Seminar
Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium


»Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Alma 33«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Alma 33

Undervisning i Frelserens evangelium

Billede
en elev underviser seminarklasse

Har I nogensinde følt et ønske om at følge Herren på tættere hold, uden at vide, hvordan I skulle gøre det? De fattige blandt zoramitterne spurgte profeten Alma, hvordan »de skulle begynde at udøve deres tro« (Alma 33:1). Almas svar er vigtigt for alle Jesu Kristi disciple at forstå. Denne lektion kan øge jeres forståelse af de skridt, I kan tage for at udøve mere tro på Jesus Kristus.

Spørgsmål om evangeliet

  • Hvis I havde mulighed for at stille Guds profet et spørgsmål eller to, hvad ville I så gerne vide? Hvorfor?

I Alma kapitel 32 opfordrede profeten Alma zoramitterne til at styrke deres vidnesbyrd ved at nære Guds ord i deres hjerte. De responderede ved at stille ham nogle vigtige spørgsmål.

Læs Alma 33:1, og se efter de spørgsmål, de stillede profeten.

  • Hvordan tror I, at en teenager i dag kan omformulere spørgsmålet »på hvilken måde de skulle begynde at udøve deres tro?«

  • Hvordan vil I besvare det spørgsmål ud fra det, I ved om Jesu Kristi evangelium?

At udøve tro er mere end blot at tro på Jesus Kristus. Vi udøver tro, når vi gør det, Frelseren beder os om, og bevidst søger at følge ham. Alma besvarede zoramitternes spørgsmål ved at lære dem om flere måder, hvorpå vi kan udøve vores tro på Jesus Kristus.

Vælg en af følgende tre muligheder fra Almas svar, som I gerne vil forstå bedre. Forbered jer, som om I skulle undervise i en lektion på fem til syv minutter om den mulighed, I vælger. Overvej at tænke på en, I kender, og forbered jer, som om I ville dele lektionen med denne. I kan eventuelt bruge nogle af forslagene i »Forslag til forberedelse af lektionen« senere i lektionen som en hjælp til at forberede jer.

Nogle nyttige hjælpekilder findes også i afsnittet »Valgfrit: Vil I lære mere?« i slutningen af lektionen.

Mulighed 1: Vi kan udøve tro på Gud ved at tilbede ham i bøn. Alma 33:3-11

Overvej yderligere skriftsteder: Alma 34:17-27

Mulighed 2: Vi kan udøve tro ved at tro på Guds Søn. Alma 33:12-18

Overvej yderligere skriftsteder: Johannes 3:16; 2 Nefi 2:6-8

Mulighed 3: Vi kan udøve tro ved at se hen til Jesus Kristus for at blive helbredt. Alma 33:18-23

Overvej yderligere skriftsteder: 4 Mosebog 21:4-9; Helaman 8:14-15

Forslag til forberedelse af lektionen

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium«

Hvilken mulighed valgte I at fokusere på?

Overvej at bruge nogle af følgende spørgsmål til at hjælpe jer med at forberede jeres oplæg.

Hvilke nøglesætninger fra vers kan I foreslå dem, I underviser, at markere:

Hvad kan disse vers hjælpe dem, I underviser, til at forstå eller føle i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus:

Hvordan kan denne sandhed påvirke livet for dem, I underviser:

Illustrationer eller gode eksempler på mennesker, der efterlever denne sandhed:

Hvilke spørgsmål kan I stille for at hjælpe dem, I underviser, til at tænke over det, Alma belærte om:

Hvilke oplevelser har I haft med det, som Alma belærte om:

Yderligere skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere:

Hvad kan I opfordre dem, I underviser, til at gøre ud fra det, de har lært:

Overvej bønsomt, hvordan I kan dele det, I har lært, med den person, I havde i tankerne, da I forberedte denne lektion.

  1. Skriv et oplæg til det, I vil undervise i, herunder detaljer om, hvordan I vil undervise i det. Besvar derefter følgende spørgsmål:

    • Hvilken indsigt fik I om at udøve tro på Jesus Kristus i dag?

    • Hvordan hjalp forberedelsen af en lektion om det jer til at få denne indsigt?