Seminar
Introduktion til evangelisk mesterlære


Introduktion til evangelisk mesterlære

Formålet med evangelisk mesterlære

Billede
Seminary student studying in Ecuador

Denne lektion vil introducere dig for evangelisk mesterlære, og hvordan det kan velsigne og hjælpe dig med at bygge dit åndelige fundament på Jesus Kristus.

Inspireret og rettidigt. Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum er kommet med følgende erklæring til undervisere i seminar og institut: »[Evangelisk mesterlære] er inspireret og rettidigt. Det vil påvirke vores unge på vidunderlig vis. Men succesen for evangelisk mesterlære … vil i høj grad afhænge af jer« (M. Russell Ballard, »Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede« (en aften med en generalautoritet, 26.feb. 2016), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted, som de finder interessant, eller som kan hjælpe med et personligt behov eller besvare et spørgsmål, de har. En liste med disse skriftsteder findes i appen Evangelisk mesterlære eller i slutningen af Evangelisk mesterlære, hoveddokument.

Mulige læringsaktiviteter

Byg et fundament på Jesus Kristus

Billede
Tornado, building and power lines in Cordele, Georgia, on April 5. 2017. (vert)

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har advaret om åndelige hvirvelvinde:

Billede
Official portrait of Elder Neil L. Andersen of the Quorum of the Twelve Apostles, 2010, August.

De åndelige hvirvelvinde er mere foruroligende end profetier om jordskælv og krige [i de sidste dage]. De kan rykke jer op med rode fra jeres åndelige fundament og rent åndeligt placere jer på steder, som I aldrig havde troet muligt, og til tider vil I knap bemærke, at I er blevet flyttet.

(Neil L. Andersen, »Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014, s. 18)

  • Hvad er nogle af de åndelige hvirvelvinde, der prøver at trække os væk fra vores åndelige fundament?

Tænk på en åndelig hvirvelvind, du måske oplever lige nu. Læs Helaman 5:12 og søg efter måder at modstå denne hvirvelvind på.

  • Hvad bemærkede du, der kan hjælpe dig med at modstå åndelige hvirvelvinde?

  • Hvad tror du, det betyder at bygge et fundament på Jesus Kristus?

  • På hvilke måder ville du personligt have gavn af at bygge et stærkt fundament på Jesus Kristus?

De følgende udsagn er beregnet til at hjælpe eleverne med at reflektere over, hvordan de oplever deres åndelige fundament. De kan også hjælpe eleverne med at opdage, hvordan evangelisk mesterlære kan hjælpe dem på andre områder. Overvej at vise udsagnene eller skrive dem på tavlen.

Mit åndelige fundament

Tænk på dit åndelige fundament, og bedøm dig selv i forhold til følgende udsagn med »Enig«, »Noget enig«, »Noget uenig« eller »Uenig«.

  1. Jeg bygger et stærkt fundament på Jesus Kristus og hans evangelium.

  2. Jeg øger min viden om Jesus Kristus og hans lære.

  3. Jeg føler mig godt tilpas med at bruge skrifterne til at forklare Jesu Kristi lære.

  4. Jeg er i stand til at finde svar på de spørgsmål, jeg eller andre har om evangeliet.

Billede
Spiritual Foundation handout

Evangelisk mesterlære

Seminar kan hjælpe dig med at bygge dit fundament på Jesus Kristus, idet du får indsigt i hans lære, kommer til ham og bliver hans discipel (se 3 Ne 11:39). Læs de to første afsnit i kapitlet »Introduktion til Evangelisk mesterlære« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022, og se hvordan seminar kan hjælpe dig med at bygge dit fundament på Jesus Kristus.

  • Hvad fandt du ud af?

Der findes to primære mål for evangelisk mesterlære, der hjælper dig med at bygge dit fundament på Jesus Kristus. Læs om de to primære mål for evangelisk mesterlære i kapitlet »Introduktion til Evangelisk mesterlære« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument.

I seminar arbejder I hver uge med evangelisk mesterlære. I de fleste af disse lektioner studeres et af 24 skriftsteder fra Det Nye Testamente, der er kendt som mesterlæreskriftsteder. Det følgende diagram illustrerer, hvordan du udfører lektionerne i evangelisk mesterlære.

Overvej at vise diagrammet eller tegne det på tavlen. Dette diagram repræsenterer den måde, hvorpå lektionerne i evangelisk mesterlære er organiseret.

Billede
Flow chart for doctrinal mastery

Kend og forklar læren

Vær fintfølende over for hver enkelt elevs åndelige modenhed. Søg bønsomt vejledning fra Helligånden, når du tilpasser lektionen efter elevernes behov.

Tidligere i lektionen vurderede du selv, hvor godt tilpas du er med at bruge skrifterne til at forklare Jesu Kristi lære. Uanset hvordan du vurderede dig selv, vil dit studie af evangelisk mesterlære øge din viden om Frelseren og hans lære. Din evne til at forklare hans lære ved hjælp af skrifterne vil vokse.

Se på listen over Det Nye Testamentes mesterlæreskriftsteder og deres nøglesætninger fra skriften. Du kan finde listen i slutningen af Evangelisk mesterlære, hoveddokument. Vælg et af skriftstederne, som du finder interessant, eller som kan hjælpe med et personligt behov eller besvare et spørgsmål, du har.

Eleverne kan have gavn af at drøfte følgende spørgsmål med en partner.

  • Hvilket skriftsted valgte du?

  • Hvad lærer dette skriftsted dig om Jesus Kristus eller hans lære?

  • På hvilke måder kan viden om, hvordan du forklarer læren ud fra dette afsnit, velsigne dig?

Opnå åndelig kundskab

Eleverne har forskellige erfaringer med principperne for at tilegne sig åndelig viden. Tilpas denne del af lektionen efter elevernes behov og evner. Der er separate lektioner senere i læseplanen for hvert af de tre principper for tilegnelse af åndelig kundskab. Hvis de fleste af eleverne har ringe eller ingen erfaring med at bruge principperne for at tilegne sig åndelig kundskab, bør du overveje at undervise i lektionerne »Opnå åndelig kundskab« del 1, 2 og 3, før du underviser i den første lektion om mesterlæreskriftsteder.

I lektionerne om evangelisk mesterlære får du mulighed for at lære mere om og øve dig på at bruge principper for at opnå åndelig kundskab, hvilket vil hjælpe dig med at besvare personlige og sociale spørgsmål såvel som spørgsmål om Kirkens lære, praksis eller historie. At lære om og bruge disse principper vil hjælpe dig med at bygge dit fundament på Frelseren og vende dig til ham, når du står med spørgsmål. Tre af principperne for at opnå åndelig kundskab, som du kommer til at øve dig i at bruge i seminar, er:

  • Handl i tro.

  • Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

  • Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder.

Hvis du ikke er bekendt med disse principper, kan du læse afsnit 5-12 i kapitlet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument.

  • Hvad ved du om disse principper?

  • Hvilke oplevelser har du haft med disse principper?

  • På hvilke måder tror du disse principper kan hjælpe dig med at bygge dit fundament på Kristus og modstå åndelige hvirvelvinde?

Mesterlæreskriftsteder

Hvert år i seminar vil du blive opfordret til at huske en nøglesætning fra skriften, der hører til de 24 mesterlæreskriftsteder.

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum underviste i at lære skriftsteder udenad:

Billede
Final official portrait of Elder Richard G. Scott of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 22 September 2015.

Der kan ligge stor styrke i at lære skriftsteder udenad. At lære et skriftsted udenad er som at danne et nyt venskab. Det er som at finde en ny person, der kan hjælpe, når det kniber, komme med inspiration og trøst samt være en kilde til motivation i forbindelse med nødvendige forandringer.

(Richard G. Scott, »Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6)

  • Hvorfor tror du, det kan være nyttigt at lære forskellige skriftsteder udenad?

  • På hvilke måder tror du, at det kan hjælpe dig med at bygge dit fundament på Kristus og modstå åndelige hvirvelvinde?

Brug et par minutter på at gennemgå de 24 mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger fra skriften til kurset i Det Nye Testamente. Du kan bruge appen Evangelisk mesterlære eller Evangelisk mesterlære, hoveddokument. Det kan være en god idé at begynde med at huske henvisningen og nøglesætningen fra skriften til det skriftsted, du valgte tidligere.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvorfor er evangelisk mesterlære vigtig?

Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official portrait of President M. Russell Ballard of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004.

[Evangelisk mesterlære] fokuserer på at opbygge og styrke elevernes tro på Jesus Kristus og indgyde dem en større evne til at efterleve og anvende evangeliet i deres liv. Når de trækker på skrifterne og profeternes ord, vil de lære, hvordan de handler i tro på Kristus for at opnå åndelig kundskab og forståelse af hans evangelium. Og de vil få mulighed for at lære at anvende Kristi lærdomme og evangeliske principper til de spørgsmål og udfordringer, de hører og møder næsten hver dag blandt deres jævnaldrende og på de sociale medier.

(M. Russell Ballard, »Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede« En aften med en generalautoritet, 26. feb. 2016), ChurchofJesusChrist.org)

Supplerende læringsaktiviteter

Aktivitet til markeringen af mesterlæreskriftsteder

Overvej at bruge denne aktivitet til at hjælpe eleverne med at markere mesterlæreskriftstederne. Bestem antallet af skriftsteder, der skal bruges i denne aktivitet, og tildel hver elev et skriftsted (flere elever kan få tildelt det samme skriftsted).

Giv eleverne tid til at forberede sig, og bed dem derefter om at gøre følgende: (1) Gå hen til et andet klassemedlem, (2) dele deres mesterlæreskriftsteder med hinanden og (3) markere skriftstederne. Gentag denne aktivitet flere gange.

For at variere aktiviteten, kan du overveje at bede eleverne om at besvare et spørgsmål for at hjælpe dem med at blive bekendt med hinanden, eller at fortælle om en situation, hvor de mener, det vil være nyttigt at kende dette skriftsted.

Appen Evangelisk mesterlære

Hjælp eleverne med at downloade appen Evangelisk mesterlære på en mobil enhed. Brug klassetiden til at hjælpe eleverne med at blive fortrolige med appen og arbejde på nogle af aktiviteterne. Tilskynd eleverne til at bruge appen uden for klassen.

At lære skriftsteder udenad

Bed eleverne om at forestille sig, at de er missionærer, forældre eller at de besvarer en vens spørgsmål om evangeliet. Bed eleverne om at fortælle, hvordan det at lære skriftsteder udenad kan hjælpe dem i disse situationer.