Få nye venner

Jeg sad og spiste frokost med mine venner, da jeg lagde mærke til en ny dreng ved navn Michael, der var blevet overflyttet til vores spisefrikvarter. Det virkede som om, at han ikke rigtig kendte nogen, men var villig til at få nye venner. Han besluttede sig for at sætte sig sammen med en gruppe ældre drenge, som først lod som om, at de var hans venner, men som endte med at gøre grin med ham. De blev ved med at gøre grin med ham, indtil han begyndte at græde. Jeg så det ske, og det gik mig meget på. Jeg fandt senere ud af, at Michael var autist.

Jeg besluttede mig for at spørge Michael, om han havde lyst til at sidde sammen med mine venner og mig. Han sagde nej, sikkert fordi han var bange for, at folk skulle gøre grin med ham igen. Han ville hellere sidde alene.

Den næste dag gik jeg hen til ham og præsenterede ham for mine venner. Jeg kunne se på ham, at han var glad for, at jeg ikke havde opgivet ham, og vi begyndte at tale sammen. Jeg fandt ud af, at han er skrap til kryds og bolle. Man kan næsten ikke vinde over ham. Jeg fandt også ud af, hvor utrolig klog han er. Han kender alle navnene på USA’s præsidenter og kan fortælle, hvornår de var præsidenter. Han er sej, men der er ikke mange mennesker, der kan se forbi hans handikap. Nogle af de andre elever drillede mig, fordi jeg sad ved siden af ham, men det tog jeg mig ikke af. Jeg kunne lide at være sammen med Michael.

Når vi mødtes hver dag til frokost, kunne jeg se, at Michael var ved at blive en gladere person. Han så frem til frokost hver dag, og det gjorde jeg også. Det, jeg troede bare var en tjenestegerning, var i virkeligheden begyndelsen på et vidunderligt venskab.