Seminar
Jakob 2:22-35: Kyskhedsloven


»Jakob 2:22-35: Kyskhedsloven«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Jakob 2:22-35«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Jakob 2:22-35

Kyskhedsloven

Billede
ung kvinde

Verden går væk fra standarder for seksuel renhed, men Herrens standard for seksuel renhed forbliver uændret. Da Jakob havde fået sit ærinde fra Herren, underviste han sit folk om kyskhedsloven. Jakobs lærdomme gælder stadig i dag. Denne lektion kan hjælpe jer til at fryde jer ved kyskhed, ligesom Herren gør.

Jakobs advarsel

Billede
Diagram over standarder
  • Hvordan vil I beskrive, hvad dette diagram viser om Herrens standarder og verdens standarder?

  • Hvordan ser I verdens standarder bevæge sig væk fra Herrens standarder?

Præsident Russell M. Nelson har fortalt om en måde, hvorpå verden bevæger sig væk fra Herrens standard:

Det kræver tro at leve et kyskt liv, når verden råber, at Guds kyskhedslov er gået af mode nu. (Russell M. Nelson, »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 104)

  • Hvilke eksempler på det, ser I?

Herrens kyskhedslov er tydelig og uændret. »Kyskhed er seksuel renhed De, der er kyske, er moralsk rene i deres tanker, ord og handlinger. Kyskhed vil sige, at man ikke har nogen seksuelle forhold før ægteskabet. Det betyder også fuldstændig troskab mod ægtemand eller hustru i ægteskabet« (Gospel Topics, »Chastity«).

Mens I studerer Jakob 2, så se efter, hvad Frelseren mener om kyskhed.

Jakob elskede sit folk. Gennem Herrens kraft kendte Jakob folkets tanker og deres hjerters ugudelighed (se Jakob 1:15; 2:5-6). Han vidste, at de var »begyndt at begå synd, hvilken synd forekommer … meget vederstyggelig … for Gud« (Jakob 2:5). Da Jakob havde advaret nefitterne om syndig stolthed (se Jakob 2:12-21), advarede han nefitterne om »en grovere [eller alvorligere] forbrydelse« (Jakob2:22), som hans folk overvejede.

Læs Jakob 2:22-24, og læg mærke til, hvordan Jakob beskrev denne mere alvorlige synd. (Utugt er seksuel anstødelig opførsel, fx når nogen har seksuelle forhold til andre end deres ægtefælle).

I kan også se »Jakob underviser om stolthed og kyskhed«, der findes på ChurchofJesusChrist.org/jakob-underviser-om-stolthed-og-kyskhed-2022?gallery=/mormons-bog-videoer&lang=undefined ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 00:20 til 01:51.

  • Hvilken rolle spiller vores tanker i forhold til lydighed mod kyskhedsloven (se Matt 5:28)?

Herren fryder sig ved kyskhed

Nogle af de nefitiske mænd brød kyskhedsloven ved at tage mere end en hustru, selvom denne skik var blevet fordømt af Herren, før Lehi forlod Jerusalem (Jakob 2:34). Tænk over, hvad I gør i jeres liv for at modstå fristelser, der har med kyskhedsloven at gøre.

Læs Jakob 2:25-28, og læg mærke til, hvad Jakob lærte nefitterne for at hjælpe dem til at modstå fristelsen til at begå seksuel synd.

  • Hvad er Herrens syn på kyskhed?

Jakob talte til mænd, hvoraf mange overtalte kvinder til at bryde kyskhedsloven. Derfor talte han om, at Herren frydede sig ved kvinders kyskhed. Herren fryder sig ved kyskhed hos alle sine børn – både mænd og kvinder.

Læs afsnittet »Jeres legeme er helligt« i hæftet Til styrke for de unge, 2022, og se efter, hvorfor efterlevelse af kyskhedsloven er noget at fryde sig over.

For at se eksempler på, hvor visse unge fryder sig ved kyskhed, kan I eventuelt se videoen »Jeg vælger at være ren« (4:19) på ChurchofJesusChrist.org/study/video/mormon-messages-for-youth/2011-07-004-i-choose-to-be-pure?lang=dan ChurchofJesusChrist.org.

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvorfor tror I, at Herren fryder sig over kyskhed?

    • Hvad kan i en persons liv være et bevis på, at vedkommende fryder sig ved kyskhed?

    • Hvilke kristuslignende egenskaber hjælper efterlevelse af kyskhedsloven os til at udvikle?

Læs Jakob 2:31-35, og læg mærke til, hvordan de nefitiske mænds umoralske valg påvirkede deres familie.

  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvilke problemer opstår der, når vi ikke ser på kyskhed, som Herren gør?

    • Hvordan ville verden være anderledes, hvis alle så på kyskhed, som Herren gør?

    • Hvordan tror I, at fryd over kyskhed kan påvirke jeres forhold til Herren og andre?

Billede
tempel

Et af spørgsmålene i et interview til en tempelanbefaling er: »Adlyder du kyskhedsloven?«

  • Hvilke tanker og følelser får I, når I tænker på at besvare dette spørgsmål over for jeres biskop?

  • Hvad kan I gøre, så Herren kan fryde sig ved jeres kyskhed?

Tænk over, hvad I gør for at efterleve kyskhedsloven, og hvordan den påvirker jeres liv positivt. Hvis I har brudt kyskhedsloven, så tal med jeres biskop. Han kan hjælpe jer med at omvende jer. Frelseren ønsker at tilgive jer. I ham kan I finde tilgivelse, fred, helbredelse og styrke til at efterleve kyskhedsloven.

Jakobs lærdomme om flerkoneri

Da Jakob havde lært sit folk ikke at have mere end én ægtefælle ad gangen (se Jakob 2:27), forklarede han betingelserne for, hvornår Herren kan bemyndige flerkoneri (se Jakob 2:30).

  • Hvad sagde Jakob om flerkoneri i vers 30?

Flerkoneri er kun tilladt, når Herren befaler det gennem sin profet – Kirkens præsident – og ikke gennem nogen anden (se L&P 132:45-48). Visse gange i historiens løb har Herren befalet sit folk at praktisere flerkoneri. For eksempel blev flerkoneri praktiseret af Abraham, Sara og Hagar (se 1 Mos 16:1-3; L&P 132:34-35). Abrahams barnebarn Jakob praktiserede også flerkoneri (se 1 Mos 29-30; L&P 132:37). Det blev praktiseret i en tid i den genoprettede kirkes første tid med profeten Joseph Smith som den første. Flerkoneri praktiseres ikke længere af Kirkens medlemmer (se Officiel Erklæring - 1).