Kom og følg mig
30. marts-12. april. Påske: »Han [skal] opstå … med helbredelse i sine vinger«


»30. marts-12. april. Påske: ›Han [skal] opstå … med helbredelse i sine vinger‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»30. marts-12. april. Påske«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Billede
den opstandne Kristus med sine disciple

Kristus og apostlene, af Del Parson

30. marts-12. april

Påske

»Han [skal] opstå … med helbredelse i sine vinger«

I dagene, der leder op til påskesøndag, kan du overveje at fokusere dit eget og din families studium af skriften på Mormons Bogs stærke vidnesbyrd om Jesu Kristi liv, død, opstandelse og sonoffer.

Nedskriv dine indtryk

De fordums apostle var frimodige i deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans opstandelse. Mange millioner mennesker tror på Jesus Kristus og stræber efter at følge ham på grund af det, der står i Bibelen. Men der er nogle mennesker, der kan tænke, at hvis Jesus Kristus er hele verdens Frelser, hvorfor var øjenvidnerne til hans eksistens så begrænset til en håndfuld mennesker i en lille region?

Mormons Bog er endnu et overbevisende vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er verdens Frelser, »som giver sig til kende for alle folkeslag« (Mormons Bogs titelblad) og tilbyder frelse til alle, der kommer til ham. Derudover tydeliggør dette andet vidnesbyrd også, hvad frelse er. Det er derfor, at Nefi, Jakob, Mormon og alle profeterne arbejdede »flittigt med at indgravere disse ord på plader« – for at erklære for fremtidige generationer, at de også »kendte til Kristus … og … havde et håb om hans herlighed« (Jakob 4:3-4). Denne påske kan du tænke over vidnesbyrdene i Mormons Bog om, at kraften i Kristi forsoning er både universel og personlig – den forløser hele verden, og den forløser dig.

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

2 Nefi 9:6-15, 22; Alma 11:41-45; 40:21-23; 3 Nefi 26:4-5

Takket være Jesu Kristi opstandelse vil alle mennesker opstå.

Det er en tradition i påsken at tænke over Jesu Kristi opstandelse, men hvad betyder det helt præcis at opstå? Hvilken indsigt kommer Mormons Bog med om opstandelse? Måske kunne du som en del af din helligholdelse af påsken skrive nogle sandheder ned om opstandelse, som du finder i 2 Nefi 9:6-15, 22, Alma 11:41-45, 40:21-23 og 3 Nefi 26:4-5. Du kan også skrive ned, hvorfor du synes, at det er vigtigt at kende alle disse sandheder.

Det kan være, at du lægger mærke til, der ofte bliver undervist om sandheder om opstandelsen i forbindelse med sandheder om den endelige dom. Tænk over, hvad det lærer dig om vigtigheden af opstandelsen i frelsesplanen.

Se også Lukas 24:36-43; Apostlenes Gerninger 24:15; 1 Korinther 15:12-23.

Mosija 3:7; 15:5-9; Alma 7:11-13

Jesus Kristus påtog sig mine synder, smerter og skrøbeligheder.

Bibelen underviser tydeligt om, at Jesus Kristus sonede for vores synder. Men Mormons Bog udvider dog vores forståelse af Kristi offer og lidelse på nogle vigtige måder. Du kan finde nogle af disse lærdomme i Mosija 3:7, 15:5-9 og Alma 7:11-13. Når du har læst disse skriftsteder, kan du eventuelt skrive det, du finder frem til, ned i et skema som dette:

Hvad led Frelseren?

Hvorfor led han?

Hvad betyder det for mig?

Hvad led Frelseren?

Hvorfor led han?

Hvad betyder det for mig?

Se også Esajas 53; Hebræerne 4:14-16.

Billede
Kristus beder i Getsemane have

Getsemane, af Michael T. Malm

Mosija 5:1-2; 27:8-28; Alma 15:3-12; 24:7-19

Jesu Kristi forsoning renser mig og hjælper mig til at blive fuldkommen.

Man kan sige, at Mormons Bog i høj grad er en beretning om folk, der forandrede sig på grund af Jesu Kristi forsoning. Faktisk begik nogle af disse folk store synder, og de var endda fjender af Guds folk, før Frelserens kraft bevirkede en mægtig forandring i dem i overensstemmelse med deres tro på ham. Du kan læse nogle af disse oplevelser i Mosija 5:1-2, 27:8-28 og Alma 15:3-12, 24:7-19; det kan også være, at du selv kommer i tanke om nogle eksempler, du kan studere. Hvad lægger du mærke til, at alle disse oplevelser har til fælles? Hvilke forskelle lægger du mærke til? Hvad lærer disse beretninger dig om, hvordan Frelserens forsoning kan forandre dig?

Se også Alma 5:6-14; 13:11-12; 18; 19:1-16; 22:1-26; 36:16-21; Eter 12:27; Moroni 10:32-33.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du fejrer påske med din familie, så se efter måder, hvorpå I sammen kan lære om Frelseren og hans forsoning, deriblandt opstandelsen. Her er nogle forslag.

3 Nefi 1117

Nogle familier har fundet ud af, at det at studere beretningen om den opstandne Frelserens besøg til Amerika er særligt meningsfuldt i påsken. Tilskynd din familie til at forestille sig, hvordan det må have været at føle hans sår (se 3 Ne 11:14-15) eller at være en af de børn, han velsignede (se 3 Ne 17:21). Hvordan gør denne beretning vores taknemmelighed for Frelserens opstandelse større? Et maleri, der afbilder denne beretning, er med i dette oplæg, andre findes på ChurchofJesusChrist.org. Det kan være, at din familie vil synes om at tegne deres egen tegning af det, de læser.

Budskaber fra generalkonferencen

I mange dele af verden finder dette års generalkonference sted i weekenden før påsken. Måske kan det at lytte til konferencebudskaber hjælpe din familie til at fokusere på Frelseren denne påske. Du kan for eksempel bede din familie om at lytte efter konferencebudskaber, der vidner om Jesus Kristus og hans opstandelse – især fra apostlene, der er særlige vidner om Jesus Kristus. Så kan I gennemgå disse budskaber sammen og finde de lærdomme, der styrker jeres vidnesbyrd om Frelseren.

»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«

Læs som familie »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« (Liahona, maj 2017, på indersiden af forsiden; se også ChurchofJesusChrist.org), og tilskynd alle i familien til at vælge et påskebudskab fra det vidnesbyrd og fortælle andre om det. I kan for eksempel lave plakater, I kan vise på de sociale medier, eller som I kan hænge på jeres hoveddør eller i et vindue.

Videoer: Særlige vidner om Kristus

ChurchofJesusChrist.org og applikationen Evangelisk bibliotek har en videoserie, der hedder Special Witnesses of Christ. Den omfatter videoer af hvert medlem af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, der bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus. Din familie kunne se en eller flere af disse videoer og tale om, hvad de fortæller os om, hvad Frelseren har gjort for os.

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Efterlev Jesu Kristi evangelium. Det vigtigste, du som forælder kan gøre, er at efterleve evangeliet af hele dit hjerte. Det er den bedste måde at kvalificere sig til Helligåndens ledsagelse. Du behøver ikke at være fuldkommen, blot du ivrigt forsøger at gøre dit bedste og søge tilgivelse gennem Frelserens forsoning. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 13-14).

Billede
Kristus hilser på nefitterne

Illustration af Kristus sammen med nefitterne, af Ben Sowards