Kom og følg mig
21.-27. januar. Johannes 1: Vi har fundet Messias


»21.-27. januar. Johannes 1: Vi har fundet Messias«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier:: Det Nye Testamente 2019, 2019

»21.-27. januar. Johannes 1«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Billede
Kvinder, der fortæller om evangeliet på en togstation

21.-27. januar

Johannes 1

Vi har fundet Messias

Når du læser og overvejer Johannes 1, så nedskriv de indtryk, du modtager. Hvilke budskaber finder du, som vil være bedst for dig og din familie? Hvad kan du fortælle om i dine klasser i Kirken?

Nedskriv dine indtryk

Har du nogensinde tænkt over, om du ville have genkendt Jesus fra Nazaret som Guds Søn, hvis du havde levet, mens han tjente på jorden? I årevis havde trofaste israelitter, deriblandt Andreas, Peter, Filip og Nathanael, ventet og bedt for den lovede Messias’ komme. Da de mødte ham, hvordan vidste de så, at han var den, de havde søgt? På samme måde, som vi alle lærer Frelseren at kende på – ved at tage mod indbydelsen til selv at »kom[me] og se« (Joh 1:39). Vi læser om ham i skrifterne. Vi hører hans lære. Vi lægger mærke til, hvordan han levede. Vi føler hans Ånd. Undervejs opdager vi, ligesom Nathanael gjorde, at Frelseren kender os og elsker os og ønsker at forberede os på at modtage »større ting« (Joh 1:50).

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Johannesevangeliet

Hvem var Johannes?

Johannes var en af Johannes Døbers disciple, og han blev senere en af Jesu Kristi første tilhængere og en af hans apostle. Han skrev Johannesevangeliet, flere breve og Johannes’ Åbenbaring. I sit evangelium omtaler han sig selv som den discipel, »som Jesus elskede«, og »den anden discipel« (Joh 13:23; 20:3). Johannes’ iver efter at forkynde evangeliet var så stor, at han bad om at blive på jorden indtil Frelserens andet komme, så han kunne bringe sjæle til Kristus (se L&P 7:1-6).

Se også Guide til skrifterne, »Johannes, Zebedæus’ søn«.

Johannes 1:1-5

Jesus Kristus var »i begyndelsen hos Gud.«

Johannes begyndte sit evangelium ved at beskrive de gerninger, som Jesus udførte, før han blev født: »I begyndelsen var … Ordet [Jesus Kristus] … hos Gud«. Hvad lærer du af vers 1-5 om Frelseren og hans gerninger? Du kan finde nyttige tydeliggørelser i Joseph Smiths Oversættelse, Johannes 1:1-5 (i Guide til skrifterne). Når du begynder dit studium af Frelserens liv, hvorfor er det så vigtigt at kende til hans førjordiske gerninger?

Se også »Jesus Christ Chosen as Savior«, Gospel Topics, topics.lds.org.

Johannes 1:1-18

Jesu Kristi disciple bærer vidnesbyrd om ham.

Johannes blev inspireret til at søge Frelseren på grund af Johannes Døbers vidnesbyrd, ham der erklærede, at han var sendt for at »skulle vidne om … det sande lys« (Joh 1:8-9, 15-18). Johannes bar også selv et stærkt vidnesbyrd om Frelserens liv og mission.

Det kan være interessant at lave en liste over sandheder, som Johannes tog med i sit indledende vidnesbyrd om Kristus (v. 1-18; se også JSO, Joh 1:1-19 (i Guide til skrifterne)). Hvorfor tror du, at Johannes begyndte sit evangelium med disse sandheder? Overvej at nedskrive dit vidnesbyrd om Jesus Kristus – hvad vil du dele? Hvilke oplevelser har hjulpet dig til at lære Frelseren bedre at kende og følge ham? Hvem kan blive velsignet af at høre dit vidnesbyrd?

Johannes 1:12

Hvad vil det sige at »blive Guds børn«?

Selvom vi alle er Guds åndelige sønner og døtre, så bliver vi fremmedgjorte eller adskilt fra ham, når vi synder. Jesus Kristus tilbyder os en vej tilbage. Gennem sit sonoffer og vores lydighed mod evangeliets pagter giver »han [os] ret til at blive Guds børn« igen. Vi bliver født igen og bliver forsonet med vor Fader, værdige til hans evige arv og arvinger til alt, som han har (se Rom 8:14-18; Jakob 4:11).

Johannes 1:18

Har nogen nogensinde set Gud?

I Det Gamle Testamente er der eksempler på folk, der så Gud (se 1 Mos 32:31; 2 Mos 33:11; Es 6:5). Så hvorfor sagde Johannes Døber, at »ingen har nogen sinde set Gud«? Joseph Smiths oversættelse af dette vers (se JSO, Joh 1:19, i Guide til skrifterne ) tydeliggør, at Gud Faderen viser sig for menneskene, og når han gør det, så bærer han vidnesbyrd om sin Søn. Han sagde for eksempel til Joseph Smith i den hellige lund, da han viste sig for ham: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:17; se også L&P 76:23). Der er adskillige andre nedskrevne tilfælde, hvor folk så Gud Faderen i et syn (se ApG 7:55-56; Åb 4:2; 1 Ne 1:8; L&P 137:1-3) eller hørte hans røst bære vidnesbyrd om Sønnen (se Matt 3:17; 17:5; 3 Ne 11:6-7).

Johannes 1:19-23

Hvem er Elias, og hvem er »Profeten«?

De jødiske ledere spekulerede på, om Johannes Døber opfyldte fordums profeti om profeter, der på et tidspunkt ville komme blandt folket. De spurgte ham, om han var Elias, som er navnet på den profet, som det var profeteret skulle gengive alt (se Mal 3:23-24). De spurgte også, om han var »Profeten«, som kan henvise til »en profet«, der bliver nævnt i 5 Mosebog 18:15. Johannes forklarede, at han ikke var nogen af dem, men at han var den profet, som Esajas sagde ville bane vejen for Herrens komme (se Es 40:3).

Se også Guide til skrifterne, »Elias«.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Billede
Pige læser i skrifterne

Når vi studerer skrifterne, modtager vi inspiration til vores liv.

Johannes 1:4-10

Hvordan kan du hjælpe din familie til at visualisere det, de læser om lys i disse vers? Du kan lade din familie skiftes til at lyse med et lys i et mørkt rum og fortælle, hvordan Frelseren er lyset i deres liv. Når I læser Johannes 1:4-10, kan din familie få yderligere indsigt i Johannes’ vidnesbyrd om Jesus Kristus, Verdens lys.

Johannes 1:35-46

Læg mærke til Johannes Døbers vidnesbyrd i vers 36. Hvad kom der ud af hans vidnesbyrd (se v. 35-46)? Hvad lærer din familie af de folk, der bliver beskrevet i disse vers, om, hvordan man skal fortælle andre om evangeliet?

Johannes 1:45-51

Hvad gjorde Nathanael, der hjalp ham til at få et vidnesbyrd om Frelseren? Hvordan har vi fået vores vidnesbyrd?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Anvend illustrationer. Bed din familie om at finde nogle ting, de kan bruge som en hjælp til at forstå principper, der findes i skrifterne, når I læser sammen som familie. De kan for eksempel bruge et lys til at repræsentere Kristi lys (se Joh 1:4).

Billede
Jesus Kristus skaber jorden

Jahve skaber jorden, af Walter Rane