Seminar
Mormon 8:27-41; 9:1-6, 27-37: Skrevet til vor tid


»Mormon 8:27-41; 9:1-6, 27-37: Skrevet til vor tid«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Mormon 8:27-41; 9:1-6, 27-37«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mormon 8:27-41; 9:1-6, 27-37

Skrevet til vor tid

Billede
Moroni skriver på plader

Forestil jer, at I levede for hundreder af år siden, men med viden om, hvordan det ville blive at leve i vor tid. Moroni oplevede dette; for Herren viste ham vor tid. Moroni beskrev synder og holdninger, der ville være fremherskende i de sidste dage. Han opfordrede os til at vende os »til Herren« (Morm 9:6) og kom med andre råd for at hjælpe os til at følge Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå, at Mormons Bog er skrevet for at hjælpe os i de sidste dage til at vende os til Herren.

Moroni skrev til os

Forestil jer, at I levede for lang tid siden og blev bedt om at skrive et budskab, der skulle lægges i en tidskapsel, der ville blive åbnet i vore dage.

  • Hvilken advarsel, råd eller opmuntring ville I give for at hjælpe nogen med at navigere i tidens udfordringer?

Inden Mormon døde, betroede han sin søn Moroni guldpladerne (se Morm 8:1). Moroni beskrev en måde, hvorpå Herren hjalp ham til at vide, hvad han skulle skrive til folket i vore dage. Læs Mormon 8:34-35; 9:30 og se efter, hvordan Herren velsignede Moroni i sit hellige ansvar.

  • Hvad viste Herren Moroni?

  • Hvilke sandheder kan vi lære af dette?

En sandhed, vi lærer, er, at Jesus Kristus inspirerede profeter i Mormons Bog til at skrive med vor tid i tankerne.

  • Hvordan kan det, at vi ved, at profeterne i Mormons Bog så vor tid, påvirke den måde, vi læser Mormons Bog på?

Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) om profeterne i Mormons Bog:

Hvis nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, på hvilken måde vi skal studere Mormons Bog? Vi må konstant stille os selv spørgsmålet: ›Hvorfor inspirerede Herren Mormon (eller Moroni og Alma osv.) til at medtage dette i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af det, som kan hjælpe mig nu og her?‹ (Ezra Taft Benson, »Mormons Bog, vor religions slutsten«, Stjernen, jan. 1987, s. 5).

At stille sig selv spørgsmål som dem, præsident Benson foreslog, er en effektiv skriftstudiemetode, der kan hjælpe jer til at finde mere mening og relevans i jeres studium af Mormons Bog. Brug disse spørgsmål når I studerer.

  • Hvordan tror I, at det kan forbedre jeres skriftstudium at stille disse spørgsmål?

Læs Mormon 8:27-33 eller Mormon 8:36-41 og se efter, hvordan Moroni beskrev den åndelige tilstand blandt folk i vore dage.

  • Hvilke af de tilstande, som Moroni beskrev, ser I i vores samfund?

  • Hvordan kan denne indstilling og adfærd påvirke vores tro på Jesus Kristus?

Åndelige løsninger i vore dage

Læs Mormon 9:6, 27-31 og se efter, hvad Herren inspirerede Moroni til at skrive for at hjælpe os til at overvinde negative åndelige forhold.

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar to af følgende spørgsmål:

    • Hvad sagde Moroni, der kan hjælpe os med at overvinde de synder og holdninger, der er almindelige i vore dage?

    • Hvilke af disse lærdomme kan bedst hjælpe denne generations unge til at stole mere på Jesus Kristus?

    • Hvilke af disse lærdomme tror I kan hjælpe jer mest lige nu? Hvorfor?

Lærdomme fra Mormons Bog

Mormons Bog blev skrevet for at hjælpe os til at tro på og vende os til Jesus Kristus (se 1 Ne 6:4; Morm 7:5; Moro 10:30, 32).

  1. Fuldfør følgende:

    Find et eller flere skriftsteder i Mormons Bog, der lærer os om Jesus Kristus. Beskriv, hvordan skriftstedet kan hjælpe jer til at tro på Jesus Kristus og vende jer til ham (se Morm 9:6).

    Når I fortsætter med at studere Mormons Bog, så husk at stille spørgsmål, som præsident Benson tilskyndede til. Læg mærke til, hvordan det at stille de spørgsmål påvirker jeres evne til at høre Herrens røst, når I studerer skrifterne.