2016
Familien: En proklamation til verden
Januar 2016


Besøgsbudskabet

Familien: En proklamation til verden

Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af læresætningen om familien være til velsignelse for dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.

Tro, Familie, Tjeneste

Billede
Family at the ocean.

Bonnie L. Oscarson, hovedpræsident for Unge Piger, har sagt følgende om det møde i Hjælpeforeningen i 1995, hvor præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) første gang læste »Familien: En proklamation til verden« op: »Vi var taknemlige og påskønnede den klarhed, enkelhed og sandhed, som dette dokument indeholdt … Familieproklamationen er blevet den rettesnor, som vi kan måle verdens filosofier ud fra, og jeg vidner om, at de principper, der blev formuleret … er lige så sande i dag, som de var, dengang vi fik dem af Guds profet for næsten 20 år siden.«1

Carole M. Stephens, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedbestyrelse, tilføjer: »Af familieproklamationen lærer vi: ›I den førjordiske verden kendte og tilbad åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader‹2

Vi er alle en del af Guds familie, og der er brug for os.«3

Vi lever i en tid, hvor forældre må beskytte deres hjem og familie. »Familien: En proklamation til verden« kan vejlede os.

Yderligere skriftsteder

Mosija 8:16-17; Lære og Pagter 1:38

Historier fra det virkelige liv

»Lee Mei Chen Ho fra Tao Yuan tredje menighed i Tao Yuan Stav i Taiwan har fortalt, at proklamationen har lært hende, at familierelationer kan hjælpe os til at udvikle guddommelige egenskaber så som tro, tålmodighed og kærlighed. ›Når jeg forsøger at forbedre mig i forhold til proklamationen, kan jeg opleve sand glæde,‹ har hun sagt.«4

Barbara Thompson, der var til stede, da proklamationen blev læst op første gang, og som senere tjente som rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, sagde: »Jeg troede et øjeblik, at [familieproklamationen] ikke rigtigt angik mig, for jeg var ikke gift og havde heller ingen børn. Men næsten lige så hurtigt tænkte jeg: ›Jo, den angår mig. Jeg er en del af en familie. Jeg er datter, søster, moster, faster, kusine, niece og barnebarn … Selv hvis jeg var den eneste i min familie, så hører jeg stadig til i Guds familie.‹«5

Noter

  1. Se Bonnie L. Oscarson, »Familieproklamationens forsvarere«, Liahona, maj 2015, s. 14-15.

  2. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.

  3. Se Carole M. Stephens, »Familien kommer fra Gud«, Liahona, maj 2015, s. 11.

  4. Se Nicole Seymour, »›Familien: En proklamation til verden‹ fylder 10 år«, Liahona, nov. 2005, s. 127.

  5. Barbara Thompson, i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 148.