Helaman 7-12

• For at hjælpe din klasse til at lære om profeters roller og pligter af Helaman 7-11 kan I indlede med sammen at læse afsnittet »profet« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Klassemedlemmerne kan finde de roller for profeter, der er nævnt, og skrive dem på tavlen. Du kan derefter få dem til hver at gennemgå et kapitel fra Helaman 7-11. Bed dem om at se efter, hvordan Nefi opfyldte rollerne fra listen på tavlen. Hvordan opfylder vores levende profeter og apostle disse roller? Hvordan kan vi støtte dem i deres pligter?

• Hvorfor må profeter til tider tale frimodigt, som Nefi gjorde? Overvej at lade klassen læse Helaman 7:11-29 og se efter de advarsler, Nefi gav, og årsagen til, at han måtte være så ligefrem. Hvilke profetiske advarsler har inspireret os til at omvende os og komme til Herren? I »Yderligere ressourcer« vil du finde en metafor, som ældste Neil L. Andersen brugte for at hjælpe os til at forstå faren ved at ignorere profetisk advarsel.

• En måde at tale om disse vers på er at dele klassen op i to grupper og bede hver gruppe om at læse Helaman 9:1-20 og forestille sig, at de enten er i de fem mænds eller overdommernes sted. Hvad kan disse personer have følt? Hvad kan have påvirket hver gruppe til at reagere forskelligt på den samme mirakuløse profeti? Hvordan kan vi sikre os, at mirakler opbygger vores vidnesbyrd, men ikke bliver det eneste grundlag for dem? Hvordan kan vi fastslå om profetens ord i vore dage er sande?

• Beretningen om, at Herren velsigner Nefi i Helaman 10, kan inspirere medlemmerne af din klasse til at være mere flittige til at stræbe efter og gøre Herrens vilje. De kan læse vers 1-12 og se efter, hvad Nefi gjorde for at få Herrens tillid, og hvordan Herren velsignede ham. De kan så komme med andre eksempler på personer, fra skrifterne eller deres eget liv, der har stræbt efter og gjort Herrens vilje »med utrættelighed« (Hel 10:4). Hvordan velsignede Herren dette folk med kraft til at kaste billedlige bjerge i deres liv ned (se Hel 10:9)? Giv klassen tid til at tænke over, hvordan de bedre kan søge Herrens vilje og holde hans befalinger.

• Mange medlemmer af din klasse har indgået pagt om altid at erindre Jesus Kristus. De kan måske fortælle hinanden noget, der har hjulpet dem til »altid [at] erindre ham« (Moro 4:3; L&P 20:77), både i tider med fremgang og i svære tider. De kan dernæst søge i Helaman 12 efter årsager til, at folk har for vane at glemme Herren. Hvordan kan vi overvinde de tendenser, der er beskrevet i dette kapitel? Hvordan har modgang hjulpet os til at erindre Gud? (Se Hel 11:4-7).

• For at vise, hvilken indsats det kræver at huske noget, kan du give klassen lidt tid til at se i Helaman 12. Du kan derefter stille dem spørgsmål om kapitlet for at se, hvad de kan huske. De kan også fortælle, hvad de gør for at huske information til en prøve. Hvordan svarer det til den indsats, det kræver at »huske Herren«? (Hel 12:5). Hvordan er det anderledes? Bed klassen om at finde et vers eller en vending i Helaman 12, de kan have fremme derhjemme eller lære udenad, for at minde dem om Guds godhed og kraft.

Ældste Neil L. Andersen har fortalt om følgende oplevelse:

»De, der vælger at tjene Herren, vil altid lytte opmærksomt og især til profeten …

Lad mig illustrere det med en oplevelse. Min familie boede i mange år i Florida. Da jorden er meget sandet i Florida, består græsplænerne af en bredbladet græsart, som vi kalder Sankt Augustinus. En formidabel fjende af Floridas græsplæner er et lille, brunt insekt, der hedder en jordkrebs.

En aften, hvor min nabo og jeg stod i døren, lagde han mærke til et lille insekt, der krydsede mit fortov. ›Du må hellere sprøjte din græsplæne,‹ advarede han. ›Der går en jordkrebs.‹ Jeg havde sprøjtet græsplænen med insektmiddel blot nogle få uger forinden, og jeg mente ikke, at jeg havde tid eller råd til at gøre det så hurtigt igen.

I dagslys næste morgen undersøgte jeg omhyggeligt min græsplæne. Den var frodig og smuk grøn. Jeg kiggede ned i græsset for at se, om jeg kunne se nogle af de små kryb. Jeg kunne ikke se nogen. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ›Nå, måske gik den lille jordkrebs bare gennem min have på vej til min nabos have‹ …

Historien har imidlertid en trist afslutning. Jeg kom ud af hoveddøren en morgen, omkring 10 dage efter samtalen med min nabo. Chokeret, da det så ud til at være sket i løbet af natten, så jeg store brune pletter i min plæne. Jeg løb ned til havecentret, købte insektmidlet og sprøjtede omgående, men det var for sent. Plænen var ødelagt, og at få plænen genetableret krævede et nyt lag græstørv, mange timers arbejde og mange penge.

Min nabos advarsel var meget betydningsfuld for min græsplænes velfærd. Han så noget, som jeg ikke kunne se. Han vidste noget, som jeg ikke vidste. Han vidste, at jordkrebs lever under jorden og kun er aktive om natten, hvorfor mine undersøgelser i dagslys var nyttesløse. Han vidste, at jordkrebs ikke spiser græssets blade, men i stedet ernærer sig med rødderne. Han vidste, at disse små skabninger på et par centimeter kunne spise masser af rødder, før jeg nogensinde ville se virkningen over jorden. Jeg betalte en høj pris for min selvtilfredse selvstændighed …

Der er åndelige jordkrebs, som graver sig ind under vores beskyttende mure og trænger sig ind på vores sarte rødder. Mange af disse ondskabens insekter virker små, til tider næsten usynlige …

Lad os ikke følge det eksempel, som jeg viste i bekæmpelsen af mine jordkrebs i Florida. Lad os aldrig ignorere advarslerne. Lad os aldrig være selvtilfredse i vores selvstændighed. Lad os altid lytte og lære i ydmyghed og tro og ivrigt omvende os, hvis det er nødvendigt« (»Profeter og åndelige jordkrebs«, Liahona, jan. 2000, s. 18-19, 20).