Seminar
Mosija 21-24, del 2: At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser


»Mosija 21-24, del 2: At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Mosija 21-24, del 2«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mosija 21-24, del 2

At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser

Billede
en ung søger skrifterne

Hvordan reagerer I, når I oplever prøvelser og vanskeligheder? Hvorfor tror I, at nogle mennesker kommer Herren nærmere, mens andre trækker sig væk fra ham? I Mosija 21-24 hører vi om, at Limhis folk og Almas folk vendte sig til Herren for at få styrke og udfrielse fra fangenskab. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at stole på, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus hjælper jer gennem jeres prøvelser.

Reaktion på prøvelser

I den foregående lektion blev I opfordret til at tænke på en prøvelse, I oplever eller har oplevet. I har måske lært nogle sandheder i jeres studium af Mosija 21-24, der hjalp jer til at forstå, hvorfor Herren tillader, at I oplever prøvelser. Tænk i dag på jeres prøvelser igen, men overvej denne gang, hvordan I har reageret på dem. I kan eventuelt nedskrive de forhindringer eller succeser, I har oplevet, og hvordan I har følt Herrens indflydelse eller velsignelser.

Herrens magt til udfrielse

I husker måske at have studeret om Limhis folk (i Nefis land) og Almas folk (i Helams land). De oplevede begge svære prøvelser, mens de var i fangenskab hos lamanitterne. Dette billede illustrerer deres rejser i Mosija 21-24.

Billede
illustration af steder i Mosija 21-24

I dag vil I lære, hvordan Herren udfriede begge grupper af folk fra trældom og førte dem ind i Zarahemlas land. Mens I studerer, så hav jeres prøvelser i tankerne, og se efter sandheder, der hjælper jer til at se, hvordan Herren udøver sin kraft til udfrielse i jeres liv.

Lav følgende diagram i jeres studiebog. Sørg for at efterlade rigelig plads i hvert felt til at skrive flere svar.

Læs i skrifterne om mindst en gruppe mennesker, og skriv noter i diagrammet om, hvordan de blev udfriet fra deres prøvelser. I kan markere de ord eller vendinger i jeres skrifter, som I lægger mærke til.

Mosija 21-24: Styrke og udfrielse

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Mosija 21-24, del 2: Vend jer til Herren for udfrielse fra prøvelser«

Limhis folk
Mosija 21:13-16, 36; 22:1-13; 29:18-20

Almas folk
Mosija 23:25-29. 24:8-25

Hvilke handlinger foretog folket for at modtage Herrens hjælp?

Hvordan var Herren involveret i deres udfrielse?

Hvilke yndlingssætninger kan I huske fra disse vers?

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad var nogle af de handlinger, som folket foretog for at modtage Herrens hjælp?

    • Hvad lærte I om Herren og hans kraft, da I studerede disse beretninger?

    • Hvilken yndlingssætning fandt I i et af de vers, I studerede?

Anerkendelse af og glæde over Herrens kraft

Blandt mange sandheder, vi kan lære af disse vers, har I måske bemærket fra jeres studier, at når vi vender os til vor himmelske Fader, vil han støtte os i vores prøvelser og udfri os til sin egen tid (se Mosi 21:14-16). Vi lærer også, at når vi udholder vores prøvelser med glæde og tålmodighed, kan Herren styrke os til at bære vores byrder med lethed (se Mosi 24:15).

  • Hvordan kan kendskab til disse ting om Herren påvirke, hvordan I reagerer på jeres prøvelser?

  • Hvordan har Herren støttet og styrket jer eller en, I kender, så I kunne udholde en prøvelse eller bære en byrde? Hvordan påvirkede denne oplevelse jeres følelser for ham?

Se videoen »Feeling the Lord’s Love and Goodness in Trials« (4:18) på ChurchofJesusChrist.orgcor-intellectualproperty@ChurchofJesusChrist.org. Se efter, hvordan de sandheder eller vendinger, I fandt frem til i skrifterne, kan relatere til familien Gutierrez’ oplevelse.

Jeres næste skridt

Tænk over, hvad I har lært i dag, der kan hjælpe jer med de prøvelser, I møder.

  1. Udfør følgende instruktioner:

    Tilføj en ny kolonne til det diagram, I oprettede tidligere i lektionen, og skriv »Mig« i øverste række i denne kolonne. Færdiggør derefter jeres nye kolonne ved at besvare følgende spørgsmål. (Hvis I ikke har plads til at lave en ny kolonne, så besvar spørgsmålene et andet sted i jeres studiebog).

    • Hvilke handlinger kan I foretage jer for at modtage mere af Herrens hjælp under jeres prøvelser?

    • Hvad har I lært om Herren i dag, der kan hjælpe jer til at forstå den form for hjælp eller styrke, han kan give jer?

    • Hvilke ord eller vendinger fra de vers, I har studeret, tror I, kan relatere til jeres omstændigheder? Hvorfor?