Seminar
Vurder jeres læring 10: Mormons Bog; 1 Nefi-Moroni


»Vurder jeres læring 10: Mormons Bog; 1 Nefi-Moroni«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Vurder jeres læring 10«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Vurder jeres læring 10

Mormons Bog; 1 Nefi-Moroni

Billede
person, der læser i Mormons Bog

Når I reflekterer over og vurderer jeres åndelige læring, kan det hjælpe jer til at komme Frelseren nærmere og styrke jeres omvendelse. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer med at evaluere de fremskridt og den udvikling, I har oplevet under jeres studier af Mormons Bog i år.

Bed eleverne om at give udtryk for deres tanker og indtryk. Mind eleverne om, at Helligånden kan lære dem ting i klassen, der ikke bliver sagt højt. Når eleverne nedskriver disse åndelige indtryk, øger de deres evne til at genkende og lære ved Ånden. Det kan give Herren mulighed for fortsat at vejlede dem.

Elevforberedelse: Eleverne kan tænke over deres studium af Mormons Bog og forberede sig på at fortælle om en indsigt eller sandhed, de har lært, som har øget deres kærlighed til Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

I denne lektion vil eleverne få mulighed for at reflektere over, hvordan Mormons Bog har hjulpet dem til at udvikle tro på Jesus Kristus og blive mere omvendt til ham. Hvis det vil være en hjælp at fokusere på specifikke sandheder, som eleverne har studeret i Mormons Bog, kan du tilpasse aktiviteterne til at omfatte disse sandheder. Eleverne kan færdiggøre aktiviteterne i enhver rækkefølge.

Hvad synes I om Mormons Bog?

Hensigten med denne del af lektionen er at hjælpe eleverne til at tænke over, hvordan deres studium af Mormons Bog i år har påvirket deres følelser for og vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium. Du kan eventuelt bruge følgende spørgsmål til at indlede en samtale med dine elever.

Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til at tænke over tre spørgsmål i forbindelse med Mormons Bog:

Du kan eventuelt vise disse tre spørgsmål i følgende udtalelse på tavlen.

For det første, hvad ville jeres liv være uden Mormons Bog? For det andet, hvad ville I ikke vide? Og for det tredje, hvad ville I ikke have? (Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 61)

Bed eleverne om at drøfte de tre spørgsmål i præsident Nelsons udtalelse. Afhængigt af dine elever kan du eventuelt give dem tid til at drøfte dem i små grupper, før de gør det som klasse. Når eleverne svarer, så lyt omhyggeligt og stil opfølgende spørgsmål for at hjælpe dem til at udtrykke deres tanker mere klart og indgående.

Hvad forstår I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Følgende afsnit kan hjælpe eleverne til at forklare forskellige lærdomme om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Præsident Russell M. Nelson har beskrevet en af Mormons Bogs nøgleroller:

Der sker noget stort, når et Guds barn prøver at lære mere om ham og hans elskede Søn. Ingensteds undervises der mere klart og tydeligt om det end i Mormons Bog. (Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 61)

Brug et øjeblik på at reflektere over, hvad I har lært om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når I har studeret Mormons Bog i år. I jeres skrifter og studiebog kan I se efter sandheder om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, som I har markeret eller lavet noter om i årets løb. Skriv i jeres studiebog tre eller fire sandheder, der var særligt betydningsfulde for jer.

Når eleverne har gennemgået deres studiebog eller skrifter, kan de skrive en række meningsfulde sandheder på tavlen. Eleverne kan også medtage tanker fra deres forberedelse.

For at opfriske deres minder eller for at hjælpe elever, der har svært ved at læse, kan du overveje at vise en af videoerne i Mormons Bog, der er inkluderet i »Supplerende læringsaktiviteter«.

Find mindst et skriftsted, der understøtter hver sandhed, I har skrevet i jeres studiebog. Skriv skriftstedshenvisningen ved siden af hver sandhed og forklar, hvordan I kan bruge skriftstedet til at undervise om den sandhed.

Hvis eleverne har brug for hjælp til at finde skriftsteder i Mormons Bog, der belærer om sandheder om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, kan du dele nogle af de følgende med dem. Vær opmærksom og parat til at hjælpe elever, der måske har brug for yderligere hjælp.

Brug tid på, at eleverne fortæller om de lærdomme i Mormons Bog, de valgte under undervisningen. Eleverne kan dele det med hele klassen, eller de kan deles op i mindre grupper.

Hvordan har Mormons Bog påvirket den måde, I lever jeres liv på?

Følgende afsnit kan hjælpe eleverne til at tænke over og udtrykke, hvordan de stræber efter at efterleve læren og lærdommene i Mormons Bog.

Læs følgende udtalelse af profeten Joseph Smith (1805-1844) og se efter, hvad han sagde om kraften i Mormons Bog:

Bemærk: Eleverne kan finde og læse følgende udtalelse i det sjette afsnit i indledningen til Mormons Bog.

Billede
profeten Joseph Smith

© 1998 David Lindsley

Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den end i nogen anden bog. (Indledningen til Mormons Bog, se også History of the Church, 4:461)

At »efterleve forskrifterne i den« betyder at efterleve de principper og lærdomme, der findes i Mormons Bog. Tænk et øjeblik over, hvordan jeres tanker, holdninger eller handlinger er blevet påvirket på grund af det, I har lært af Mormons Bog.

Giv eleverne tid til at svare på et af følgende spørgsmål i deres studiebog. Tilskynd dem til at være eftertænksomme og indbyde Helligånden til at hjælpe dem til at se, hvordan deres liv er blevet påvirket af lærdommene i Mormons Bog.

  • Hvordan har jeres studium af Mormons Bog hjulpet jer til at føle jer tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvilke specifikke lærdomme har I været i stand til at anvende fra jeres studium af Mormons Bog?

  • Hvilke velsignelser har I oplevet, når I regelmæssigt har studeret Mormons Bog?

Tilskynd eleverne til at dele deres svar. Hvis tiden tillader det, så bær dit vidnesbyrd om Mormons Bog og de betydningsfulde lærdomme, der har påvirket dit liv.