2023
Anden udgave af Forkynd mit evangelium er nu tilgængelig (på engelsk)
November 2023


»Anden udgave af Forkynd mit evangelium er nu tilgængelig (på engelsk)«, Liahona, nov. 2023.

Anden udgave af Forkynd mit evangelium er nu tilgængelig (på engelsk)

Næsten to årtier efter udgivelsen af Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering har Kirken udgivet en anden udgave (med undertitlen Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium).

Præsident Russell M. Nelson bekendtgjorde den anden udgave ved Kirkens seminar for nye missionsledere i juni. »Denne nye udgave kommer på et tidspunkt, hvor verden hastigt ændrer sig,« sagde han. »[Den] afspejler en følsomhed over for mange af disse ændringer. Den indeholder nogle af de bedste instruktioner, jeg nogensinde har set for at hjælpe folk til at tage imod Herrens opfordring til at komme til ham.«

Den opdaterede udgave indeholder lærdomme fra Kirkens ledere, der er blevet givet, siden den første udgave blev udgivet i 2004. Den er i overensstemmelse med den opdaterede Kirkens Håndbog og andre nye retningslinjer. Den omfatter også beskyttelsesforanstaltninger og retningslinjer for anvendelse af teknologi til at fortælle andre om evangeliet.

Unge Kvinders hovedpræsident Bonnie H. Cordon har sagt: »Det, der var vidunderligt, var, at hver eneste af De Tolv har set på den. Det Første Præsidentskab har læst den helt. Og det er virkelig den bog, som Frelseren har sat sit præg på.«

Den anden udgave af Forkynd mit evangelium er tilgængelig i appen Evangelisk Bibliotek og online på engelsk, fransk, portugisisk og spansk. Trykte eksemplarer vil blive tilgængelige ved udgangen af 2023. Den bliver tilgængelig på yderligere sprog fra januar 2024.