Seminar
Gennemgang af Evangelisk mesterlære 12


Gennemgang af evangelisk mesterlære 12

Find og markér: 1 Korinther 6:19-20 til Johannes’ Åbenbaring 20:12

Billede
En ung mands hænder, der holder en rød markeringsblyant, mens han læser og studerer skrifterne, der ligger åbne på hans skød. (horis)

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig til at finde og markere skriftstedshenvisningerne og nøglesætninger i mesterlæreskriftstederne. Denne lektion giver dig mulighed for at finde og markere 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente.

Skriftstedshenvisninger og nøglesætninger

Forestil dig, at din ven ser dig studere og markere i dine skrifter. Efter han har set en side med mange markeringer, spørger han dig, hvorfor du laver markeringer i dine skrifter.

  • Hvordan vil du svare din ven?

Markering eller understregning af skriftsteder er en effektiv måde at skelne visse skriftsteder fra andre, og det gør dig i stand til lettere at finde disse skriftsteder i fremtiden. I denne lektion får du mulighed for at finde og markere 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente. Som en hjælp kan du overveje at kopiere følgende diagram ind i din studiebog.

Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring

1 Korinther 6:19-20

»Jeres legeme er et tempel for Helligånden.«

1 Korinther 11:11

»I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«

1 Korinther 15:20-22

»For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.«

1 Korinther 15:40-42

I opstandelsen er der tre grader af herlighed.

Efeserne 1:10

»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.«

Efeserne 2:19-20

Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«

2 Thessalonikerne 2:1-3

»Først skal nemlig frafaldet komme.«

2 Timotheus 3:15-17

»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

Hebræerne 12:9

Vor himmelske Fader er »åndernes fader«.

Jakobs Brev 1:5-6

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«

Jakobs Brev 2:17-18

»Troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.«

1 Peter 4:6

»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«

Johannes’ Åbenbaring 20:12

»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«

Gennemgå disse 13 mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger, og overvej at markere dem i dine skrifter.

1. Vælg tre af disse mesterlæreskriftsteder, som du føler vil hjælpe dig til at komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Læs skriftstederne og forklar følgende:

  • Hvad lærer skriftstedet os om vor himmelske Fader eller Jesus Kristus.

  • Hvilke sandheder fra skriftstedet føler du vil være vigtige for dig at kende, og hvorfor.

Begynd i løbet af de næste par dage at lære nogle skriftstedshenvisninger og nøglesætninger fra oversigten udenad. Tænk over, hvordan det at kende disse vers kan velsigne dig og dem, du kender.