Kvinderne, der fulgte Jesus fra Galilæa

Tænk et øjeblik over, at disse kvinder kom med Kristus fra Galilæa og var til stede ved hans korsfæstelse. Selv om skrifterne ikke specifikt taler om deres deltagelse i andre begivenheder i den sidste uge af Frelserens liv, synes det sandsynligt, at de var til stede ved det triumferende indtog, hørte ham undervise i templet og måske deltog i andre begivenheder.

Lukas beretter, at denne gruppe kvinder var til stede på Golgata: »Alle de, som kendte (Kristus), også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så (korsfæstelsen) på afstand.« (Luk 23:49). Matthæus refererer til den samme gruppe kvinder og skriver, at ved korset »var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.« (Matt 27:55-56).³

Tænk på den dybe sorg, som disse kvinder følte ved korset, da de så Frelseren lide. Vi har alle oplevet, at dem, vi elsker, kommer ud for en ulykke, og vi er magtesløse og kan ikke gøre noget ved det. Selv om kvinderne ved korset ikke kunne ændre situationen, forblev de hos Frelseren i hans uudholdelige smerte. Deres eksempler viser os, at én måde »at sørge med dem, der sørger« (Mosi 18:9) på er blot at være sammen med dem, der lider.

Disse kvinder er også et eksempel på mod. Det bragte dem i fare at forblive ved korset, da de var knyttet til en person, som Rom havde henrettet. Det, Camille Fronk Olson skrev om Maria, Jesu mor (som også var til stede ved korset), gælder også for disse kvinder: Da hun stod ved Jesu side i det, andre opfattede som en skammelig situation, meddelte Maria også, at hendes frygt for Gud var større end hendes frygt for mennesket. Uanset hvad en tilskuer kunne beskylde hende for, fortæller Marias stille holdning os, at hun i modsætning til andre af hans disciple ikke ville benægte hendes tilknytning til Jesus.⁴

Denne store gruppe kvinder var ikke blot til stede ved Kristi død, men »så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud« (Luk 23:55-56). I betragtning af den fare, de stod over for fra de jødiske myndigheder eller romerne, kunne disse kvinder have forberedt sig på at forlade byen hurtigt. I stedet lavede de salver til Kristi legeme (se Luk 24:1). Selv om deres fremtid var usikker, forblev de tæt på, hvor Jesus var. Med henvisning til lørdagen efter korsfæstelsen, spørger den kristne forfatter Max Lucado: »Når det er lørdag i dit liv, hvordan reagerer du så? Når I er et sted mellem gårsdagens tragedie og morgendagens triumf, hvad gør I så? Forlader I Gud – eller bliver I i nærheden af ham?«⁵ Disse kvinder lærer os at holde os tæt til Jesus, selv i vanskelige tider.

Billede

kvinder ved Jesu grav

De tre Mariaer ved graven af William Adolphe Bouguereau

Ikke overraskende var denne samme gruppe kvinder de første ved graven påskemorgen (se Luk 24:1-10).⁶ For dem forkyndte englen det glade budskab:

»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?

»Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa« (Luk 24:5-6).

Kvinderne »huskede … hans ord. Og de vendte tilbage … og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre« (Luk 24:8-9).

Apostlen Johannes fortæller os, at Maria Magdalena var den første person, der så den opstandne frelser (se Joh 20:11-17). Dette er måske særligt bemærkelsesværdigt, når vi husker, at Lukas nedskrev, at Maria tidligere i sit liv havde været besat af »syv dæmoner« (Luk 8:2). Måske kan vi i dette se, at Maria gik fra en meget udfordrende situation til at blive det første menneskelige vidne om Kristi opstandelse. Dette antyder, at når vi knytter os til Jesus Kristus, kan han hjælpe os med at forlade mørket og komme ud i lyset. Uanset hvilke udfordringer vi tidligere har haft, kan vi finde glæden i at komme til Kristus nu.

Maria Magdalena, Joanna, Susanna og de andre kvinder, der fulgte Kristus fra Galilæa, er stærke eksempler på disciple, der hjælper med at opbygge Guds rige. De lærer os at være til stede med dem, der lider, at være tapre og ikke at forlade Jesus – selv når det ser sort ud. Disse kvinder, vidner om den opstandne Kristus; lærer os, at gennem ham kan vi forlade mørket og komme ind i lyset.

I 1893 skrev den sidste dages hellige Lu Dalton følgende, der indfanger styrken hos disse kvinder, der fulgte Jesus Kristus: