Præsident Thomas S. Monson har opfordret sidste dages hellige til fortsat at udvise tro og bede, så »områder, hvor vores indflydelse er begrænset, og hvor vi ikke har tilladelse til at forkynde evangeliet« må blive åbnet (se rubrik side 25). Han var til stede ved det historiske møde i 1974, hvor præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) bad Kirkens ledere om at øge deres indsats og deres vision så missioneringen kunne højnes i hele verden og »finde de nøgler, som åbenbart er gået tabt i mange nationer, så vi kan åbne disse lande.«1
Præsident Monson lover, at der kan ske mirakler, når vi er udholdende i tro og bøn. Han ved af erfaring, at det er sandt. I årene efter præsident Kimballs bøn, så han en dramatisk vækst i antallet af missionærer og dåb af omvendte.2 Han var vidne til, at mange områder blev åbnet, da sidste dages hellige adlød præsident Kimballs anmodning om at bede om, at verdens nationer ville åbne op for evangeliets forkyndelse. Præsident Monson var medvirkende til opførelsen af templet i Freiberg i Tyskland. Han var vidne til, at mange lande åbnede op for evangeliet efter murens fald i 1989.3
Han og alle andre sidste dages hellige profeter siden evangeliets genoprettelse ved, at disse ord, som profeten Joseph Smith skrev i marts 1842, er sande: »Sandhedens banner er blevet rejst. Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, og bagvaskelse kan sværte, men Guds sandhed vil gå frimodigt, ædelt og uafhængigt fremad, indtil den har gennemtrængt alle kontinenter, besøgt hvert et himmelstrøg, fejet hen over alle lande og lydt i hvert et øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt.«4
Lad os forene os i tro og bøn, så de områder, som nu er lukket, kan blive åbnet, og der vil ske mirakler, når vi tager imod præsident Monsons udfordring.