Seminar
Evangelisk mesterlære: Mosija 2:41 – »Den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger«


»Evangelisk mesterlære: Mosija 2:41 – ›Den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 2:19-41«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Evangelisk mesterlære: Mosija 2:41

»Den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger«

Billede
unge, der ler

I en tidligere lektion lærte I, at hvis vi holder Guds befalinger, vil han velsigne os både timeligt og åndeligt. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Mosija 2:41 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Undervis i skrifterne og profeternes ord med overbevisning og formål. Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »Medmindre I føler passioneret for noget, kan I umuligt nogensinde få jeres elever til at føle passioneret for det« (»Engle og forbavselse«, (tale holdt ved den årlige CES-oplæringstransmission, 12. juni 2019)). Undervis med overbevisning og kraft ud fra jeres eget vidnesbyrd om Frelseren og de evige sandheder i hans gengivne evangelium.

Elevforberedelse: Eleverne kan blive bedt om at vælge en befaling, som de prøver at adlyde. Og derefter være klar til at fortælle, hvordan de er blevet velsignet ved at holde befalingen.

Mulig læringsaktivitet

Denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder er udformet til at blive undervist efter lektionen »Mosija 2:19-41«, som er den kontekstuelle lektion for det evangeliske mesterlæreskriftsted Mosija 2:41. Hvis denne lektion i mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, så sørg for også at give den tilsvarende kontekstuelle lektion i den uge.

Lær udenad og forklar

Skriv Mosija 2:41 og nøglesætningen »Dem, der holder Guds befalinger … er velsignede i alt« på tavlen. Du kan bede eleverne om at tegne eller lave et billede, der repræsenterer den læresætning, der undervises om i dette skriftsted.

Bed eleverne om at drøfte det, de tegnede, parvist eller i små grupper. Bed dem om at drøfte, hvilke ord eller vendinger de fremhævede i deres kreation, og hvorfor de føler, at de er vigtige.

Bed eleverne om at bruge de billeder, de har lavet, til at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen udenad.

Øv anvendelse

Vis scenariet eller giv eleverne en kopi, når de udfører følgende aktivitet. Dette scenarie er beregnet til at hjælpe eleverne til at bruge principperne for at opnå åndelig kundskab til at forstå, at velsignelser og lykke kommer af lydighed. Det kan også hjælpe dem til at forblive trofaste, selv hvis de har svært ved at erkende de velsignelser, Herren giver dem. Overvej at tilpasse dette scenarie til dine elevers behov eller situation.

Jenna fik en lektion i evangelisk mesterlære i seminar, der understregede, at lydighed mod Guds befalinger bringer større lykke og velsignelser i vores liv. Bagefter følte Jenna sig forvirret over sin egen situation. Hun forsøger at holde buddene, men føler ikke, at det gør hendes liv lettere, lykkeligere eller bedre. Hun kæmper stadig i skolen og har nogle problemer med familien og vennerne. Hvis hendes lydighed mod befalingerne skulle bringe lykke, hvorfor har hun det så sådan?

En måde at hjælpe eleverne til at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab på i denne situation er at skrive de tre principper som overskrifter på tavlen (se Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022, s. 3-4). Bed eleverne om at skrive de udtalelser, de føler vil hjælpe Jenna, på tavlen under den passende overskrift. Du kan fremskynde deltagelsen ved at give et stykke kridt eller en tusch til en elev og derefter bede den elev om at give kridtet eller tuschen videre til en anden elev, når de er færdige med at skrive på tavlen. Tal om, hvad eleverne skriver på tavlen.

Handl i tro

Læs afsnit 5-6 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022. Se efter vendinger, der kan hjælpe Jenna.

  • Hvad kan I dele fra disse afsnit for at hjælpe Jenna til at handle i tro?

  • Hvordan tror I, det kan hjælpe Jenna?

Du kan påpege en forbindelse mellem ældste Jeffrey R. Hollands udtalelse i afsnit 6 om at »holde fast« og kong Benjamins løfte i Mosija 2:41 til dem, der »holder trofast ud til enden«. Hjælp eleverne til at forstå, at selv om vi ikke straks ser visse velsignelser, kan vi bevæge os trofast fremad i tillid til, at Gud vil opfylde sine løfter (se Mosi 2:22).

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

Læs afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022. Se efter vendinger, der kan hjælpe Jenna.

  • Hvad vil I dele med Jenna?

  • Hvorfor vil I dele det med hende?

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

Læs afsnit 11 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022. Se efter vendinger, der kan hjælpe Jenna.

  • Hvilke andre guddommelige kilder kan I anbefale Jenna at slå op i?

  • Hvorfor tror I, at dette vil hjælpe hende?

Overvej at bede eleverne om at fortælle om velsignelser, de har modtaget, når de har forsøgt at adlyde Guds befalinger. Bed eleverne om at fortælle om velsignelser, der var umiddelbare, og andre, der først blev modtaget over tid. Bær vidnesbyrd om, at Gud i sin uendelige visdom ikke alene afgør, hvilke velsignelser han skal give, men også hvilket tidspunkt det er bedst for os at modtage dem på.

Gennemgang af evangelisk mesterlære

Hjælp i de kommende lektioner eleverne til kort at gennemgå henvisningen til og nøglesætningen i Mosija 2:41. Skriv nøglesætningen på tavlen og lad eleverne udfylde de tomme felter: Du kan tilpasse eksemplet nedenfor for at fremhæve ord, som dine elever kan have brug for hjælp til at huske:

Mosija : – »Dem, der Guds … er i

Bed eleverne om at gentage henvisningen og nøglesætningen et par gange, indtil de har lært dem udenad. I kan også gennemgå tegningerne til dette skriftsted, som de tidligere har lavet.