og langmodighed.«⁶ Det er sandt, at nogle velsignelser kommer med det samme. Kort efter at vi sår frøet i vores hjerte, begynder det at svulme og spire og vokse, og derved ved vi, at frøet er godt. Fra det øjeblik, hvor vi sætter foden på disciplens vej, begynder sete og usete velsignelser fra Gud at følge os.

Men vi kan ikke modtage fylden af disse velsignelser, hvis vi »forsømmer træet og ikke har tanke for dets pasning.«⁷

Det er ikke nok at vide, at frøet er godt. Vi må »passe det med stor omsorg, så det kan slå rod.«⁸ Først da kan vi nyde frugten, »som er mere sød end alt, hvad der er sødt, og … mere ren end alt, hvad der er rent« og »tage for [os] af denne frugt, indtil [vi] er mætte, så [vi] ikke sulter, ej heller skal [vi] tørste.«⁹

At være discipel er en rejse. Vi har brug for rejsens lutrende lektier til at skabe vores karakter og rense vores hjerte. Ved trofast at vandre på disciplens vej demonstrerer vi for os selv omfanget af vores tro og vores villighed til at acceptere Guds vilje frem for vores.

Det er ikke tilstrækkeligt at tale om Jesus Kristus eller forkynde, at vi er hans disciple. Det er ikke nok at omgive os selv med symboler på vores religion. At være discipel er ikke en tilskuersport. Vi kan ikke forvente at opleve velsignelserne ved tro ved at stå passivt på sidelinjen, mere end vi kan forvente fordelene ved et godt helbred ved blot at sidde i sofaen, se sport i fjernsynet og give sportsfolkene gode råd. Og alligevel er »tilskuerrollen« for nogle den foretrukne og måske også den primære måde at tilbede Gud på.

Vores religion opleves ikke på anden hånd. Vi kan ikke modtage evangeliets velsignelser ved blot at betragte det gode, som andre gør. Vi må forlade sidelinjen og praktisere det, vi prædiker.

Det første skridt på disciplens vej begynder heldigvis lige præcis på det sted, hvor vi står! Vi behøver ikke kvalificere os først for at tage det første skridt. Det er uden betydning, om vi er rige eller fattige. Der er intet krav om uddannelse, veltalenhed eller intelligens. Vi behøver hverken være fuldkomne eller tale pænt eller opføre os pænt.

Du og jeg kan vandre på disciplens vej i dag. Lad os være ydmyge, lad os bede til vor Fader i himlen af hele vores hjerte og udtrykke vores ønske om at komme ham nærmere og at lære af ham.

Hav tro. Søg, og I vil finde. Bank på, og døren vil blive åbnet.¹⁰ Tjen Herren ved at tjene andre. Bliv en aktiv deltager i jeres menighed. Styrk jeres familie ved at forpligte jer til at efterleve evangeliets principper. Vær af ét hjerte og af ét sind i jeres ægteskab og i jeres familie.

Nu er tiden inde til at justere jeres liv, så I kan få en tempelanbefaling og bruge den. Nu er tiden inde til at holde meningsfulde familieaftener, til at læse Guds ord og bede til vor himmelske Fader i oprigtig bøn. Nu er tiden inde til at fylde vores hjerte med taknemlighed for genoprettelsen af hans kirke, for levende profeter, Mormons Bog og præstedømmets kraft, der velsigner os. Nu er tiden inde til at tage Jesu Kristi evangelium til sig, blive hans disciple og vandre på hans vej.

Der er nogle, som tror, at de ikke længere fuldt ud kan nyde evangeliets velsignelser, fordi de har begået fejl. De forstår slet ikke Herrens hensigter. En af de store velsignelser ved at efterleve evangeliet er, at det forædler os og hjælper os med at lære af vore fejltagelser. Vi har alle »syndet og har mistet herligheden fra Gud,«¹¹ og alligevel har Jesu Kristi forsoning magt til at gøre os hele, når vi omvender os.

Vores elskede ven, ældste Joseph B. Wirthlin, underviste os tydeligt i dette princip, da han sagde:

»Åh, hvor er det vidunderligt at vide, at vor himmelske Fader elsker os – selv med alle vore svagheder! Hans kærlighed er af en sådan art, at selv om vi skulle give op, vil han aldrig gøre det.

Vi ser [måske] os selv, som vi var i går og i dag. Vor himmelske Fader ser os i et evigt perspektiv …

Jesu Kristi evangelium er et forvandlingens evangelium. Det tager os som mænd og kvinder på jorden og forfiner os til mænd og kvinder til evighederne.«¹²

Og jer, der har forladt disciplens vej, uanset årsagen, jeg opfordrer jer til at begynde, hvor I er, og komme til Jesu Kristi gengivne evangelium. Gå igen på Herrens vej. Jeg vidner om, at Herren vil velsigne jer, skænke jer kundskab og glæde, der overgår enhver forståelse, og Åndens himmelske gaver. Det er altid den rette tid til at gå på hans vej. Det er aldrig for sent.

Til de, der føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke har været medlem af Kirken hele deres liv, til de, der føler, at de aldrig kan indhente den tid, de har mistet, vidner jeg om, at Herren har brug for jeres specifikke evner, talenter og færdigheder. Kirken har brug for jer; vi har brug for jer. Det er altid den rette tid til at gå på hans vej. Det er aldrig for sent.

Lad os denne palmesøndag, i denne påsketid og altid huske, at vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi gengivne evangelium har magt til at udfylde ethvert hulrum, hele ethvert sår og bygge bro over enhver dal af sorg. Det er vejen med håb, tro og tillid til Herren. Jesu Kristi evangelium bliver forkyndt i dets fylde i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Denne kirke ledes af en levende profet, bemyndiget af Herren Jesus Kristus til at give instruktion og vejledning til at hjælpe os til at klare vor tids udfordringer, hvor alvorlige de end måtte være.

Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever. Han er verdens Frelser og Forløser. Han er den lovede Messias. Han levede et fuldkomment liv og sonede for vore synder. Han vil altid stå ved vores side. Han vil udkæmpe vores slag. Han er vores håb; han er vores frelse; han er vejen. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi hellige navn. Amen.