Matthæus 21:1-11; Johannes 12:27-36

Tænk på et tidspunkt, hvor du var i en vanskelig situation og havde brug for en anden til at hjælpe eller redde dig.

• Hvorfor havde du brug for hjælp eller at blive reddet?

• Hvad kunne der være sket, hvis du ikke havde fået hjælp?

• Hvordan påvirkede oplevelsen dine følelser over for den person, der hjalp eller reddede dig?

Vi har alle brug for Jesu Kristi frelsende kraft. Vi begår alle fejl, som vi ikke kan rette: Vi oplever tab, vi ikke kan dække, og vi møder smerte, forfølgelse, tragedier, byrder og skuffelser, som vi ikke selv kan bære.Reflekter over dit behov for Jesus Kristus. Notér i din studiebog, hvad du har brug for Jesu Kristi frelsende kraft til at hjælpe dig med.

I denne lektion kan du søge Helligåndens inspiration for at lære mere om, hvorfor Frelseren Jesus Kristus kan frelse os fra alle fejltrin, tab, smerter og situationer, vi ikke selv kan klare.

Inden Jesus tog til Jerusalem for sidste gang, bad han sine disciple om at bringe ham et ungt æsel. Disciplene lagde deres kapper på æslet og føllet, og han satte sig på føllet (se Matt 21:1-7; Joh 12:14-15).

Læs Matthæus 21:8-11 og Johannes 12:12-13, og se, hvordan folket reagerede på Jesus Kristus, da han kom ind i Jerusalem. Mens du læser, forestil dig da, at du er til stede.

Mange mennesker råbte »Hosianna!«, et hebraisk ord, »som betyder ›frels os‹, og som anvendes ved lovprisning og bøn« (Guide til skrifterne, »Hosianna«, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/hosanna?lang=dan).

Ældste Bruce R. McConkie (1915-85) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede betydningen af folkets reaktion på Frelserens indtog i Jerusalem:

Billede

Head and shoulders portrait of Elder Bruce R. McConkie.

Kun konger og erobrere modtog et sådant ekstraordinært tegn på respekt som dette … Blandt hyldestråb og bønner om frelse og udfrielse ser vi disciplene, der strør Herrens vej til med palmegrene som et tegn på sejr og triumf. Hele denne dramatiske scene bebuder den fremtidige samling, hvor »en stor skare …« skal stå »foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne« og med høj røst råbe: »Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.« ( Åb 7:9-10).

(Doctrinal New Testament Commentary, 1965, 1:578)

• Hvad havde du mon sagt, gjort og følt, hvis du havde været til stede under Frelserens indtog i Jerusalem? Hvorfor?

• Hvornår har du haft lyst til at råbe »Hosianna« (udtrykke oprigtig lovprisning og taknemmelighed) til Jesus Kristus?

• Hvorfor ville du råbe »Hosianna« til Frelseren nu? Og i fremtiden?

Drøft eventuelt med eleverne, hvornår de kan have deltaget i et Hosianna-råb. De kan for eksempel have deltaget i et, som en del af en tempelindvielse.

Da Jesus red ind i Jerusalem på et ungt æsel, anerkendte mange mennesker dette som en offentlig erklæring om, at han ikke kun var den lovede Messias, men også den lovede konge af Israel. Mange så det som en opfyldelse af profetier fra skriften, som f.eks. den, der er nedskrevet i Zakarias 9:9 .

Mange troede, at Messias ville være en stor militær leder, der ville redde dem fra romersk undertrykkelse. De misforstod Frelserens frelsende mission.

• Hvad sendte vor himmelske Fader Jesus Kristus for at frelse os fra?

Efter Frelserens indtog bad »visse grækere«, som var kommet til Jerusalem for at fejre påsken, om lov til at mødes med ham (se Joh 12:20-21). Da Jesus hørte det, fortalte han om sin forestående lidelse, død og opstandelse. Han forklarede, at disse sidste begivenheder i Jerusalem, inklusive hans forestående korsfæstelse, var hele formålet med, at han kom til jorden (se Joh 12:23-33).

Læs Joh 12:27-28, 32-33, og se, hvad Jesus sagde, at hans formål og mission er. (Bemærk, at stemmen, der taler fra himlen, er vor himmelske Faders stemme, der udtrykker tillid til, at Jesus Kristus ville fuldføre sin forsoning).

• Hvad fortalte Jesus om sit formål og sin mission?

• Hvordan kan vor himmelske Faders tillid til Jesus Kristus øge din tillid til Frelserens evne og villighed til at frelse dig?

En opsummering af, hvad Frelseren underviste om i Johannes 12:27-28, 32-33 er, at Jesus Kristus udførte sin forsoning, så han kan drage alle til sig.

Frelseren vidnede om selvsamme sandhed i 3 Nefi 27:13-15 . Læs dette skriftsted og se efter, hvad disse vers tilføjer til din forståelse af denne sandhed. Du kan krydshenvise eller linke dette skriftsted til Johannes 12:32 .

Adskillige begivenheder i den sidste uge af Frelserens jordiske liv var afgørende for hans mission og formålet med at frelse os ved at drage os til ham.

Følgende infografik kan hjælpe dig med bedre at forstå disse begivenheder.

Billede

New Testament Seminary Teacher Manaul - 2023

Se på infografikken. Læs nogle af skriftstederne for at blive mere fortrolig med de beskrevne begivenheder. Tænk på, hvordan begivenhederne bidrog til Jesu Kristi frelsende mission, og overvej, hvordan han kan hjælpe og frelse dig på grund af det, han underviste om og gjorde i løbet af denne uge.

Notér de spørgsmål, du har om disse begivenheder, i din studiebog, samt hvilke begivenheder du ønsker vide mere om og hvorfor.

• Hvilke spørgsmål har du om disse begivenheder?

• Hvilke af dem ønsker du at lære mere om? Hvorfor?

• Hvordan tror du, at det at lære mere om disse begivenheder kan hjælpe dig med bedre at forstå Jesu Kristi evne til og ønske om at frelse os?

Frelserens indtog i Jerusalem under fejringen af påsken var direkte opfyldelse af profetien i Zakarias 9:9-10 og en offentlig erklæring om, at Jesus var den lovede Messias og Israels konge. I oldtiden var æslet et symbol på jødiske kongelige. På monarkiets tid i det gamle Israel, efter kong Sauls indsættelse på tronen, afholdt jøderne årlige ritualer med genindsættelse på tronen, der omhandlede en konge, der red ind i Jerusalem på et æsel. Rytteren nærmede sig Jerusalem fra øst og kom til templet. Disse ritualer varslede det tidspunkt, hvor Messias ville komme til sit folk på samme måde. På et tidspunkt, hvor Jerusalem var fyldt med jøder, der fejrede påske, gik Jesus således ind i Jerusalem på en måde, der demonstrerede, at han var Messias, Israels konge. At Jesus red på et æsel viste også, at han kom som en fredelig og »sagtmodig« Frelser, ikke som en erobrer på en stridshest (se Zak 9:9-10).

Ved det andet komme vil Jesus vende tilbage til jorden i stor magt og herlighed. Som et symbol på sin herlighed vil han komme på en »hvid hest« i stedet for på æslet, som han red på ind i Jerusalem (se Åb 19:11-16). Han vil også komme til at regere som »Kongernes Konge og Herrernes Herre« ( Åb 17:14 ; se også Åb 19:16).

Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede

Official Portrait of Gerrit W. Gong. Photographed in 2018.

Traditionelt set var palmegrene et helligt symbol på at udtrykke glæde i vor Herre, som i Jesu indtog i Jerusalem, hvor »den store folkeskare … tog … palmegrene og gik ham i møde« [ Joh 12:12-13 ; se også Matt 21:8-9 ; Mark 11:8-10 ] … I Johannes’ Åbenbaring er de, der priser Gud og lammet, »klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne« [ Åb 7:9 ]. Sammen med »retfærdighedens dragt« og »herlighedens krone« blev palmer medtaget i indvielsesbønnen for templet i Kirtland [se L&P 109:76 ]. …

(Gerrit W. Gong, »Hosianna og halleluja – Den levende Kristus: Hjertet af genoprettelsen og påske«, Liahona, maj 2020, s. 53)