Kom og følg mig
21.-27. januar Johannes 1: Vi har fundet Messias


»21.-27. januar. Johannes 1: Vi har fundet Messias«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2019, 2019

»21.-27. januar. Johannes 1«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Kvinder, der fortæller om evangeliet på en togstation

21.-27. januar.

Johannes 1

Vi har fundet Messias

Inden du læser nogle af de andre studiematerialer, så læs og grund over Johannes 1 og nedskriv de indtryk, du får. Det vil indbyde Ånden i din forberedelse. Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier og de følgende forslag kan hjælpe dig til at inspirere dem i din klasse til at forstå og anvende læren i dette kapitel.

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

For at tilskynde klassemedlemmerne til at dele det, de lærer, kan du bede dem om at skrive spørgsmål, kommentarer eller indblik fra deres personlige læsning på nogle papirstrimler og komme dem i en bøtte. Træk strimler fra bøtten og drøft dem som klasse.

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Johannes 1:1-5

Jesus Kristus var »i begyndelsen hos Gud.«

  • Johannes begyndte sit vidnesbyrd om Kristus ved at vidne om Frelserens rolle, inden han blev født. Hvad underviste Johannes om den førjordiske Kristus? Hvorfor er det vigtigt at kende Kristi førjordiske roller? Det kan være behjælpsomt at skrive spørgsmålene på tavlen og bede klassemedlemmerne om at se efter svarene i Johannes 1.1-5 (se også JSO, Joh 1:1-5 (i Guide til skrifterne)) og ældste James E. Talmages udtalelse i »Yderligere ressourcer«. Hvilke andre skriftstedshenvisninger kan de dele, der lærer os mere om den førjordiske Kristus? (Se fx »Jesus Kristus« i Guide til skrifterne). I kan som klasse også gennemgå »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, (Liahona, apr. 2000, s. 2-3).

  • Hvis du gerne vil bruge disse vers til at tale om Herrens skabelser, kan du læse Johannes 1:3 og vise et billede, der viser jordens skønhed. Bed nogle om at fortælle, hvordan Frelserens skabelser har fået dem til at føle hans kærlighed.

Johannes 1:1-14

Jesus Kristus er lyset.

  • Fysisk lys kan få os til at forstå symbolismen om åndeligt lys. Hvordan kan du vise denne symbolisme for din klasse? Du kan slukke for lyset i lokalet og tænde en lommelygte for at vise kontrasten mellem lys og mørke. Bed så deltagerne om at finde alle tilfælde af ordet lys i Johannes 1:1-14, og lad dem fortælle, hvordan Frelseren og hans evangelium giver åndeligt lys i deres liv. Hvordan har de oplevet hans lys? Som en del af denne drøftelse kan I læse mere om Kristi lys i Lære og Pagter 84:45-46; 88:11-13 eller du kan henvise til Lys, Kristi lys i Guide til skrifterne. Hvordan kan vi være et lys for verden?

    Billede
    Sollys gennem en stenformation ved stranden

    Frelseren og hans evangelium giver åndeligt lys.

  • Da Johannes 1:1-14 er skrevet i et symbolsk sprog, kan det være svært at forstå. En måde at hjælpe dem til at forstå Johannes’ vidnesbyrd kan være at få dem til at lave en liste over gentagne ord og sætninger i disse vers og fortælle, hvad de hver især lærer os om Frelseren.

  • Du kan engagere dem i disse vers ved at vise nogle billeder (inklusiv det fra denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier), der viser forskellige aspekter af Jesu Kristi liv og guddommelige mission. Bed dem om at søge i Johannes 1:1-14, mens de ser efter ord eller udtryk, der kan bruges som overskrifter til billederne.

Johannes 1:35-51

Vi kan få vores eget vidnesbyrd om Frelseren og derefter indbyde andre til at »komme og se«.

  • I Johannes forekommer invitationen »kom og se« to gange (se vers 39, 46). Vi får måske ikke mulighed for at se Frelseren fysisk, ligesom Andreas og Nathanael gjorde, men vi kan reagere på den samme invitation. Du kan spørge klassemedlemmerne om, hvad de tror, det »kom og se« betyder i vore dage og dele deres egen oplevelse med at få et vidnesbyrd om Frelseren.

  • For at indlede en drøftelse om disse vers kan du overveje at bede dem om at fortælle historier om, hvordan de har introduceret andre for Jesu Kristi evangelium. Hvem indbød de til at »kom[me] og se«? Hvad lærer vi af Andreas og Filip om at dele vores vidnesbyrd om Kristus?

  • Til tider er der nogle, der ikke deler evangeliet, fordi de finder det intimiderende eller kompliceret at gøre det. Beretningerne i Johannes 1:35-51 viser, at det kan være enkelt og naturligt at dele evangeliet. Du kan bede dem om at læse disse vers og drøfte, hvordan de kan bruge dem til at hjælpe en, der er nervøs for at dele evangeliet. De kan også bruge citatet af ældste Neil L. Andersen i »Yderligere ressourcer« for at få ideer.

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at opfordre klassemedlemmerne til at studere Matthæus 3, Markus 3 og Lukas 3 kan du bede dem om at tænke på nogen, de gerne vil bringe til Kristus. Fortæl dem, at i disse kapitler vil de læse om en profet, hvis mission det var at forberede folket til at modtage Frelseren.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Johannes 1

Jesus Kristus var hos Faderen fra begyndelsen.

Ældste James E. Talmage sagde: »At ordet er Kristus, som var hos Faderen i den begyndelse, og som selv besad magt og rang som Gud, og at han kom til verden og levede blandt mennesker, er afgjort slået fast. Disse udtalelser er bekræftet gennem åbenbaring givet til Moses, hvori han fik lov til at se mange af Guds skabelser og til at høre Faderens røst sige om de ting, der var blevet skabt: ›Og ved min magts ord, hvilket er min enbårne Søn, som er fuld af nåde og sandhed, har jeg skabt dem‹ (Moses 1:32, 33)« (Jesus Kristus, s. 9-10).

Vi kan invitere andre til at »kom[me] og se«.

Ældste Neil L. Andersen har sagt:

»Frelseren har lært os, hvordan man fortæller andre om evangeliet. Jeg kan godt lide Andreas’ historie, han som spurgte: ›Rabbi, hvor bor du?‹ (Joh 1:38). Jesus kunne have svaret ved at angive stedet, hvor han boede. I stedet sagde han til Andreas: ›Kom og se!‹ (Joh 1:39). Jeg forestiller mig, at Frelseren sagde: ›Kom og se, ikke blot hvor jeg bor, men også hvordan jeg lever. Kom og se hvem jeg er. Kom og føl Ånden.‹ Vi kender ikke til alt om den dag, men vi ved, at da Andreas fandt sin bror Simon, erklærede han: ›Vi har mødt Messias‹ (Joh 1:41).

Til dem, der udviser interesse for vores samtaler, kan vi følge Frelserens eksempel ved at indbyde dem til at ›[komme] og se‹. Nogle vil tage imod vores invitation, andre vil ikke. Vi kender alle en, der er blevet inviteret flere gange, før de tog imod invitationen: ›Kom og se‹. Lad os også tænke på dem, der engang var med os, men som vi nu sjældent ser, og invitere dem til at komme tilbage og se igen …

For dem, der bruger internet og mobiltelefon, så er der nye måder, hvorpå man kan invitere andre til at ›[komme] og se‹. Lad os gøre det til en større del af vores liv at dele vores tro med andre online« (»Det er et mirakel«, Liahona, maj 2013, s. 79).

Musik kan lære os om Kristus.

Overvej at bruge salmen »For det skønne her på jord«, Salmer og sange, nr. 43, når I drøfter Frelserens rolle som skaber (se Joh 1:3).

Gør undervisningen bedre

Hjælp dem til at anvende skrifterne på sig selv. Den samme invitation, Kristus gav sine disciple – at komme og se – kan hjælpe dem, du underviser, til at ønske at følge Frelseren. Tilskynd dem til at anvende principperne, der findes i skrifterne, i deres eget liv og opmuntre andre til at gøre det samme. (Se 1 Ne 19:23; Undervisning på Frelserens måde,  s. 21).