»Hvad bør jeg tænke på under nadveren?«

Hensigten med nadveren er at forny vore pagter med vor himmelske Fader og at blive vasket rene for de synder, som vi har omvendt os fra. Under nadveren husker vi på Kristi offer for os og tænker på, hvordan vi kan anvende det i vores tilværelse. Jeg tænker på det, jeg har gjort den forrige uge, og på, hvor godt jeg har holdt mine pagter med min Fader. Jeg erkender de synder, som jeg har begået, og fokuserer på, hvordan jeg kan bruge forsoningen til at overvinde dem. Når jeg gør det, bliver nadveren til en opløftende og åndeligt styrkende oplevelse.

Vi bør tænke på Jesu Kristi sonoffer og på vigtigheden af værdigt at tage symbolerne på hans legeme og hans blod. Vi kan også tænke på dengang, han velsignede brød og vin sammen med sine tolv apostle.

Under nadveren tænker jeg på det, som Frelseren gik igennem, så vi kan omvende os fra de fejltagelser, vi har begået. Jeg tænker også på de velsignelser, som han har givet mig, og på de utrolige mirakler, som han udførte og vil udføre. Vi er så velsignede ved at kunne tage af nadveren, så vi kan omvende os fra vore synder og forpligte os til at blive bedre.

Jeg har et lille kort inde i mine skrifter, som jeg tager frem hver søndag under nadveren. Det er lagt ind ved Mosija kapitel 18, hvor Alma præsenterer dåbspagten. På kortet står der små noter, som »vær taknemlig for forsoningen«, som er skrevet for at hjælpe mig til at huske på hensigten og helligheden ved nadveren. At læse noterne hjælper mig til at fokusere på hensigten med og helligheden ved nadveren.

Under nadveren vender jeg mine tanker mod Jesus Kristus og hans forsoning. Det er svært for mig at udtrykke det, som jeg føler under nadveren, når jeg tænker på Jesu Kristi forsoning. Jeg ved, at Jesus Kristus var udvalgt til at være vor Forløser. Jeg ved, at han lever.

Under nadveren bør vi tænke på, hvor stort et offer vor Frelser ydede for os, og lade vores hjerte være fyldt af taknemlighed. Når jeg tager nadveren, kan jeg godt lide at takke vor himmelske Fader og hans elskede Søn, Jesus Kristus, for de velsignelser, som jeg har fået.

Da jeg var yngre, kunne jeg kun tænke på, hvor stille jeg kunne være under nadveren. Nu, hvor jeg er præstedømmebærer, forstår jeg, at for at nadveren skal have betydning og hjælpe mig til at vokse åndeligt, må jeg reflekterer over den. Jeg tænker på Frelserens forsoning og på, hvordan han udviste sin kærlighed til os. Jeg tænker også på, hvordan nadveren kan styrke min tro og mit ønske om at leve op til min dåbspagt.

Nadversalmerne lærer os det, som vi bør tænke på under nadveren. Min yndlingssalme er fx nadversalmen »Ydmygt, Herre, beder vi dig« (Salmer og sange, nr. 102), der lyder: »Lad mig aldrig glemme, at du døde smertefuldt for mig, da på korsets træ på Golgata voldeligt man døde dig.« Når jeg husker på de ord fra nadversalmerne under denne hellige ordinance, hjælper det mig til at føle fred og til at min taknemlighed for Jesu Kristi forsoning vokser.