Seminar
Mosija 5:1-5: Ikke mere tilbøjelige til at gøre ondt


»Mosija 5:1-5: Ikke mere tilbøjelige til at gøre ondt«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Mosija 5:1-5«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mosija 5:1-5

Ikke mere tilbøjelige til at gøre ondt

Billede
Kong Benjamin taler til sit folk

Til tider kan vi føle et behov for at foretage ændringer eller forbedre noget, vi har gjort. Kong Benjamins folk havde det sådan, efter de havde hørt ham tale om Jesus Kristus og det, han frelser os fra. Denne lektion kan hjælpe jer til at få et større ønske om at ændre jer eller fortsætte med at ændre jer med Herrens hjælp.

At blive som Jesus Kristus

Se på følgende ting og tænk over, hvordan en ting forandrer sig til noget andet.

Billede
isterninger, vand og damp
Billede
kul
  • Hvad forårsager en forandring af disse ting?

  • Hvad er årsagen til, at mennesker ændrer sig?

  • Hvordan kan Herrens forandring af vores hjerte svare til eller være anderledes end den måde, disse ting ændrer sig på?

Tænk over, hvor meget I føler, at følgende udtalelse gælder for jer:

  • Jeg ønsker, at Herren hjælper mig til at ændre mig til det bedre.

Brug et eller to minutter på at tænke over, hvorfor I føler, som I gør. Dette kan omfatte at tænke over, hvordan Herren kan have hjulpet jer tidligere.

Når I studerer Mosija 5, så se efter årsager til, at I ønsker at søge Herrens hjælp til at ændre jer og forbedre jer.

Opleve en forandring i hjertet

Da kong Benjamin var færdig med at tale til sit folk, ønskede han at vide, om de »troede de ord, som han havde talt til dem« (Mosi 5:1).

Læs Mosija 5:1-5 for at se, hvordan de reagerede. I kan også se videoen »The People of King Benjamin Make a Covenant« fra 0:00 til 1:37, der findes på ChurchofJesusChrist.org.

Udfyld følgende diagram ud fra det, I har lært.

Sådan ændrede folket sig

Dette fik folket til at ændre sig

Sådan ændrede folket sig

Dette fik folket til at ændre sig

Færdiggør følgende sætning ud fra Mosija 5:1-5.

Vores hjerte kan forandres ved Herrens Ånd, så vi …

Det kan være nyttigt at nedskrive den eller de sandheder, I fandt i jeres skrifter.

Det er vigtigt at forstå, at selv om kong Benjamins folk »ikke mere [havde] tilbøjelighed til at gøre ondt« (Mosi 5:2), betød det ikke, at de aldrig mere syndede. I stedet havde Herren forandret deres hjerte, så de havde et oprigtigt ønske om at gøre godt og undgå synd.

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar mindst to af følgende spørgsmål.

    • Hvornår har I, ligesom kong Benjamins folk, haft et stærkt ønske om »bestandigt at gøre godt«? Hvad hjalp jer til at føle sådan?

    • Hvorfor tror I, at mange af os ikke har det sådan hele tiden?

    • Hvad tror I, at en person kan gøre for at føle sådan oftere?

Forstå forandringen

Overvej at markere sætningen »ved Guds grænseløse godhed« i Mosija 5:3. For virkelig at forstå den forandring, der fandt sted i kong Benjamins folk, må vi forstå, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe os til at ændre os.

Søster Wendy W. Nelson forklarede:

Frelseren er den ultimative og eneste sande og levende kilde til forandring. Han er kilden til al forandring … Han vil bringe det allerbedste frem i jer, når I vender jer til ham. Han vil i sandhed redde alt det fineste, der ligger dybt inde i jer …

Han elsker jer. Han elsker jeres bestræbelser på at ændre jer.

Hans ønske for jer er, at I ændrer jer, at I med tiden fuldstændigt forstøder det naturlige menneske, at I oplever en forandring i hjertet, en forandring i jeres natur. Jesus Kristus gjorde alt, hvad han gjorde, for at I kunne ændre jer! Han er jeres Frelser og min Frelser!

Og når vi aktivt og vedholdende bønfalder om, at kraften i hans uendelige og forsonende offer må anvendes i vores liv, vil hans ultimative helbredelse bringe den ultimative forandring i vores liv, som vi desperat søger. (Wendy W. Nelson, »Change: It’s Always a Possibility!« (foredrag på Brigham Young University, 7. april 1998), s. 10, speeches.byu.eduspeeches.byu.edu)

  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad kan Jesus Kristus ifølge søster Nelson gøre for at hjælpe os til at ændre os?

    • Hvad lærte I om jeres rolle og ansvar for at forandre jer?

Tænk på en, I kender, der har forandret sig med Jesu Kristi hjælp. Hvis du ikke kan komme i tanke om nogen, kan du vise »A Change of Heart« (4:39), der findes på ChurchofJesusChrist.org.

  • Hvordan hjalp Herren denne person?

  • Hvilken indsats gjorde denne person for at ændre sig?

  • Hvorfor tror I, at disse forandringer fører til større glæde?

At gøre ændringen permanent

Som afslutning på jeres studium kan I tænke over jeres liv og jeres nuværende fremgang i retning af at blive som vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Tænk over, hvad I føler, at Helligånden ønsker, at I gør som følge af det, I har lært og følt.