Guds døtre

I er hver og en Guds datter. Tænk over alle de vidunderlige betydninger af denne enestående kendsgerning …

Jeg minder jer om det, som profeten Joseph sagde til kvinderne i Hjælpeforeningen i april 1842. Han sagde: »Hvis I lever op til jeres privilegier, kan end ikke englene holdes tilbage fra at pleje omgang med jer« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 449). Hvor er de muligheder, I besidder, vidunderlige.⁵

I er meget værdifulde … I indtager en særlig og hellig plads i Guds, vor himmelske Faders, evige plan. I er hans døtre, værdifulde for ham, elsket af ham og meget betydningsfulde for ham. Hans store plan kan ikke opfyldes uden jer.⁶

»Lad mig … sige til jer søstre, at I ikke indtager en sekundær plads i vor Faders plan for sine børns evige lykke og velbefindende. I er en absolut afgørende del af den plan. Uden jer ville planen ikke fungere. Uden jer ville hele programmet bryde sammen.⁷

I har som førstefødselsret arvet noget smukt og helligt og guddommeligt. Det må I aldrig glemme. Jeres evige Fader er universets store Herre. Han regerer over alt, men han lytter også til jer som sine døtre og hører jer, når I taler med ham. Han besvarer jeres bønner. Han svigter jer ikke.⁸

Det femogtyvende afsnit i Lære og Pagter … er … en åbenbaring givet igennem profeten Joseph til hans hustru Emma … Herren sagde til Emma og til enhver af os:

»En åbenbaring giver jeg dig angående min vilje; og hvis du er trofast og vandrer på dydens stier over for mig, vil jeg bevare dit liv, og du skal få en arvelod i Zion« (L&P 25:2; se også v. 16) …

Hver enkelt af os holder i meget høj grad selv nøglen til den Almægtiges velsignelser over os. Hvis vi ønsker velsignelsen, må vi betale prisen. En del af den pris er at være trofast. Trofast over for hvad? Trofast over for os selv, mod det allerbedste, som er i os. Ingen kvinde har råd til at nedværdige sig selv, gøre sig selv ubetydelig eller nedvurdere sine evner og muligheder. Lad hver enkelt kvinde være trofast over for de store guddommelige egenskaber, som er i hende. Vær trofast over for evangeliet. Vær trofast over for Kirken. Vi er alle omgivet af dem, som søger at underminere den, som kigger efter svagheder hos dens første ledere, finder fejl ved dens programmer og kritiserer den. Jeg bærer jer mit vidnesbyrd om, at den er Guds værk, og at de, som taler mod den, taler imod ham.

Vær trofast over for ham. Han er den eneste sande kilde til jeres styrke. Han er jeres Fader i himlen. Han lever. Han hører og besvarer bønner. Vær trofast over for Gud.

Herren fortsatte, henvendt til Emma: »Hvis du … vandrer på dydens stier.«

Jeg tror, at alle … kvinder forstår betydningen af det. Jeg føler, at disse ord blev givet til Emma Smith og dermed til os alle som en betingelse, der skal opfyldes for at kunne modtage en arvelod i Guds rige. Mangel på dyd er fuldstændig uforenelig med lydighed mod Guds bud. Der findes intet skønnere end dyd. Der findes ingen anden styrke, som er større end dydens styrke. Der findes ingen anden ædelhed, som er lig med dydens ædelhed. Der findes ingen anden egenskab, der er så klædelig, intet smykke så attraktivt …

Emma blev kaldt »en udvalgt kvinde« (L&P 25:3). Med andre ord fra skriften var hun et af »Herrens udvalgte redskaber« (se Moro 7:31). Hver enkelt af jer er en udvalgt kvinde. I er kommet ud af verden som deltagere i Jesu Kristi gengivne evangelium. I har foretaget jeres udvælgelse, og dersom I lever op til den, vil Herren ære jer i den og højne jer …

Emma skulle ordineres⁹ under Josephs hånd »til at udlægge skrifterne og til at formane kirken, sådan som det skal blive givet dig ved min Ånd« (L&P 25:7).

Hun skulle være lærer. Hun skulle være instruktør i retfærdighed og sandhed. For Herren sagde angående sin kaldelse til hende: »Du skal modtage Helligånden, og din tid skal du anvende på at skrive og på at lære meget« (L&P 25:8).

Hun skulle studere evangeliet. Hun skulle også studere tingene i den verden, hun levede i. Det blev gjort klart i efterfølgende åbenbaringer, som passer på os alle. Hun skulle vie sin tid til at »lære meget«. Hun skulle skrive og give udtryk for sine tanker.

Til jer kvinder af i dag, hvad enten I er unge eller gamle, må jeg foreslå, at I skriver, at I skriver dagbøger, at I udtrykker jeres tanker på papir. At skrive er en storslået færdighed. Det er et formidabelt uddannelsesmæssigt forehavende. Det vil hjælpe jer på forskellig måde, og I vil velsigne manges liv …

Med åbenbaringens ord skulle [Emma] »udlægge skrifterne og … formane kirken, sådan som det skal blive givet dig ved min Ånd«.

Hvilken bemærkelsesværdig opgave for hende og for alle kvinderne i denne kirke. Der må være undervisning, der må være forberedelse, der må være organiserede tanker, der må være udlæggelse af skriften, og der må være formaning til gode gerninger efter Helligåndens vejledning.

Herren fortsatte: »Sandelig siger jeg dig, at du skal lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til« (L&P 25:10).

Jeg opfatter ikke, at han bad Emma om ikke at bekymre sig om et sted at bo, mad på bordet eller beklædning. Han sagde til hende, at hun ikke skulle lade disse ting optage hende fuldstændigt, som så mange af os er tilbøjelige til at lade det gøre. Han bad hende om at koncentrere sine tanker om de højere ting i livet, ting der hører til retfærdighed og godhed, emner der vedrører barmhjertighed og næstekærlighed, evige emner …

Derefter sagde Herren: »Opløft derfor dit hjerte og fryd dig, og hold fast ved de pagter, du har sluttet« (L&P 25:13).

Jeg mener, at han siger til os alle: Vær lykkelige. Evangeliet er en frydefuld ting. Det giver os grund til glæde. Naturligvis er der tider med sorg. Naturligvis er der tider med bekymring og spænding. Vi bekymrer os alle. Men Herren har bedt os om at opløfte vores hjerte og fryde os.¹⁰

Billede

woman, mother, grandmother in Thailand

Den sande styrke i enhver nation, samfund eller familie findes i de karaktertræk, som er erhvervet, hovedsageligt af børn, der er blevet belært fredeligt og enkelt i dagligdagen af deres mødre.¹¹

Det er hjemmet, der frembringer og nærer de nye generationer. Jeg håber, at I mødre vil forstå, at når alt er sagt og gjort, så har I ikke noget større ansvar, ej heller nogen opgave med større belønning end at opdrage jeres børn i et miljø, der er præget af tryghed, fred, fællesskab, kærlighed samt motivation til at vokse op og klare sig godt.¹²

Jeg minder mødre overalt om helligheden i jeres kaldelse. Ingen anden kan udfylde jeres plads på rette måde. Intet ansvar er større, ingen forpligtelse mere bindende, end at I med kærlighed og fred og retskaffenhed opdrager dem, som I har bragt ind i verden.¹³

Opdrag jeres børn i lys og sandhed. Lær dem at bede, mens de er små. Læs for dem fra skrifterne, selvom de måske ikke forstår alt, hvad I læser. Lær dem at betale deres tiende og offerydelser af de første penge, som de nogensinde modtager. Lad denne skik blive en vane i deres liv. Lær jeres sønner at ære kvindelighed. Lær jeres døtre at vandre i dyd. Tag imod ansvar i Kirken, og stol på, at Herren gør jer egnede til ethvert kald, I måtte modtage. Jeres eksempel vil skabe et mønster for jeres børn.¹⁴

Må Gud velsigne jer mødre! Når alle menneskenes bestræbelser, sejre og nederlag er gjort op, når støvet fra livets kampe lægger sig, når alt det, vi har arbejdet så hårdt for i denne erobringens verden, falmer for vore øjne, vil I være der. I må være der som den nye generations styrke, en konstant forbedrende, fremadrettet bevægelse af vores art. Kvaliteten af det afhænger af jer.¹⁵

Der er styrke og store evner hos denne kirkes kvinder. Der er lederskab og styring, en vis ånd af uafhængighed og dog stadig stor tilfredsstillelse ved at være en del af dette, Herrens rige, og ved at arbejde hånd i hånd med præstedømmet for at føre værket fremad.¹⁶

Gud har givet denne kirkes kvinder et værk at udføre i opbyggelsen af sit rige. Det omfatter hele vores trefoldige ansvar – som for det første er at forkynde evangeliet til jorden, for det andet at styrke Kirkens medlemmers tro og øge deres lykke og for det tredje at fremme det store værk med at frelse de døde.¹⁷

Kirkens kvinder arbejder sammen med deres brødre i udførelsen af dette Herrens store arbejde … Kvinder bærer enorme ansvar, og de er ansvarlige for udførelsen af disse opgaver. De leder deres egne organisationer, og disse organisationer er stærke, levedygtige og betydningsfulde for det gode i verden. De samarbejder med præstedømmet, alle stræber efter sammen at opbygge Guds rige på jorden. Vi ærer og respekterer jer for jeres evner. Vi forventer lederskab, styrke og imponerende resultater fra jeres administrering af den organisation, som I er ansvarlige for. Vi støtter og opretholder jer som Guds døtre, og vi arbejder sammen i et storslået partnerskab for at hjælpe ham med at tilvejebringe udødelighed og evigt liv til alle Guds sønner og døtre.¹⁸

Billede

young women in front of temple

Kvinderne i Hjælpeforeningen er bogstavelig talt i evighed omsluttet af vor Herres arme. Efter min mening er det den bedste kvindeorganisation i verden. Den har guddommelig oprindelse. Joseph Smith talte og handlede som profet, da han organiserede Hjælpeforeningen i 1842.¹⁹

Det er så vigtigt, at Kirkens kvinder står fast og urokkeligt for det, som er korrekt og passende i Herrens plan. Jeg er overbevist om, at der ikke findes nogen organisation, som overhovedet kan sammenlignes med Hjælpeforeningen i denne kirke … Hvis [dens medlemmer] forener sig og taler med en røst, kan deres styrke ikke måles.²⁰

Jeg var til en stavskonference, hvor en ung kvinde, der var præsident for Hjælpeforeningen i en UV-menighed, talte om tjeneste og den store mulighed, de unge kvinder i hendes menighed havde. I har alt dette. I har jeres egen organisation. I har dygtige ledere til at rådgive jer. I har nogen, som vil række ud til jer og hjælpe jer, når I har problemer og vanskeligheder.²¹

Hvem kan måle de mirakuløse følger i millioner af kvinders liv, hvis viden er blevet forøget, hvis horisont er blevet udvidet, hvis liv er blevet beriget, og hvis forståelse af det, der hører Gud til, er blevet større på grund af utallige timers effektiv undervisning og lektioner ved Hjælpeforeningens møder?

Hvem kan måle den glæde, der er kommet ind i disse kvinders liv, når de har mødtes, har været sociale i menigheden og beriget hinandens liv gennem venskab, der har været behageligt og værdsat?

Hvem kan, selv i sin vildeste fantasi, forestille sig de utallige barmhjertighedsgerninger, der er blevet udført, den mad, der er blevet sat på tomme borde, den tro, der er blevet næret i desperate timer med sygdom, de sår, der er blevet forbundet, de smerter, der er blevet lindret af kærlige hænder og stille beroligende ord, den trøst, der er blevet givet i tider med død og vedvarende ensomhed? …

Ingen kan på nogen måde udregne de projekter, som lokale Hjælpeforeninger har påtaget sig og udført. Ingen kan på nogen måde måle alt det gode, der sket for de kvinder, der tilhører disse organisationer, og dem, som de har hjulpet gennem deres gode gerninger …

Må Gud velsigne Hjælpeforeningen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Må kærlighedens ånd, der har motiveret dens medlemmer … fortsat vokse og mærkes verden over. Må deres barmhjertighedsgerninger for evigt røre utalliges liv, hvor end de må komme til udtryk. Og må lys og forståelse, lærdom og viden foruden evig sandhed velsigne utallige, kommende generationer af kvinder i alle jordens nationer på grund af denne enestående og guddommeligt etablerede institution.²²

I er en enorm forsamling af kvinder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige … Ingen kan måle den enorme styrke i det godes sag, som I er blevet … Jeg formaner jer til at rejse jer og være stærke i forsvaret af de storslåede dyder, som er blevet fundamentet for vores sociale fremgang. Når I står sammen, er jeres kraft uden begrænsning. I kan opnå alt, som I ønsker at opnå. Og ih, hvor er der et kæmpebehov for jer i en verden med smuldrende værdinormer, hvor modstanderen synes at have kontrollen.²³

Jeg vil gerne invitere kvinder overalt til at leve op til det store potentiale, I har. Jeg beder jer ikke om at gøre mere, end I magter. Jeg håber, at I ikke vil plage jer selv med tanker om, at I ikke slår til. Jeg håber ikke, at I vil prøve at sætte mål, der er langt større, end I kan klare. Jeg håber, at I ganske enkelt gør det, som I kan, så godt I kan. Hvis I gør det, vil I opleve mirakler.²⁴

Må jeg … udtrykke min taknemlighed over for jer trofaste sidste dages hellige kvinder, som nu tæller millioner og findes over hele jorden. Stor er jeres kraft for det gode. Ypperlige er jeres talenter og hengivenhed. Fremragende er jeres tro og jeres kærlighed til Herren, til hans værk og til hans sønner og døtre. Fortsæt med at efterleve evangeliet. Højn det for hele jeres bekendtskabskreds. Jeres gode gerninger vil have større vægt end nogen af de ord, I kunne tale. Vandr i dyd og sandhed, med tro og trofasthed. I er en del af en evig plan, en plan udtænkt af Gud, vor evige Fader. Hver eneste dag er en del af den evighed.

Jeg ved, at mange af jer bærer frygteligt tunge byrder. Må jeres venner i Kirken, jeres brødre og søstre, hjælpe jer med disse byrder. Må jeres bønner stige op til ham, som er almægtig, som elsker jer, og som kan frembringe den styrke og de ting, der kan hjælpe jer. Dette er miraklernes værk. I ved det, og jeg ved det Det er let for mig at bede jer om ikke at være mismodige, men jeg siger det alligevel, mens jeg opfordrer jer til at gå frem i tro.²⁵

Der er en forunderlig kraft i kvinders tro. Det har atter og atter vist sig i Kirkens historie. Den er også blandt os i vore dage. Jeg tror, at den hører med til det guddommelige, I har i jer.

Søstre, hæv jer, så I kommer på højde med det guddommelige. Og i jeres indsats for dette, gør så den verden, I lever i, til et bedre sted at leve både for jer selv og alle dem, der kommer efter jer.²⁶

Tak til Gud for denne kirkes vidunderlige kvinder. Må han i jeres hjerte plante en stolthed over jeres egne evner og en overbevisning om sandheden, som vil være et ror, der vil beskytte jer igennem enhver storm.²⁷

• Hvad lærer vi af præsident Hinckley om, hvilke følelser vor himmelske Fader har for sine døtre? (Se afsnit 1). Hvorfor er det vigtigt for os at forstå kvinders »særlig[e] og hellig[e] plads« i Guds evige plan?

• Hvilke dele af Herrens råd til Emma Smith er især en hjælp for jer? (Se afsnit 2). Hvad kan vi lære af afsnit 2 om at være trofast? Hvad kan vi lære om at være en »udvalgt kvinde«? Hvad kan vi lære om at anvende skrifterne på os selv?

• Hvilke indtryk får I, når I læser præsident Hinckleys råd til mødre? (Se afsnit 3). Har I været velsignet af en mors indflydelse? Hvorfor er der »ingen forpligtelse mere bindende« for forældre end at opdrage børn i »kærlighed og fred og retskaffenhed«?

• Hvilke eksempler har I set på »styrke og store evner« hos kvinderne i Kirken? (Se afsnit 4). Hvordan kan kvinder være med til at tilvejebringe »udødelighed og evigt liv til alle Guds sønner og døtre«? Hvorfor er det vigtigt, at mænd og kvinder arbejder sammen for at føre Herrens værk fremad? Hvilke eksempler har I set på dette?

• Gennemgå de velsignelser, der kommer fra Hjælpeforeningen, og som præsident Hinckley nævner i afsnit 5. Hvilke velsignelser har I fået på grund af hjælpeforeningssøstres bestræbelser, deriblandt dem, der tjener i Unge Piger og Primary? Hvordan kan I styrke Hjælpeforeningen i jeres menighed? Hvordan kan Hjælpeforeningen hjælpe kvinder til at øge deres gode indflydelse?

• Tænk over præsident Hinckleys opfordring til at »leve op til det store potentiale, I har« (afsnit 6). Hvordan kan vi få en bedre vision af, hvad Gud ser som vores potentiale? Hvordan kan vi gå fremad mod at nå vores potentiale? Hvornår har I set den »forunderlig[e] kraft i kvinders tro«?

Ordsp 31:10-31; Luk 10:38-42; ApG 9:36-40; Rom 16:1-2; 2 Tim 1:1-5; Alma 56:41-48

»Når du forbereder dig til hver lektion, så bed om, at Helligånden vil hjælpe dig med at vide, hvornår du skal fortælle om dine mest hellige følelser. Du kan blive tilskyndet til at bære vidnesbyrd flere gange i løbet af en lektion og ikke kun i slutningen af klassen« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 44).