2011
Til hele verden
Juli 2011


Til hele verden

Unge voksne skal blive den mest storslåede generation, siger ældste Perry

»Jeg har set den inderlige åndelige kraft hos de unge voksne i denne kirke,« sagde ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum ved et CES-foredrag for unge voksne den 6. marts 2011. »Jeg kender jeres formåen.«

Han underviste i fire ting, som vil hjælpe unge voksne med at opnå deres potentiale og hjælpe andre med at genvinde deres tro på Kristus: Daglig bøn, daglig skriftstudium, tempelværdighed og daglig tjeneste.

»I er den generation, som Herren har gemt til denne dag … Jeg udfordrer jer til at blive ›den mest storslåede generation,‹« sagde ældste Perry.

Læs, lyt til eller se talen på adskillige sprog på institute.lds.org. Klik på CES Firesides og vælg et sprog.

Evangeliet skaber glæde, fortæller ældste Cook de asiatiske hellige

Fra den 12. til den 20. februar 2011 besøgte ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum de hellige i Korea og Japan.

Han forklarede kirkemedlemmer i Seoul i Korea, at vi bør være taknemlige for det, vi har, snarere end at fokusere på det, vi ikke har. Han mindede dem om, at evangeliet skaber den glæde, lykke og fred, vi alle søger.

Ældste Cook mødtes også med journalister fra forskellige aviser til en spørgerunde.

Ældste Cook tilbragte tid på at undervise, råde og besvare spørgsmål fra missionærer i Daejeon-missionen i Korea og deltog i præstedømmets lederskabskonference for området, der dækkes af Daejeon-missionen.

Besøget sluttede med ældste Cooks deltagelse i en stavskonference for Cheongju Stav i Korea, stavens første besøg af en apostel.

Ældste Cook deltog også i præstedømmets lederskabskonference i Kobe i Japan og stavskonferencen for Okayama Stav i Japan. Han mødtes med repræsentanter fra Meiji-templet i Tokyo og aflagde et kort besøg i Vietnam.

Loven gør os i stand til at nå vores potentiale, siger ældste Christofferson

»Gud betror os, hans børn, muligheden og ansvaret for at oprette love og juridiske systemer til at styre menneskelige forhold og adfærd,« sagde ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum i en tale til medlemmer af J. Reuben Clark Law Society den 4. februar. Han talte om den rolle, som loven spiller for at give personer mulighed for at nå deres fulde potentiale i dette liv og det næste.

Ældste Christofferson mindede tilhørerne om, at »vi kan ikke opnå fuldstændighed retfærdighed undtagen fra Jesus Kristus«, og »det bedste vi kan gøre for at hjælpe andre med at blive det, de kan blive, er at lede dem til Frelseren.« Han bar vidnesbyrd om Frelserens kraft til at råde bod og til at »opveje vores utilstrækkelighed og retfærdiggøre os for den lov, der gør os i stand til at blive arvinger til evigt liv sammen med ham.« Han afsluttede med sit vidnesbyrd om, at Kristus lever.

Under foredraget blev ældste Christofferson også belønnet med J. Reuben Clark Law Society-prisen for fremtrædende tjeneste for sit bidrag inden for jura.

Søster Beck understreger Hjælpeforeningens rolle i Guds plan

Hjælpeforeningens hovedpræsident Julie B. Beck mødtes med næsten 10.000 hjælpeforeningssøstre og ledere på BYU-Idaho den 26. februar 2011 for at styrke deres tro og for at opmuntre dem i deres rolle i Hjælpeforeningen og i frelsesplanen.

Ved et møde og et lederskabsmøde svarede søster Beck på spørgsmål fra kvinder og præstedømmeledere fra flere end 40 stave i det sydøstlige Idaho.

Søster Beck vidnede, at de, der er engageret i Hjælpeforeningens arbejde, har Herrens formål i deres hoved og hjerte og opfylder hans formål her på jorden, de vil blive velsignet, styrket, renset og helbredt.

»Vi har en organisation, der er oprettet af Herren for at velsigne hans døtre,« sagde hun. »Herren ved, hvem I er, fordi det er hans værk. Han vil styrke og højne jer.«

Læs mere om, hvad søster Beck underviste i og se den medfølgende video på news.lds.org (Både video og tekst er kun tilgængelige på engelsk).

Under sin rejse til Sydkorea mindede ældste Quentin L. Cook sidste dages hellige om, at evangeliet skaber den glæde og fred, vi søger. Yderligere billeder er tilgængelige på news.lds.org.

Foto: GEON WOO JUN