»Altid erindre ham«, Liahona, april 2022.
Altid erindre ham
Jo mere vi husker Herren, jo mere styrke vil vi få til at blive på stien og gøre det, han forventer af os.
Altid at huske ham, af Walter Rane, må ikke kopieres
Vi lærer i skrifterne om den cyklus af velstand og stolthed, der har påvirket Guds børn gennem hele menneskehedens historie. Når folk kom Herren i hu, oplevede de fremgang. Men når de glemte ham, røg de ind i en cyklus af stolthed på grund af deres rigdom, teknologiske fremskridt og uddannelsesmuligheder. Som følge heraf blev de et folk, der forkastede Herren og hans pagter.
Lad os se på en af de pagter, vi indgår hver uge, når vi tager del i nadveren – pagten om at »altid erindre ham«, Frelseren (L&P 20:77, 79). Denne pagt gentages i begge nadverbønner. Et vigtigt ord i denne pagt er erindre.
Ordet erindre optræder hundredvis af gange i skrifterne. I oldtidens Israel blev ordet erindre i mange tilfælde brugt til at hjælpe Herrens folk med at huske, hvad han havde gjort for dem i tidligere tider. Det blev endnu mere almindeligt anvendt i forbindelse med pagter, som Herren indgik med sit folk.
Israelitterne havde ligesom mange i dag svært ved at huske Herren og hans bud, og deres glemsomhed førte ofte smertelige konsekvenser med sig for dem. Det er en af grundene til, at Herren brugte ordet erindre eller huske. For eksempel begyndte rejsen til Israel fra Egypten med et bud om, at huske »denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset, for med stærk hånd førte Herren jer ud herfra« (2 Mos 13:3).
Det engelske ord remember (huske) kommer fra det latinske ord memor og betyder »at være opmærksom på«. I den forbindelse betyder ordet at huske at have i tankerne eller være i stand til at bringe en bevidsthed om nogen eller noget til ens sind, noget som man har set, ved eller har oplevet tidligere. 1 Der er en stærk sammenhæng mellem den oplevede følelse og det deraf følgende minde. Så jo stærkere følelsen er, jo mere levende og stærk er mindet. I hebraisk sammenhæng omfatter ordet erindre en viden, der er ledsaget af en passende handling. At gøre noget er således en vigtig del af at erindre.
Jo mere vi erindrer Herren, jo mere styrke får vi til at blive på den rette sti og gøre det, han forventer af os. Når vi således tager del i nadveren, bærer vi vidnesbyrd for Gud, den evige Fader, om, at vi vil huske Frelseren i vores sind og i vores hjerte til alle tider og på alle steder. Vi lover, at vi i vores hjerte vil bevare levende følelser og taknemlighed for hans offer, hans kærlighed og hans gaver til os. Vi lover også, at vi vil handle ud fra disse minder, følelser og sindsbevægelser.
Hvorfor, hvordan og hvad omkring at erindre ham
Han er her ikke, af Walter Rane, må ikke kopieres
Et år efter organiseringen af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige gav Herren Joseph Smith en åbenbaring, der giver en bredere dimension til pagten om altid at erindre ham:
»Du skal bringe Herren din Gud et offer i retfærdighed, nemlig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd.
Og for at du mere fuldstændigt kan holde dig uplettet af verden, skal du tage til bønnens hus og bringe dine sakramenter som et offer på min hellige dag …
dog skal dine løfter afgives i retfærdighed, på alle dage og på alle tidspunkter,
men husk, at på denne, Herrens dag, skal du bringe dine gaver og dine sakramenter som et offer til den Højeste, idet du bekender dine synder for dine brødre og for Herren« (L&P 59:8-9, 11-12).
Gennem denne åbenbaring lærte Herren os om hvorfor, hvordan og hvad vi skal gøre for altid at erindre ham.
-
Hvorfor: For at »holde dig uplettet af verden«.
-
Hvordan: Så »dine løfter skal afgives i retfærdighed« med »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«.
-
Hvad: For at »bringe dine gaver og dine sakramenter som et offer til den Højeste, idet du bekender dine synder for dine brødre og for Herren«.
Dette skriftsted nævner ordet gaver. I skrifterne indebærer gaver en fuldkommen hengivenhed til Herren, hvor man tilbyder ham et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Det omfatter også ethvert offer, vi gør for Herren. Således handler pagten om altid at erindre ham om at ofre alt for Herren med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Alt dette bekræfter, at det at erindre Frelseren er at handle på de ting, der vil holde os på stien til retfærdighed.
Hvilken uvurderlig gave vi har fået, når vi tager del i symbolerne på det knuste legeme og mesterens blodsudgydelse på hans sabbatsdag. Når vi tager del i nadveren, spiser vi det brudte brød til minde om hans legeme. Vi drikker vandet til minde om hans blod, der blev udgydt for os. Og vi indgår en pagt med Herren om, at vi altid vil erindre ham.
Derpå får vi det vidunderlige løfte om, at vi »altid må have hans Ånd hos [os]« (L&P 20:77; se også vers 79), hvis vi handler i overensstemmelse med vores pagt. Deltagelse i nadveren anses af vor himmelske Fader for at være så vigtig, at vi formanes til at tage del i den hver søndag.
Mine kære venner, pagten om altid at erindre ham bør påvirke og inspirere os i enhver beslutning og handling i vores liv. Kong Benjamin sagde:
»Derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har indgået pagten med Gud om, at I vil være lydige til jeres livs ende …
Og jeg ønsker, at I også skal huske, at dette er det navn, som jeg sagde, jeg ville give jer, og som aldrig skulle slettes, undtagen ved overtrædelse; pas derfor på, at I ikke overtræder, så navnet ikke bliver slettet fra jeres hjerte« (Mosi 5:8, 11).
At erindre Frelseren hver dag påvirker således hver eneste beslutning, vi tager. Det påvirker for eksempel, hvordan vi taler, hvad vi vælger at gøre, se, læse og lytte til, og hvordan vi behandler hinanden. Jeg kan forsikre jer om, at Herren selv vil inspirere til disse beslutninger, vejlede os i vores udfordringer og forvisse os om, at vi vil opnå en god høst.
I betragtning af at Jesu Kristi forsoning er en realitet, har livet evige og guddommelige muligheder for dem, der altid erindrer ham. Det er af central betydning at huske de følelser, vi har, når vi tager del i nadveren. Vi forbereder os på evigt liv og ophøjelse, når vi tager del i nadveren og lover at erindre Frelseren i vores hjerte og sind, i vished om det at erindre ham vil hjælpe os i enhver beslutning og handling.
»O, se hvilken kærlighed«
Jeg opfordrer jer til sammen med mig at overveje, hvilken indvirkning dette vigtige princip kan have på vores liv. Tænk over, hvad vi kan gøre for altid at huske Jesus Kristus hver dag. Frelseren sagde: »I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer« (Joh 15:14).
Vor Frelser Jesus Kristus var motiveret af sin forpligtelse til altid at huske Faderen og til altid at opfylde Guds vilje på grund af hans uendelige kærlighed til Gud og til os. Hans oprigtige bøn i Getsemane genlyder stadig i mit sind: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil« (Mark 14:36).
Når jeg omformulerer ordene i salmen »O, se hvilken kærlighed«, 2 forbløffes jeg over det øjeblik, hvor Jesus, naglet til korset, sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør« (Luk 23:34).
Jeg er forbløffet over, at han var villig til at lide og dø for en synder så arm som jeg, at give mig bolig og tage mig hjem til sig. Og han lovede mig, at hvis jeg har en angergiven ånd, der erkender mine synder og mangler, og hvis jeg er villig til at omvende mig og elske Guds børn, som Frelseren elsker dem, vil Herren garantere min tilgivelse og en plads ved hans side.
Føl Frelserens kærlighed
Husk, og anerkend altid Frelseren i jeres liv. Husk altid at komme til ham, at tillade hans indflydelse at vejlede jeres tanker, jeres følelser og jeres beslutninger, og altid at følge ham. Søg altid mod ham i øjeblikke med nød, i øjeblikke med vanskeligheder, i øjeblikke med nedtrykthed og i øjeblikke med udfordringer. Mærk Frelserens kærlighed og hans sande medfølelse for jer.
Jeg beder jer om at huske, at I er vor himmelske Faders dyrebare børn, der blev udset til at komme til jorden på dette tidspunkt i historien. Husk, at I blev udvalgt af Faderen til at komme på dette tidspunkt, fordi I har kraften til at møde udfordringerne i denne æra. Husk, at fred og lykke i dette liv og i den tilkommende verden afhænger af, om I hver dag erindrer Frelseren og jeres pagter med ham.
Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University den 5. februar 2019.