Seminar
Matthæus 25:14-46


Matthæus 25:14-46

Forberedelse til Frelserens tilbagekomst

Billede
Resurrected Christ with arms outstretched stands above a throng of people of all races and times, some prone, some standing. The people on the right side of Christ are in the attitude of worship. The people on the left side of Christ are in anguish. Scenes of ruin are in the foreground and background. The Washington D.C. temple is pictured in the upper left corner.

Frelseren underviste i lignelsen om talenterne og lignelsen om fårene og bukkene for at hjælpe sine disciple til at vide, hvordan de bliver klar til hans andet komme. Denne lektion kan hjælpe dig med at identificere sandheder fra disse lignelser og forberede dig til Frelserens andet komme.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse enten lignelsen om talenterne (se Matt 25:14-30) eller lignelsen om fårene og bukkene (se Matt 25:31-46) og forberede sig til at dele indsigt, de får under deres studium.

Mulige læringsaktiviteter

For at hjælpe eleverne med at huske deres tidligere erfaringer med at studere lignelser, kan du vise billederne af et frø, en mønt og en perle, eller, hvis det er muligt, tage nogle af disse genstande med til klassen. Bed eleverne om at huske en lignelse fra Det Nye Testamente, de allerede kender, og kort forklare dens betydning. Det kan være nyttigt at holde pause for at give eleverne tilstrækkelig tid til at huske eksempler. Giv om nødvendigt nogle påmindelser om lignelser (en lignelse, der involverer frø, kan findes i Matthæus 13:3-8, 18-23; en mønt i Lukas 15:8-10 og en perle i Matthæus 13:45-46).

Tænk på nogle af Frelserens lignelser. Følgende billeder kan hjælpe dig med at huske nogle, du har studeret i år.

Billede
Mustard seeds
Billede
Stack of old silver coins.
Billede
shell sand pearl
  • Hvilke lærdomme kan du huske fra disse lignelser?

  • Hvordan har de lærdomme, du har lært fra lignelser tidligere i år, hjulpet dig?

Hvis eleverne ikke kan komme i tanke om specifikke måder, hvorpå lærdommene har hjulpet dem, kan du overveje at dele et personligt eksempel.

  • Hvor sikker føler du dig på din evne til at lære om Frelseren gennem hans lignelser?

Lyt til elevernes svar på de foregående spørgsmål, og juster følgende materiale efter deres behov.

Gennemgå, hvordan man forstår lignelser

Det kan være nyttigt at gennemgå forslag til, hvordan man forstår lignelser. Tidligere i år lærte du fire trin til at forstå lignelser. Hvis du ikke har studeret dem eller har brug for hjælp til at huske, hvad de handlede om, så overvej at kigge i lektionen »Matthæus 13«.

Skriv følgende overskrifter i din studiebog: Efterlad plads mellem hver overskrift til at registrere resultater og indsigt.

  1. Find vigtige detaljer.

  2. Lav åndelige sammenligninger.

  3. Opdag værdifuld indsigt.

  4. Afgør hvordan du personligt vil anvende den.

Når du kommer videre i denne lektion, vil du anvende disse fire principper på lignelserne i Matthæus 25:14-46 .

Find vigtige detaljer

Da Frelseren underviste om sit andet komme og dommen, delte han lignelser for at tydeliggøre, hvad vi kan gøre for at være forberedt på hans genkomst. Vælg og studér en af følgende lignelser, som Frelseren gav, og søg efter vigtige detaljer.

Sørg for at vise eller udlevere følgende uddelingsark, som eleverne kan anvende, når de studerer. Uddelingsarkene foreslår, at eleverne tegner et billede af lignelserne. Eleverne kan gøre dette på bagsiden af uddelingsarket. Afhængigt af, hvad der er bedst for klassen, kan du i stedet for overveje at dele klassen op i to grupper og bede hver gruppe om at forberede sig på at lave rollespil over den lignelse, de studerede. I så fald kan du overveje at tildele eleverne roller (f.eks. instruktør, læser og skuespiller) for at hjælpe dem med at blive involveret i deres gruppe.

Billede
New Testament Seminary Teacher Manual - 2023

Lignelsen om talenterne

Læs Matthæus 25:14-30 .

Billede
shell sand pearl

Følgende oplysninger kan være nyttige, når du studerer denne lignelse:

  • En »talent« refererer til en meget stor sum penge i oldtiden. I denne lignelse kan det symbolisere noget, »der har stor værdi«, såsom evangeliet eller velsignelser, gaver, evner og muligheder, som Herren giver os (se Guide til skrifterne, » Talent ,« ChurchofJesusChrist/study/scriptures/gs/talent?lang=dan).

  • Herren symboliserer Jesus Kristus.

  • Tjenerne repræsenterer hver og en af os.

Tegn et billede, der illustrerer denne lignelse.

Lignelsen om fårene og bukkene

Læs Matthæus 25:31-46 .

Billede
shell sand pearl

Følgende oplysninger kan være nyttige at kende, når du studerer denne lignelse:

  • »Højre hånd«: I oldtiden var det at sidde ved kongens højre hånd, eller ved siden af kongen på hans højre side, den mest ærefulde position ved en fest.

Tegn et billede, der illustrerer denne lignelse.

Lav åndelige sammenligninger og opdag værdifuld indsigt

Brug følgende spørgsmål til at hjælpe dig med at finde indsigt, som Frelseren formidlede gennem sine lignelser. Vær så specifik som muligt.

Sørg for at give tilstrækkelig tid mellem hvert af de følgende spørgsmål, så eleverne kan formulere gennemtænkte svar.

  • Hvilke sandheder lærte du, da du studerede denne lignelse?

Dette er nogle sandheder, eleverne kan identificere: Hvis vi trofast anvender de gaver og evner, Herren har givet os, vil han være tilfreds med vores indsats og vil velsigne os med glæde og evigt liv. Vi kan vise vores kærlighed til Herren gennem den måde, vi behandler andre på.

  • Hvordan vil det at kende og efterleve disse sandheder hjælpe os med at forberede os til Frelserens andet komme? Hvorfor tror du, at Frelseren underviste i disse sandheder?

  • På hvilke måder er Herren både barmhjertig og retfærdig?

  • Hvordan kan du mærke Frelserens kærlighed i de sandheder, han underviste i gennem denne lignelse?

  • Hvordan påvirker det at kende disse sandheder dit ønske om at forberede dig til at møde Frelseren ved hans andet komme?

Afgør, hvordan I personligt vil anvende dem

Hjælp eleverne med at anvende det, de har lært af denne lektion, på måder, der giver mening for dem personligt. Følgende aktiviteter er forslag. Anvend eller tilpas disse aktiviteter ud fra elevernes behov og evner.

  1. Hvis du studerede lignelsen om talenterne, så lav en liste over evner og velsignelser, som Herren har givet dig. Hvis det er muligt, så identificer nogle af disse velsignelser ved at række ud til mennesker, du kender, eller ved at læse din patriarkalske velsignelse, hvis du har en. Tænk over, hvordan Herren kunne ønske, at du bruger disse evner og velsignelser.

  2. Hvis du studerede lignelsen om fårene og bukkene, så tænk over, hvad det i din situation kan betyde at tilbyde mad, drikke, tøj og kammeratskab til nogen. Tænk på de mennesker, du normalt ser, og identificer nogen, som du føler, at Herren ønsker, at du hjælper. Skriv ned, hvordan du kan hjælpe vedkommende med at komme tættere på ham.

  3. Fortæl om en sandhed i Frelserens lignelser, du har lært i denne lektion, og forklar, hvordan du kan implementere dette princip i din hverdag.

Overvej at invitere eleverne til at dele deres tanker fra den aktivitet, de gennemførte.

Det kan være en hjælp at synge salmen »Kastes du på bølgen om« (Salmer og Sange, nr. 161).

Bed eleverne om at vidne om de principper, de har identificeret. Tilskynd dem til at bruge deres gaver og evner til at tjene andre og forberede sig til at møde Frelseren.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad hvis nogen modtager mere eller mindre, end jeg modtager?

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Quentin L. Cook. Called to the Quorum of the Twelve Apostles on 6 October 2007.

Udviklingen af vore talenter er den bedste målestok for vores personlige fremgang … En sammenligning af velsignelser vil helt sikkert jage glæden bort. Vi kan ikke være taknemlige og misundelige på samme tid. Hvis vi virkelig ønsker at have Herrens Ånd hos os og nyde glæde og lykke, så bør vi glæde os over vores velsignelser og være taknemlige.

(Quentin L. Cook, »Rejoice!«, Ensign, nov. 1996, s. 29-30)

Hvilke handlinger vil Frelseren dømme os efter?

Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Billede
Official portrait of Elder Quentin L. Cook. Called to the Quorum of the Twelve Apostles on 6 October 2007.

På den yderste dag vil Frelseren ikke spørge os om, hvilken kaldelse vi havde. Han vil ikke forhøre sig om vore materielle besiddelser eller berømmelse. Han vil spørge, om vi besøgte de syge, gav den sultne mad og drikke, besøgte dem i fængsel eller støttede de svage [se Matt 25:31-40 ]. Når vi rækker ud for at hjælpe de mindste af vor himmelske Faders børn, gør vi det mod ham [se Matt 25:40 ]. Det er selve kernen i Jesu Kristi evangelium.

(Joseph B. Wirthlin, »Det store bud«, Liahona, nov. 2007, s. 30)

Hvad forventer Herren, at vi gør med det, han giver os?

Ældste Stanley G. Ellis fra De Halvfjerds’ Kvorum delte indsigt vedrørende lignelsen om talenterne:

Billede
Official Portrait of Elder Stanley G. Ellis. Photographed in March 2017.

Tjeneren, der havde fået fem talenter og gav ti tilbage, så vel som den, der havde fået to og gav fire tilbage, blev erklæret for gode og trofaste tjenere. Men det, der fangede min opmærksomhed var den tjener, der modtog en talent, tog sig af den og gav den i god behold tilbage til sin herre. Jeg blev overrasket over mesterens svar: »Du dårlige og dovne tjener … tag derfor talenten fra ham … og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor!« (Se Matt 25:14-30.)

Det virkede som en meget hård reaktion på en, som prøvede at passe på det, som blev ham givet. Men Ånden lærte mig denne sandhed: Herren forventer en forskel!

(Stanley G. Ellis, »Han stoler på os!«, Liahona, nov. 2006, s. 52)

Ældste Ellis angav, at vi kan skabe denne »forskel« i vores liv ved at forblive i Herren (se Joh 15:5), udføre vores åndelige pligter og følge Ånden og vores kirkeledere.

Supplerende læringsaktiviteter

Et alternativt forslag til lektionen: Den fattige enkes gave

Hvis eleverne ville have gavn af at kende Herrens holdning til det, vi giver ham, så overvej at invitere eleverne til at læse lignelsen om den fattige enkes gave.

Medbring to mønter, en med meget lidt værdi og en med væsentligt mere værdi. Bed eleverne om at tænke på, hvad de kunne købe med hver mønt. Hvis to personer gav dem disse mønter, hvilken gave ville eleverne så værdsætte mest? Hvorfor?

Eleverne kan så læse Markus 12:41-44 eller Lukas 21:1-4 og se efter, hvordan Herren bestemmer værdien af vores offerydelser. Eleverne kan nævne eksempler på offerydelser, de giver til Herren (f.eks. en lille, men fuld tiende, tjenestehandlinger i stilhed eller at undervise i en lektion eller holde en tale, selvom de er nervøse) og drøfte, hvorfor Herren sætter pris på vores offerydelser.

At tjene andre