Præstedømmeordinancer og tempeltjeneste velsigner min familie

Karl løb ned ad gangbroen, begejstret for at se sin far. Karls far var fisker, og Karl løb ofte ud til båden for at møde ham sidst på dagen.

»Skynd dig, far!« råbte Karl. »Jeg vil gerne vise dig en tegning, jeg tegnede til dig i dag!«

»Fint!« sagde far. »Men jeg skal lige tøjre båden først.«

Karl så på far, der forsigtigt bandt båden til kajen med et tykt reb. »Hvorfor binder du det så stramt?« spurgte Karl, da far trak i en stor knude.

Far pegede på en båd på kysten, der havde et stort hul i bunden. »Den båd blev ikke bundet ordentligt fast. Ved den sidste storm gik den løs og bragede ind i nogle sten.«

Karl gjorde store øjne.

»Hvordan tror du, at vor himmelske Fader hjælper os med at være bundet fast til ham, så vi er i sikkerhed?« spurgte far.

»Gennem skrifterne?« gættede Karl.

»Det er rigtigt,« sagde far. »Han giver os også præstedømmeordinancer som fx dåb og nadveren. Mor og jeg blev viet i templet, så vores familie kunne være bundet sammen for evigt.«

Karl greb fat i rebet og hjalp far med at stramme det en ekstra gang. »Vi laver den allerstrammeste af alle knuder!«