Kom og følg mig
31. august-6. september Helaman 13-16: »Glædelige tidender om stor glæde«


»31. august-6. september Helaman 13-16: ›Glædelige tidender om stor glæde‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020

»31. august-6. september Helaman 13-16«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020

Billede
Lamanitten Samuel underviser på muren

Lamanitten Samuel på bymuren, af Arnold Friberg

31. august-6. september

Helaman 13-16

»Glædelige tidender om stor glæde«

Hvilken af lamanitten Samuels lærdomme og profetier tror du vil være til størst gavn for din klasse? Når du studerer Helaman 13-16, så tænk over, hvordan du kan hjælpe dem til at finde mening i disse kapitler.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Bed klassens medlemmer om at fortælle en makker om noget, de lærte, forstod bedre eller har anvendt, fordi de læste historien om lamanitten Samuel i Helaman 13-16 denne uge. Lad derpå nogle få dele det med hele klassen.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Helaman 13

Herrens tjenere taler og handler i henhold til Guds vejledning.

  • Herren bad lamanitten Samuel om at gøre noget, der kan have virket meget svært: At prædike for folk, der tidligere havde smidt ham ud af deres by. At læse Helaman 13:2-5 kan minde klassemedlemmerne om svære ting, Herren har bedt dem om at gøre. Bed dem fortælle om deres oplevelser. Hvordan hjalp Herren dem? Klassens medlemmer kan for eksempel fortælle om oplevelser, hvor Herren lagde noget i deres hjerte, som han ønskede, at de skulle sige til en person (se v. 4). Hvilke velsignelser har klassemedlemmerne set, når de har fulgt Herrens vejledning?

    Billede
    Præsident Russell M. Nelson

    Profeten leder os til Jesus Kristus.

  • Selvom Samuels advarsler blev givet til de hårdhjertede nefitter, indeholder Helaman 13 noget til os alle i dag. For at hjælpe klassemedlemmerne til at finde personlig mening i hans ord kan du lade dem se i Helaman 13 efter et budskab, der virker relevant for os i dag. (Hvis de har brug for hjælp, kan du skrive følgende vers på tavlen: 8, 21-22, 26-29, 31 og 38). De kan dernæst dele det, de finder, i par, små grupper eller med hele klassen. Hvilke lignende budskaber har profeten givet os i dag?

Helaman 14; 16:13-23

Tegn og undere kan styrke troen hos dem, der ikke forhærder deres hjerte.

  • Denne uges oplæg i kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier foreslår, at vi ser efter tegn, som Herren har givet os, så vi »kan tro på hans navn« (Hel 14:12). Klassen kan fortælle, hvad de fandt, da de tænkte over dette forslag. Sørg for at påpege, at tegn i vores liv kan være mindre dramatiske og mere personlige, end de tegn Samuel forudså. Hvilke andre formål er der med tegn ifølge Helaman 14:28-30? Klassens medlemmer kan også fortælle om andre ting, Herren har gjort for at hjælpe dem til at udvikle tro på sig.

  • At læse om, hvordan Samuels profetier blev opfyldt, kan opbygge klassemedlemmernes tro på Jesus Kristus og hans mission. De kan bruge Helaman 14 til at lave en oversigt, der viser Samuels profetier om Kristi fødsel og død på den ene side og skriftstedshenvisninger til, hvor disse profetier blev opfyldt, på den anden. Nogle af disse henvisninger kan omfatte vers fra 3 Nefi 1:15-21 og 3 Nefi 8:5-25. Hvorfor er det vigtigt for os at kende til disse profetier og opfyldelsen af dem?

  • Klassens medlemmer har muligvis bemærket – i Helaman 16 og andre steder i skrifterne – at det at se tegn og undere ikke nødvendigvis får en til at tro på Kristus. Bed dem om at give nogle eksempler fra skrifterne på personer, der så tegn og alligevel ikke troede. Hvorfor var der ifølge Helaman 16:13-23 mange, der på lamanitten Samuels tid ikke troede på tegnene og profetierne? Hvordan overtaler Satan folk til at »at forlade sig på deres egen styrke og … visdom« i dag? (Hel 16:15). Hvad lærer vi af denne beretning, der kan hjælpe os til at undgå lignende fejl?

Helaman 15:3

Herren revser dem, han elsker.

  • Samuels ord indeholder mange hårde revselser, men Helaman 15:3 giver et unikt perspektiv på revselse fra Herren. Hjælp klassen til at forstå dette perspektiv ved at læse dette vers sammen og bede dem om at fortælle om tegn, de ser på Guds kærlighed og nåde i Samuels profetier og advarsler. Hvordan kan revselse fra Herren være et tegn på hans kærlighed?

  • For at hjælpe klassemedlemmerne til bedre at forstå budskabet i Helaman 15:3 kan du dele de tre årsager til guddommelig revselse, som ældste D. Todd Christofferson har undervist om (se »Yderligere ressourcer«). Del klassen op i tre grupper, og bed hver gruppe om at tale om en af disse årsager (skriftstederne og videoen foreslået i »Yderligere ressourcer« kan hjælpe). Hver gruppe kan derpå dele indblik fra deres samtale, der hjalp dem til bedre at forstå, at Herren revser dem, han elsker.

Helaman 16

Profeten leder os til Herren.

  • Hvad lærer vi i Helaman 16 af dem, der accepterede Samuels belæringer? Hvad lærer vi af dem, der afviste ham? Det kan være inspirerende at høre klassemedlemmer fortælle, hvordan de fik deres vidnesbyrd om vigtigheden af at følge de levende profeter. De kan også fortælle, hvordan de vil bruge Helaman 16 eller ældste Andersens ord i »Yderligere ressourcer« til at forklare en person, hvorfor de valgte at følge profeten.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Tilskynd klassens medlemmer til at læse 3 Nefi 1-7 næste uge ved at fortælle dem, at mange af de profetier, de læste om denne uge, vil blive opfyldt i disse kapitler.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Formål med guddommelig revselse.

Ældste D. Todd Christofferson gav tre årsager til guddommelig revselse (se »Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg«, Liahona, maj 2011, s. 97-100):

  1. »At overtale os til omvendelse.« Se Eter 2:14-15; Lære og Pagter 1:27; 93:41-50; 105:6.

  2. »At forædle og helliggøre os.« Se Mosija 23:21-22; Lære og Pagter 101:1-5; 136:31.

  3. »At omlægge vores kurs i livet til en, som Gud ved, er bedre.« Se historien om præsident Hugh B. Brown og ribsbusken i ældste Christoffersons tale (s. 98-99), »Guds vilje« (video, ChurchofJesusChrist.org).

Vi glæder os over, at vi har en profet.

Ældste Neil L. Andersen har sagt:

»En profet står ikke mellem jer og Frelseren. Derimod står han ved siden af jer og viser vej til Frelseren. En profets største ansvar og mest dyrebare gave til os er hans sikre vidnesbyrd og hans vished om, at Jesus er Kristus. Ligesom Peter fordum erklærer vores profet: ›[Han] er Kristus, den levende Guds søn‹ (Matt 16:16; se også Joh 6:69).

Når vi en dag ser tilbage på vores liv, vil vi fryde os over, at vi befandt os på jorden i en tid med en levende profet. Jeg beder til, at vi på den dag vil være i stand til at sige:

Vi lyttede til ham. Vi troede på ham. Vi studerede hans ord med tålmodighed og tro. Vi bad for ham. Vi støttede ham. Vi var ydmyge nok til at følge ham. Vi elskede ham« (»Guds profet«, Liahona, maj 2018, s. 27).

Gør undervisningen bedre

Lær dem, du underviser, at kende. Ikke to personer er ens. Hver person, du underviser, er med sin baggrund, sit perspektiv og sine evner unik. Bed om at vide, hvordan du kan anvende deres forskelligheder til at hjælpe din klasse bedre med at lære. Når du bedre forstår dem, du underviser, kan du skabe meningsfulde og mindeværdige undervisningsøjeblikke. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 7).