Seminar
Mormon 9:7-27: »Miraklernes Gud«


»Mormon 9:7-27: ›Miraklernes Gud‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Mormon 9:7-27«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mormon 9:7-27

»Miraklernes Gud«

Billede
Kristus helbreder en blind mand

Når vi læser om miraklerne i skrifterne, tænker vi måske over, hvorfor vi ikke har lignende mirakler i vore dage. Moroni vidste, at nogle mennesker ville få dette spørgsmål i de sidste dage. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå, hvordan tro på Gud kan tillade ham at udføre mirakler i jeres liv.

Miraklernes Gud

Vi kan betragte mange begivenheder i vores liv som mirakuløse. Men nogle betragter dem måske kun som tilfældigheder. Tænk på nogle eksempler på mirakler, som nogle kan forveksle med tilfældigheder.

  • Hvad tror I, der får folk til at forveksle mirakler med tilfældigheder?

  • Hvorfor kan det være vigtigt for nogen at have tro på, at Gud udvirker mirakler i vores liv i dag?

Tænk over jeres tro på, at Gud kan udvirke mirakler. Hvor stærkt tror I på miraklerne i skrifterne, i andres liv og i jeres eget liv?

Moroni vidner om Guds mirakler

Moroni, der så vor tid, skrev et budskab til dem, der benægter, at mirakler stadig kan ske.

Læs Mormon 9:7-11, og se efter, hvad Moroni belærte om Gud.

  • Hvad lægger I især mærke til ved disse vers?

  • Hvilke sandheder kan I finde?

To sandheder, Moroni belærte om, er, at Gud er den samme i går, i dag og for evigt, og at Gud er miraklernes Gud.

  • Hvordan kan en forståelse af disse sandheder påvirke vores tro på Gud?

Forestil jer, at I er i stand til at hjælpe Moroni med at dele hans budskab ved at forberede en præsentation, der forklarer disse sandheder.

I kan bruge følgende oplæg til at lave en pjece. I kan også tilpasse det til at lave en digital præsentation eller en anden slags, I selv vælger.

Lav en pjece ved at folde et stykke papir på midten, så I får et omslag, to indersider og en bagside. Som hjælp til at organisere jeres pjece kan I overveje at lave titler til hvert afsnit og sætte et billede eller en illustration på forsiden.

  • Første del (omslag): »Gud er miraklernes Gud«

  • Anden del: »Eksempler på mirakler«

  • Tredje del: »Mirakler der sker i dag«

  • Fjerde del: »Sådan indbyder man Gud til at udvirke mirakler«

Tilføj i løbet af lektionen de tanker, følelser, indtryk og indsigter, I får, når I studerer.

Eksempler på mirakler

Læs Mormon 9:11-18 og se efter mirakler, som Moroni ønskede, vi skulle genkende. Skriv det, I har fundet frem til, på side to i jeres pjece.

Når I har fundet frem til nogle mirakler, som Moroni henviste til, så skriv andre mirakler fra skrifterne, som I kan komme i tanke om.

  • Hvad hjælper disse mirakler jer til at forstå om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Mirakler sker i dag

Læs Mormon 9:19 og se efter, hvad Moroni lærer os om mirakler i dag.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan vi kan genkende mirakler i vore dage.

Mirakler, tegn og undere er talrige blandt Jesu Kristi følgere i dag, i jeres liv og i mit. Mirakler er guddommelige gerninger, manifestationer og udtryk for Guds ubegrænsede magt og en bekræftelse af, at han er »den samme i går, i dag og for evigt« …

Mange af jer har oplevet mirakler, flere end I er klar over. De kan synes små i forhold til, at Jesus oprejste de døde. Men omfanget betegner ikke et mirakel, kun at det kom fra Gud. (Ronald A. Rasband, »Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, Liahona, maj 2021, s. 109-110)

  • Hvad kan dette udsagn hjælpe os med at forstå om mirakler?

  • Hvilke store og små mirakler kommer fra Gud i dag?

Skriv på tredje side i jeres pjece, som kaldes »Mirakler der sker i dag«, de mirakler, som I eller dem, I kender, har været vidne til.

Det kan være en fordel at bede en forælder eller ven om at fortælle om mirakler, de har oplevet, og føje dem til jeres liste.

Se et eksempel på et mirakel ved at se videoen »By Divine Design« fra tidskode 7:16 til 8:19.

Sådan indbyder man Gud til at udvirke mirakler

Tænk på nogle mirakler, som I føler, der i dag er mest brug for eller størst håb om.

Læs Mormon 9:20-28 og se efter, hvad Gud beder os om at gøre, så han kan velsigne os med mirakler.

  • Hvordan kan vi indbyde Gud til at udvirke mirakler i vores liv?

Læs følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson, eller se videoen »Styrken i åndeligt momentum«, fra tidskode 13:30 til 14:05, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Herren vil velsigne jer med mirakler, hvis I tror på ham »uden at tvivle«. Udfør det åndelige arbejde for at kunne søge mirakler. Bed inderligt Gud om hjælp til at udøve den slags tro. Jeg lover jer, at I på egen hånd kan opleve, at Jesus Kristus »giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.« (Russell M. Nelson, »Styrken i åndeligt momentum«, Liahona, maj 2022, s. 100)

  • Hvad lægger I mærke til ved præsident Nelsons ord?

  • Hvilket åndeligt arbejde kan vi være nødt til at udføre for at søge mirakler?

Skriv på bagsiden af jeres pjece, hvad I kan gøre for at trække Guds mirakler ind i jeres liv.

Se jeres pjece igennem, og tænk over alt det, I har lært om Gud og hans evne til at udvirke mirakler i jeres liv.

  1.  Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad lærte I og følte I om Gud, da I studerede Mormon 9?

    • Hvad vil I gøre for at trække hans mirakler ind i jeres liv?