Seminar
Lær ved tro på Jesus Kristus


Lær ved tro på Jesus Kristus

Elevens rolle

Billede
Youth studying the scriptures in their seminary class.

Denne lektion kan hjælpe dig med at forstå vigtigheden af at handle med tro på Jesus Kristus, mens du lærer i seminar. Når du studerer denne lektion, lærer du, hvordan du får mest muligt ud af din oplevelse i seminar.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje dette spørgsmål: Hvad har du gjort, der har hjulpet dig mest til at lære om evangeliet?

Mulige læringsaktiviteter

Giv eleverne mulighed for at evaluere deres nuværende tilgang til læring af evangeliet. Et scenarie som det følgende kan være en hjælp.

Læs følgende scenarie:

To unge kvinder er i samme seminarklasse. Den ene af dem mærker Helligåndens indflydelse og Herrens kærlighed i seminar. Hun finder svar på sine spørgsmål, hendes vidnesbyrd om Frelseren og hans kirke øges, og hun opnår betydelige fremskridt i sit liv. Den anden unge kvinde keder sig imidlertid ofte til seminar og føler, at hun ikke får meget ud af det.

  • Hvilke mulige grunde kan der være til, at disse to unge kvinder har så forskellige oplevelser i seminar?

Overvej at bede eleverne om at skrive svarene på følgende spørgsmål ned:

  • Hvad gør du for tiden for at lære åndeligt?

  • Føler du, at du opnår de resultater, du ønsker og har brug for?

Mens du studerer denne lektion, så overvej, hvordan du ønsker at lære og vokse i år i seminar. Læring inkluderer enhver måde, vi gør fremskridt på i vores liv. Du kan også tænke på eventuelle bekymringer eller spørgsmål, du har. Søg Helligåndens vejledning gennem oprigtig bøn for at vide, hvordan du kan anvende denne lektion i dit liv.

En af de vigtigste faktorer for vores læring er, i hvor høj grad vi stoler på og følger Jesus Kristus. Et princip, som denne lektion vil fokusere på, er, at når vi bestræber os på at lære aktivt ved tro på Jesus Kristus, kan vi blive velsignet og forbedre os personligt.Når du læser følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, så søg indsigt i, hvad det vil sige at lære ved tro på Jesus Kristus.

Overvej at skrive de principper, der tidligere blev nævnt, på tavlen. Se efter, hvordan du understreger vigtigheden af at stole på Jesus Kristus i vores læring.

Billede
Elder David A. Bednar, Quorum of the Twelve Apostles official portrait. 2020.

Når vi ser fremad og kan forvente en endnu mere forvirret og kaotisk verden end den, vi lever i nu, tror jeg, at det vil være afgørende for os alle at øge vores evne til at lære ved tro … Virkelig tro fokuserer på Herren Jesus Kristus og fører altid til handling … At lære ved tro kræver åndelig, mental og fysisk handling og ikke blot passiv modtagelse. Det er gennem oprigtigheden og pålideligheden i vores trosinspirerede handling, at vi viser vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus, at vi er villige til at lære og modtage belæring af Helligånden

(Se David A. Bednar, »Søg kundskab ved tro«, Liahona, sep. 2007, s. 61, 63-64)

  • Hvad lærte du af dette udsagn?

Eleverne kan studere skriftstederne i den følgende aktivitet individuelt eller i små grupper. Overvej at vise den video, der er mest relevant for eleverne, eller at forberede mere end en video og lade klassen vælge den, de vil se.

Du får mest muligt ud af din åndelige læring, når du aktivt stræber efter at lære om og fokusere dine bestræbelser på Jesus Kristus. De følgende skriftsteder og videoer skildrer personer, der kom til Jesus Kristus og blev velsignet af ham. Læs mindst en beretning fra skrifterne og se mindst en video, hvis det er muligt. Alle videoer findes på ChurchofJesusChrist.org. Mens du læser og ser video, så tænk over, hvad disse personers oplevelser har at gøre med at lære om evangeliet.

  • Video: »Staying Spiritually Fit« (3:30)

  • Video: »Ask of God (2017 Mutual Theme)« (3:21)

  • Video: »Seminary Can Change Lives« (4:13)

  • Hvad gjorde personen i disse vers eller videoen for aktivt at udvise tro på Jesus Kristus? Hvordan viste deres handlinger deres tro?

  • Hvilke forhindringer overvandt de?

  • Hvordan velsignede Herren dem?

  • Hvad kan du lære af disse personers erfaringer, som du kan anvende i din egen evangeliske læring?

Opdel et stykke papir i tre kolonner med titlerne Før klassen, I klassen og Efter klassen. Tænk på, hvad du har gjort eller kan gøre inden klassen, i klassen og efter klassen for at blive bedre til at lære ved tro på Jesus Kristus. Søg Helligåndens vejledning gennem bøn, mens du tænker på eksempler, og skriver eller tegner dine eksempler i hver kolonne.

Bed eleverne om at dele mindst et af deres eksempler, når de besvarer følgende spørgsmål.

  • Hvad har du gjort inden, under eller efter klassen, der har hjulpet dig med at lære og at komme tættere på Herren?

Det kan være effektivt at bede flere elever om at besvare det forrige spørgsmål. Det fører måske til flere forskellige svar. Når eleverne hører idéer fra andre, så tilskynd dem til at føje disse idéer til deres papir under Før klassen, I klassen eller Efter klassen. Følgende er nogle yderligere forslag til eleverne.

Dit personlige mål

Når du studerer i seminar, har du mulighed for at:

  • Forberede dig til klassen. Søge åbenbaring gennem Helligånden og læse skrifterne dagligt er nogle af de bedste måder at forberede sig på. Du kan også blive opfordret til at overveje spørgsmål forud for klassen eller studere et kort afsnit fra Kom og følg mig.

  • Udøve tro på Jesus Kristus i klassen. Du vil blive opfordret til at udøve tro på Jesus Kristus og aktivt lære i overensstemmelse med hans lærdomme ved at studere skrifterne, udføre aktiviteter, dele dine tanker og søge inspiration fra Helligånden gennem bøn for at anvende de sandheder, du lærer, i dit liv.

  • Evaluere det, du lærer. Du får jævnligt mulighed for at sætte dine egne mål og evaluere din læring og fremskridt. Du vil også kunne stille spørgsmål og søge vejledning om eventuelle problemer eller bekymringer.

  • Dele. Du vil blive opfordret til at dele det, du lærer med andre, inklusive din familie.

Skriv i din studiebog eller på papiret, hvor du skrev eller tegnede aktiviteter, der hjælper dig med at lære og at komme tættere på Herren, hvad du gerne vil gøre inden, i og efter klassen for at lære ved tro. Dette kan være noget så enkelt som at tegne en cirkel om eller placere en stjerne ved de idéer, du føler, at Herren vil have dig til at prøve af. Overvej at sætte dit mål et sted, hvor du ofte ser det og husker på det.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan jeg tage ansvar for min egen indlæring?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Elder David A. Bednar, Quorum of the Twelve Apostles official portrait. 2020.

Alle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har et individuelt ansvar for at lære om og efterleve Herrens lærdomme … Vi bør ikke forvente, at Kirken som organisation lærer eller fortæller os alt, vi skal vide og gøre for at blive hengivne disciple og tappert holde ud til enden. Det er snarere vores personlige ansvar at lære det, vi skal lære, at leve sådan, som vi ved, vi skal leve, og at blive den, Mesteren ønsker, at vi bliver.

(David A. Bednar, »Forberedt til at modtage alt, hvad der er nødvendigt«,Liahona, maj 2019, s. 102)

Hvorfor bør jeg stræbe efter aktivt at lære i seminar?

Præsident Russell M. Nelson har sagt:

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Jo mere I følger Jesu Kristi eksempel, des mere succes får I.

Hvad vil så hjælpe jer med at blive en trofast discipel af Jesus Kristus? Et svar er seminar og institut – ikke kun at deltage, men deltage aktivt i klassen og trofast følge op på de opgaver, der gives jer …

At dimittere fra seminar og institut vil øge jeres evne til at blive god til de vigtigste ting, I nogensinde vil gøre i livet. I vil få ægte glæde!

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende om at deltage i oplevelser med evangelisk læring:

Billede
Final official portrait of Elder Richard G. Scott of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 22 September 2015.

[Elevernes] ønske om at deltage er en øvelse i handlefrihed, der giver Helligånden mulighed for at formidle et personligt budskab, der passer til hver enkelt [elevs] behov. Når man skaber en atmosfære, som fremmer deltagelse, øger det sandsynligheden for, at Ånden forkynder noget vigtigere, end [læreren] selv kan formidle.

Den deltagelse lader Åndens vejledning komme ind i [elevernes] liv. Når … eleverne … rækker hånden op for at svare på spørgsmål, så viser de Helligånden deres villighed til at lære, skønt de måske ikke selv er klar over det. Denne brug af handlefrihed tillader Ånden at motivere dem og give dem mere kraftfuld vejledning, mens I er sammen. Deltagelse tillader de enkelte personer atopleveat blive vejledt af Ånden. De lærer at genkende og føle, hvad åndelig vejledning er.

(Richard G. Scott, »To Learn and to Teach More Effectively« (foredrag ved Education Week på Brigham Young University, 21. aug. 2007), s. 4-5, speeches.byu.edu)

Supplerende læringsaktiviteter

En alternativ studieaktivitet

Inden eleverne tegner eller skriver, hvordan de kan lære ved tro på Jesus Kristus før, i og efter klassen, bør du overveje at bede eleverne om at besvare et eller flere af følgende spørgsmål og fortælle, hvordan hver enkelt kan hjælpe dem og andre med at lære ved tro.

  • Hvorfor bør jeg studere skrifterne? ( 2 Tim 3:15-17)

  • Hvorfor bør jeg bede om hjælp til de spørgsmål, jeg har? ( Matt 7:7-8 ; 21:22)

  • Hvorfor bør jeg grunde over det, jeg lærer? (Se »Grunde« i Guide til skrifterne, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/ponder?lang=dan)

  • Hvorfor bør jeg dele eller undervise andre om, hvad jeg ved? ( Matt 28:19-20 ; L&P 88:77-78)

  • Hvorfor er det vigtigt at handle på det, jeg lærer? ( Matt 7:24-27)

  • Hvorfor betyder mit forhold til andre i klassen noget? ( Joh 13:34 ; L&P 88:122-23)