Husk dine lidende hellige, o vor Gud

Vor himmelske Faders plan for lykke omfatter en jordisk oplevelse, hvor alle hans børn vil blive prøvet og få prøvelser.¹ For fem år siden fik jeg stillet diagnosen cancer. Jeg har følt og føler stadig de fysiske smerter fra operationer, strålebehandling og bivirkninger fra medicin. Jeg har oplevet følelsesmæssige kampe under smertefulde og søvnløse nætter. Sundhedsstatistikker indikerer, at jeg sikkert vil forlade jordelivet tidligere, end jeg nogensinde havde forventet, og for en tid efterlade en familie, der betyder alt for mig.

Uanset hvor I bor, vil fysisk eller følelsesmæssig lidelse fra en række prøvelser og jordiske svagheder have været, være eller en dag blive en del af jeres liv.

Fysisk lidelse kan være resultat af naturlig aldring, uventet sygdom og tilfældige ulykker; sult, hjemløshed eller misbrug, voldelige handlinger og krig.

Følelsesmæssig lidelse kan opstå af angst eller depression; en ægtefælles, forælders eller betroet leders svigt; ændring af beskæftigelse eller økonomi; andres unfair fordømmelse; venners, børns eller andre familiemedlemmers valg; mishandling eller misbrug i dens mange former; uindfriede drømme om ægteskab eller børn; vores kæres alvorlige sygdom eller for tidlige dødsfald; eller af så mange andre årsager.

Hvordan kan I på nogen måde udholde den unikke og sommetider invaliderende lidelse, der kommer til os alle?

Heldigvis findes der håb i Jesu Kristi evangelium og håb kan også være en del af jeres liv. I dag deler jeg fire principper om håb, der er hentet fra skriften, profetiske lærdomme, mange omsorgsbesøg og min egen vedvarende helbredsudfordring. Disse principper er ikke alene anvendelige, de er også dybt personlige.

For det første betyder lidelse ikke, at Gud er utilfreds med jeres liv. For to tusinde år siden så Jesu disciple en blind mand ved templet og spurgte: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?«

Hans disciple syntes forkert at tro, ligesom alt for mange i dag gør, at alle hårde ting og lidelser i livet stammer fra synd. Men Frelseren svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.«²

Guds værk er at tilvejebringe vores udødelighed og evige liv.³ Men hvordan kan prøvelser og lidelse – især lidelse, der er forårsaget af en andens syndige anvendelse af sin handlefrihed⁴ – i sidste ende fremme Guds værk?

Herren fortalte sit pagtsfolk: »Jeg har lutret dig … i lidelsens ovn har jeg prøvet dig.«⁵ Uagtet årsagen til jeres lidelser, kan jeres kærlige himmelske Fader bruge dem til at forædle jeres sjæl.⁶ Forædlede sjæle kan bære hinandens byrder med sand empati og barmhjertighed.⁷ Forædlede sjæle, der er kommet ud af »den store trængsel« er beredt til med glæde at bo i Guds nærhed for evigt og »Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«⁸

For det andet er vor himmelske Fader indgående opmærksom på jeres lidelse. Når vi står midt i en prøvelse, kan vi fejlagtigt tro, at Gud er langt væk og ubekymret om vores smerte. Selv profeten Joseph Smith udtrykte denne følelse ved et lavpunkt i sit liv. Da han var i fængslet i Liberty, mens tusinde af sidste dages hellige blev drevet fra deres hjem, søgte Joseph forståelse gennem bøn: »O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?« Han endte med at bønfalde: »Husk dine lidende hellige, o vor Gud.«⁹

Herrens svar beroligede Joseph og alle, der lider:

»Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,

og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje.«¹⁰

Mange lidende hellige har fortalt mig, hvordan de har følt Guds kærlighed under deres prøvelser. Jeg husker levende min egen oplevelse på et tidspunkt i min kamp mod kræften, hvor lægerne endnu ikke havde diagnosticeret årsagen til en intens smerte. Jeg sad med min hustru og skulle rutinemæssigt velsigne vores frokost. I stedet kunne jeg bare græde: »Vor himmelske Fader, hjælp mig. Jeg er så syg.« I de følgende 20 til 30 sekunder blev jeg omgivet af hans kærlighed. Jeg fik ingen årsag for min sygdom, ingen antydning af det endelige resultat og ingen lindring fra smerten. Jeg følte bare hans rene kærlighed og det var og er nok.

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader, der bemærker selv en enkelt spurv, der falder, er opmærksom på jeres lidelse.¹¹

For det tredje tilbyder han sin muliggørende kraft, så I kan få styrke til at udholde jeres lidelser godt. Denne muliggørende kraft er gjort mulig gennem hans forsoning.¹² Jeg frygter, at for mange kirkemedlemmer tror, at hvis de bare er en smule mere hårdføre, kan de komme igennem enhver lidelse på egen hånd. Det er en hård måde at leve på. Jeres midlertidige øjeblik med styrke kan aldrig sammenlignes med Frelserens uendelige beholdning af kraft til at styrke jeres sjæl.¹³

Mormons Bog lærer os, at Jesus Kristus ville »påtage sig« vores smerter, sygdomme og skrøbeligheder, så han kan bistå os.¹⁴ Hvordan kan I trække på den kraft, Jesus Kristus tilbyder for at bistå jer og styrke jer i tider med lidelse? Nøglen er at binde jer til Frelseren ved at holde de pagter, I har indgået med ham. Vi indgår disse pagter, når vi modtager præstedømmeordinancer.¹⁵

Almas folk indgik dåbspagten. Senere led de i fangenskab og fik forbud mod at tilbede offentligt eller bare at bede højlydt. Alligevel holdt de deres pagter efter bedste evne ved at bede stille i deres hjerte. Som følge deraf kom der guddommelig kraft. »Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed.«¹⁶

I vore dage indbyder Frelseren: »Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke«.¹⁷ Når vi holder vores nadverpagt om altid at erindre ham, lover han, at hans ånd vil være hos os. Ånden giver os styrke til at udholde prøvelser og gøre det, vi umuligt selv ville kunne gøre. Ånden kan hele os, selvom det er, som præsident James E. Faust sagde: »Nogle helbredelser vil måske finde sted i en anden verden.«¹⁸

Vi er så velsignede med tempelpagter og -ordinancer, hvor »guddommelighedens kraft« tilkendegives.¹⁹ Jeg besøgte en kvinde, der havde mistet sin teenagedatter i en forfærdelig ulykke og sidenhen sin mand på grund af kræft. Jeg spurgte, hvordan hun kunne udholde sådan et tab og lidelse. Hun svarede, at styrken kom ved åndelig forsikring om en evig familie, der var modtaget under regelmæssig tempeltjeneste. Som lovet havde ordinancerne i Guds hus udrustet hende med Guds kraft.²⁰

For det fjerde, så vælg at finde glæde hver dag. De, der lider, føler ofte, at natten fortsætter i al uendelighed, og at dagslyset aldrig vil komme. Det er okay at græde.²¹ Men hvis I befinder jer i lidelsens mørke nat, kan I ved at vælge tro vågne til lyse glædelige morgener.²²

Jeg besøgte for eksempel en ung mor, der blev behandlet for kræft, som smilede majestætisk i sin stol på trods af smerte og mangel på hår. Jeg mødte et midaldrende par, der med glæde tjente som ungdomsledere, selvom de ikke selv kunne få børn. Jeg sad med en kær kvinde – en ung bedstemor og mor – der skulle dø inden for få dage; men blandt familiens tårer var der grin og glade minder.

Disse lidende hellige er et eksempel på det, præsident Russell M. Nelson har sagt:

»Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vore livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.

Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde uanset, hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.«²³

Jeg bærer vidnesbyrd om,²⁴ at vor himmelske Fader husker sine lidende hellige, elsker jer og er dybt opmærksom på jer. Vor Frelser ved, hvordan I har det. »Han har visselig båret vor lidelse og båret vore sorger.«²⁵ Jeg ved – som daglig modtager²⁶ – at det at holde pagter åbner for Jesu Kristi sonoffers kraft og giver styrke, ja, selv glæde til jer, der lider.

For alle der lider, beder jeg: »Måtte Gud da tilstede jer, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn.«²⁷ I Jesu Kristi navn. Amen.