En usædvanlig bog, et usædvanligt svar

Da jeg skulle døbes og bekræftes som medlem af Kirken, følte jeg mig meget bekymret over, om jeg nu valgte den rette vej. Vore lokalmissionærer i Gyumri i Armenien forstod, at jeg tvivlede lidt på Mormons Bog og tøvede med at blive medlem af Kirken, så de tilbød, at jeg kunne gå med dem, når de underviste i nogle missionærlektioner.

Da vi kom til det første sted, spurgte ældste Perrin deres undersøger, Anichka, om hun havde læst de aftalte kapitler. »Nej,« sagde hun, »det glemte jeg.« Så læste vi 2 Ne 29-33 sammen. Mens vi læste kapitel 29, studerede vi profetierne om Mormons Bog og ikke-jøderne, der forkastede den i de sidste dage ved at sige: »En bibel! En bibel! Vi har en bibel, og der kan ikke være nogen anden bibel« (v. 3). Det kapitel gjorde indtryk på mig under resten af lektionen.

Derefter tog vi til de næste undersøgere. Da vi læste fra Mormons Bog dér, spurgte faderen til den kvinde, vi underviste: »Hvad er det for en bog?«

Jeg forklarede, at det var Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Han blev vred og sagde: »Vi har allerede Bibelen, og der kan ikke være endnu en bibel.«

Jeg huskede det kapitel, vi lige havde læst 10 minutter før med Anichka.

Ældste Perrin tog til orde: »Du har en bibel, og den er fra Guds gamle pagtsfolk.« Han fortsatte: »Gud skabte alle mennesker, og han åbenbarer sit ord til sine børn, hvilket vil sige alle mennesker på denne jord. Selv om du har en bibel, tror du så ikke også, at Gud ville give sit ord til andre?« Han fortsatte på den måde og forklarede herkomsten af Mormons Bog.

Jeg blev forbløffet over, hvad der netop var sket. Det var som om, at der ikke kunne være noget større vidnesbyrd som løsning til mine bekymringer om Mormons Bog end at se dens profetier blive opfyldt.

Nu kan jeg med oprigtigt hjerte sige, at Mormons Bog er den mest sande bog. Jeg ved, at Gud elsker os alle, og han glemmer os ikke. Gang på gang er jeg blevet klar over, hvor usædvanlig en skat Mormons Bog er.