Seminar
Alma 39: »Fornægt dig dette«


»Alma 39: ›Fornægt dig dette‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Alma 39«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Alma 39

»Fornægt dig dette«

Billede
Alma taler til Corianton

Satan har til alle tider ledt mange mennesker til at tro, at seksuelle forhold uden for ægteskabet er acceptable. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus har givet os kyskhedsloven til beskyttelse, fred og lykke. Profeten Alma rådede kærligt sin søn Corianton til at aflægge og omvende sig fra sine synder, herunder overtrædelse af kyskhedsloven. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå alvoren af seksuel synd, og hvordan I modstår fristelsen til at bryde kyskhedsloven.

Kyskhedsloven

Læs følgende udtalelser og afgør, hvilke af følgende der bedst repræsenterer jeres følelser:

  • Jeg er uenig

  • jeg er for det meste uenig

  • jeg er for det meste enig

  • jeg er enig

  1. Unge i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forstår klart kyskhedsloven, eller Herrens lov om seksuel renhed.

  2. De forstår, hvorfor det betyder noget, og hvorfor Herren ønsker, at vi efterlever den.

  3. Det kan være svært at holde kyskhedsloven i verden i dag.

  4. Unge i Kirken ved, hvordan de skal modstå fristelse og holde sig seksuelt rene.

Kyskhedsloven er Herrens lov om seksuel renhed. At adlyde kyskhedsloven betyder at holde sig ren i tanke, ord og handling, herunder at holde sig væk fra alt pornografisk. Det betyder også, at man undgår seksuelle forhold, inden man bliver gift og er fuldstændig trofast over for sin hustru eller mand i ægteskabet. »Homoseksuel aktivitet er ligesom andre brud på kyskhedsloven en alvorlig synd. Det er i modstrid med hensigten med den menneskelige seksualitet« (Tro mod Sandheden: Et Evangelisk Opslagsværk, »Kyskhed«, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Brug et øjeblik på at tænke over jeres egne overbevisninger og følelser omkring kyskhedsloven. Hvilke spørgsmål har I? Hvorfor er den vigtig for jer? Hvilke fristelser med hensyn til kyskhed står I over for? Når I studerer denne lektion, så søg efter svar på jeres spørgsmål og hjælp til at overvinde jeres fristelser.

Alma råder sin søn Corianton

Alma 39 er det første af fire kapitler, der indeholder råd, befalinger og lærdomme fra Alma til sin søn Corianton. Corianton havde ledsaget sin far og sin bror Shiblon for at forkynde evangeliet blandt zoramitterne. Men under denne mission begik Corianton nogle alvorlige synder.

Læs Alma 39:1-5, og se efter de fejl, Corianton begik, og hvad Alma og Herren følte i forhold til dem. (Ordet skøge i vers 3 henviser til en umoralsk kvinde eller prostitueret).

Som hjælp til at tænke over, hvorfor det at bryde kyskhedsloven er »foruroligende« for en far og en profet (Alma 39:3) og en »vederstyggelighed i Herrens øjne« (Alma 39:5), kan det være nyttigt at forstå velsignelserne ved at holde den. Læs om velsignelserne og kraften i »Efterlevelse af kyskhedsloven« på side 26 i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, hæfte, 2022.

  • Hvordan forbereder overholdelse af kyskhedsloven os til at modtage store velsignelser fra Herren i dette liv og det næste?

Få yderligere indsigt ved at læse følgende spørgsmål og finde svarene på dem i de skriftsteder, der står i parentes:

  • Hvad vil der ske, hvis en person ikke omvender sig fra seksuel synd? (Alma 39:7-9).

  • Hvad er en ofte overset konsekvens af at bryde kyskhedsloven? (Alma 39:11-13).

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Baseret på det, I har lært, hvorfor kan en forælder, en profet og Herren så have stærke følelser i forhold til kyskhed?

    • Hvordan viser kyskhedsloven Guds kærlighed til sine børn?

»Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær«

Udover at undervise sin søn om alvoren af seksuel synd, lærte Alma også Corianton, hvordan man undgår at begå de samme fejl i fremtiden.

Gennemgå Alma 39:9 og Alma 39:13, og se efter ord eller vendinger, der kan hjælpe jer til at modstå fristelse og holde kyskhedsloven. (Vendingen »fornægte dig [dette]« i vers 9 betyder at udøve selvkontrol eller selvbeherskelse).

Alma 39:9 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at markere evangeliske mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så I let kan finde dem. I næste lektion får I mulighed for at øve jer i at anvende den læresætning, der undervises om i dette skriftsted, på et spørgsmål eller en situation.

  • Hvilket princip belærte Alma Corianton om i disse vers?

Et muligt princip i disse vers er, at når vi udøver selvkontrol og vender os til Herren, kan vi overvinde fristelsen til at bryde Guds kyskhedslov.

Det kan sommetider være svært at udøve selvbeherskelse og vende sig til Herren for at overvinde fristelse. Det kan hjælpe at tænke på forskellige måder at gøre dette på og derefter følge Åndens tilskyndelser om, hvad der ville være mest nyttigt for jer.

  1. Udfør to af følgende ting for at finde frem til, hvordan unge i dag kan udøve selvkontrol og kan »vende [sig] til Herren af hele [deres] kraft, [deres] sind og [deres] styrke« (Alma 39:13) for at overvinde fristelse til at bryde kyskhedsloven. I kan overveje at skrive en liste over det, I finder. I kan også tilføje jeres egne forslag.

    1. Læs resten af rådet om seksuel renhed i Til styrke for de unge: En vejledning til at træffe valg (se »seksuel renhed« i afsnittet »Hvad med … ?«). For yderligere råd fra medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum kan I overveje at læse »Personlig renhed« (Jeffrey R. Holland, Liahona, jan. 1999, s. 89-92) eller »Vi tror, at vi skal være kyske« (David A Bednar, Liahona, maj 2013, s. 41-44).

    2. Find skriftsteder, I føler kan styrke jer over for fristelser til at bryde kyskhedsloven. I kan også nedskrive salmer eller primarysange, som I kan bruge til at få styrke, når I fristes.

    3. Skriv, hvordan I kan stræbe efter at »vende [jer] til Herren« af jeres »kraft, [jeres] sind og [jeres] styrke« (Alma 39:13). Medtag noget, I har gjort tidligere, som I føler har styrket jer.

    4. Skriv de råd ned, I har modtaget fra forældre og kirkeledere, der kan hjælpe jer mod fristelse.

    5. Se videoen »Chastity: What are the Limits?« (3:59), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Personlig overvejelse

Brug et øjeblik på at tænke over, hvorfor I gerne vil forblive seksuelt rene. Nedskriv derefter de skridt, I vil tage for fortsat at adlyde Herrens kyskhedslov. Overvej, hvad Helligånden eventuelt har inspireret jer til at gøre, og nedskriv yderligere tanker i jeres studiebog. Hvis I eller en, I kender, har brudt kyskhedsloven, så husk, at Jesus Kristus er kommet »for at borttage verdens synder« (Alma 39:15) og vil tilgive alle, der oprigtigt omvender sig og forsager deres synder (se Mosi 26:30, Alma 39:9).