Kære Frieda

Inden min veninde Erika* flyttede sammen med sin kæreste, som ikke er medlem af Kirken, forsikrede hun sin familie om, at hun ville holde sig til evangeliet. Men da Erika først var endt i den situation, var det svært at komme ud af den igen. Hun mener, at det simpelthen er for smertefuldt og vanskeligt at komme tilbage på rette vej.

Desværre har jeg mange venner, der, som Erika, er faldet fra, fordi de troede, at de kunne bevare selvkontrollen, selv om de levede uden for Kirkens standarder. Når vi ignorerer retningslinjerne, får Satan i virkeligheden nemmere magt over os.

Jeg har lært af mine venners erfaringer. Da jeg var 17, besluttede jeg mig for at få et klippefast vidnesbyrd, fordi jeg vidste, at jeg fik brug for det, hvis jeg ville overleve åndeligt. Det har reddet mig at opnå et stærkt vidnesbyrd og finde ud af, at min himmelske Fader har en plan med mig.

Der er én ting, som jeg er sikker på: Jeg er fast besluttet på at gifte mig i templet. Templet er den eneste vej til sand lykke, og den eneste måde, hvorpå vi kan leve sammen med vor himmelske Fader og Jesus Kristus en dag. Hvis jeg vil i templet, skal jeg efterleve evangeliets retningslinjer. Jeg har besluttet at efterleve evangeliet, fordi jeg ved, at det er det rigtige at gøre, selv om det kan være svært.

Giv dig tid til at tænke over, hvor du er på vej hen, og tænk over, hvor de valg, du træffer i dag, vil føre dig hen i morgen.

Jeg tror, at vi mere end noget andet ønsker at være elsket. Men ægte kærlighed er meget mere end gensidig tiltrækning. Det er tillid og et ønske om at gøre det, som er bedst for partneren. Kærligheden er uselvisk og varm og offervillig, hvilket vil sige, at vi er villige til at give og lide for den om nødvendigt.

Frieda, dit og mange andres liv afhænger af de valg, som du træffer i den nærmeste fremtid. Det kan være svært at vælge det rette, hvis du endnu ikke har besluttet, hvis side du er på. Husk på, at Satan arbejder i døgndrift for at ødelægge familier. Hav mod til at følge det, som du ved er rigtigt. Lad være med at affinde dig med mindre end et tempelægteskab for tid og evighed.

Hvis du søger ægte kærlighed, så søg ham, som giver ægte kærlighed: Gud. Ægte kærlighed er en åndelig begavelse, ikke en seksuel fantasi. Det er kun fra Gud, at du kan modtage denne, den største af alle gaver.

Da jeg var omkring 17 år, have jeg en følelse af, at jeg ikke havde noget til fælles med folk i Kirken mere. På samme tid blev mine forældre skilt og holdt op med at komme i Kirken. Jeg gik stadig i kirke, men havde mistet troen på evigt ægteskab. Da jeg traf Kristian,* var det ikke svært at vende Kirken ryggen og forlade den. Så det gjorde jeg.

Vi boede sammen i næsten fire år, inden vi slog op med hinanden. Jeg ville gerne gå i kirke igen, men jeg var bange for, at alle ville stille alle mulige spørgsmål. Jeg opsøgte min søster. Der var ingen i hendes menighed, som kendte mig, eller vidste, hvor længe jeg havde været væk fra Kirken, og mens jeg boede hos hende, begyndte jeg at gå i kirke igen. Jeg fortsatte med at komme i min egen menighed, da jeg vendte hjem. Den første søndag var jeg meget bange, men folk var bare glade for at se mig igen.

Jeg vidste, at jeg måtte vælge side. Jeg kunne ikke blive ved med at gå med det ene ben i Herrens lejr og det andet i verdens. Jeg begyndte at tale med min biskop. Han hjalp mig med at forstå forsoningen. Omvendelsens vej har været lang – og til tider meget hård. Jeg er stadig på vej, og jeg har stadig meget at lære, men jeg er gladere nu. Jeg ved, at jeg valgte rigtigt, da jeg besluttede at vende tilbage til Kirken. Det drejede sig om at finde ud af, hvad jeg følte, og hvad jeg vidste var rigtigt, og så bare gøre det.

For nogen tid siden stod en af mine venner i samme situation som du. Min veninde, Sarah,* har altid haft et stærkt vidnesbyrd om Kirken. Siden vi var små, har Sarah og jeg haft et stærkt ønske om at blive gift i templet.

Da hun var 17 eller 18 begyndte hun at gå ud med en ung mand. Han havde en rar personlighed og var en, som man let kom til at holde af. Han var ikke medlem, men i begyndelsen syntes det ikke at være noget problem.

Med tiden begyndte hun at spekulere på, hvordan livet ville udforme sig, hvis hun giftede sig med ham, selv om det så ikke blev i templet. Hun tænkte: »Måske kan det fungere. Måske kan vi indgå et kompromis. Måske ændrer han sig med tiden. Måske kan jeg føre ham ind i evangeliet.«

Hun tænkte meget over det, og hun græd og bad. Inderst inde vidste hun, at hun altid havde drømt om et tempelægteskab, men hendes følelser for kæresten gjorde det svært at beslutte sig. Til sidst slog hun op med ham. Det var noget af det sværeste, hun havde gjort, men hun satte sin lid til Herren.

I foråret 2007 blev hun gift med en vidunderlig mand. De er nu beseglet til hinanden for tid og al evighed. Hun er så lykkelig for, at hun ventede, indtil hun fandt en, hun kunne elske og gifte sig med i templet.

Hvis du ikke ved, hvad du skal vælge, så bed om det, indtil du får et svar. Stol på Herren. Jeg ved fra Sarahs oplevelse – og fra egne oplevelser – at når vi gør det, så velsigner han os.