Guds ord til sine børn

Billede

taking notes during general conference

Skriften fortæller os, at det første, Gud gjorde efter, at han havde skabt manden og kvinden, var at tale til dem.¹ Han havde afgørende oplysninger og dyrebare instruktioner at give dem. Det var ikke hans hensigt at bebyrde dem eller gøre dem bekymrede, men at vejlede dem til lykke og evig herlighed.

Og det var kun begyndelsen. Lige fra dengang og til nu er Gud fortsat med at kommunikere med sine børn. Hans ord er blevet bevaret, værdsat og studeret af disciple i alle generationer. De er blevet æret af dem, der søger at kende Guds vilje, og de vidner om den sandhed, at »Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.«²

Det har været et mønster siden tidernes begyndelse, og det mønster fortsætter i dag. Det er ikke bare en rar bibelhistorie, det er Guds etablerede måde at kommunikere vigtige budskaber til sine børn på. Blandt folk i vores midte rejser han personer, kalder dem til profeter og giver dem ord at sige, som vi bliver opfordret til at »tage imod … som kom det fra [hans] egen mund.«³ Han har erklæret: »Hvad enten det er ved min egen røst eller mine tjeneres røst, det er det samme.«⁴

Det er et af de mest herlige, opmuntrende og håbefulde budskaber ved genoprettelsen – Gud er ikke tavs! Han elsker sine børn. Han har ikke ladet os flakke rundt i mørke.

To gange om året, i april og oktober, har vi mulighed for at høre Guds røst gennem hans tjenere ved vores vidunderlige generalkonferencer.

Jeg bærer personligt vidnesbyrd om, at længe inden en taler ved generalkonferencen holder den lange tale på forhøjningen, har han eller hun lagt en stor indsats, mange bønner og meget studium i at opfylde opgaven med at tale. Ethvert konferencebudskab afspejler utallige timers forberedelse og inderlig tryglen af Herren for at vide, hvad han ønsker, at hans hellige skal høre.

Hvad ville der ske, hvis vi som lyttere matchede vores forberedelse med talernes? Hvordan ville vores tilgang til generalkonferencen være anderledes, hvis vi så konferencen som en mulighed for at modtage budskaber fra Herren selv? Gennem generalkonferencens ord og musik kan vi forvente at modtage personligt tilpassede svar på hvilket som helst spørgsmål eller problem, vi måtte have.

Hvis I nogensinde har spekuleret på, om vor himmelske Fader virkelig taler til jer, vil jeg gerne minde jer om disse enkle, men dybe ord som vores børn i Primary synger: »[I] er Guds kære barn, og han har sendt [jer] her.« Hans mål og hensigt er at hjælpe jer »hjem til [ham] at nå« en dag.

Hvis I går til vor himmelske Fader som hans barn, kan I af et oprigtigt hjerte bedende sige »Led mig, før mig, gå du med mig, hjælp mig finde vej. Lær mig, hvad jeg gøre må.« Han vil tale til jer gennem Helligånden, og det er op til jer at gøre hans vilje. Jeg lover, at dersom I gør det, er der rige velsignelser i vente.⁵

Herrens vejledning er lige så nødvendig i dag som nogensinde før i verdens historie. Må vi flittigt søge sandhedens Ånd, når vi forbereder os på at høre Herrens ord, så vi kan forstå det, Herren siger gennem sine tjenere, og blive opbygget og fryde os sammen.⁶

Jeg vidner om, at »ved at gøre dette skal helvedes porte ikke få overhånd over [os]; ja, og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran [os] og få himlene til at ryste til [vores] gavn og sit navns ære.«⁷